Bjørn Svin – Kontemplativ klangrus
Bjørn Svin “2 point 5 step pets” (Endless Process, 2019) – Anmeldelse af Sebastian Edin. Fotos af Egle Urbonaviciute.
Bjørn Svin (med det borgerlige navn Bjørn Christiansen) har siden “Browen” udkom på Rump Recordings tilbage i 2010, ladet os vente tålmodigt på en ny solo-udgivelse i næsten et årti. I mellemtiden har den Berlin-baserede producer, der måske mest er kendt for sine bedrifter på den internationale techno-scene, dog ikke ligefrem trillet tommelfingre. Ud over ekstensiv koncertaktivitet i Danmark og Europa med bl.a. SØS Gunver Ryberg, så har Svin også udsendt et computerspil-soundtrack og kollaboreret med den danske kunstner og designer af interaktive systemer Carl Emil Carlsen om Silicium. Projektet er siden 2015 blevet udviklet i nært samarbejde med Click Festival i Helsingør, og har udover fremførsler ved nævnte festival blandt andet også været præsenteret ved selveste Ars Electronica i Linz sidste år.
Er man interesseret i at stifte nærmere bekendtskab med duoens arbejde, kan man allerede lørdag den 30. marts få stillet sin nysgerrighed, da det audiovisuelle værk “Primordial” fremføres på Kunsthal Charlottenborg i forbindelse med CPH:DOX.
“2 point 5 step pets”, som udkom på diverse streamingtjenester og som digital download den 15. marts, er det allerførste album, der udgives på selskabet Endless Process. Bag det splinternye label står ingen ringere end den britiske eksperimentelle technolegende Cristian Vogel, som i forbindelse med den aktuelle udgivelse selv har beskrevet sit nye pladeselskabs visioner og arbejdsmetodik i følgende termer:
“Endless Process er et pladeselskab, som gerne vil ramme kunstnerlig frihed ind på en ny måde, og udforske en holistisk metode hen imod kunstnerlig indfrielse, uden at musikindustriens gamle dogmer sætter benspænd for det. […] Det er derfor, at et album som ‘2 point 5 step pets’ kan nå at udforske så meget med sine smukke, lange formstrukturer. Udvidet varighed er for eksempel fuldstændig acceptabelt inden for det nye pladeselskabs paradigme.”
I hvilken udstrækning Endless Process vil komme til at indvarsle et nyt “pladeselskabsparadigme”, som Vogel let emfatisk udtrykker det, må fremtiden nok attestere. Dog ligger der tvivlsløst noget i det, Vogel giver udtryk for, når han kommer ind på brugen af form på “2 point 5 step pets”.
Det er nemlig i og med de længere spor på albummet, at Bjørn Svins seneste kreation virkelig kommer til sin ret. Der er her tale om en udgivelse som — med sit klare fokus på tunge rytmiske elementer og ekspansive, massivt mættede klangverdener til trods — inviterer til en meget eftertænksom, indadvent lytteoplevelse. I biografisektionen af Svins hjemmeside kan man blandt andet læse, at han under arbejdet med førnævnte “Browen” i 2010 fandt det naturligt at distancere sig noget fra den mere rendyrkede klubmusik. Dette for at kunne udforske et mere selvstændigt udtryk, hvor “[…] den faktiske lydartikulation” kunne få frit spillerum som bærende element. Man kan ikke andet end at konstatere, at han sidenhen har fulgt disse sonoriske undersøgelser til dørs; med “2 point 5 step pets” leverer Bjørn Svin et stykke af kontemplativ klangrus — et album umådelig mere ambitiøst og gennemført end hans forudgående produktion.
Et eksempel herpå. “reswim”, albummets næstsidste spor, er med sine seksten minutter og sytten sekunder også udgivelsens længste. En af de tydeligste røde tråde, som løber nærmest ubrudt igennem hele nummeret, er et helt simpelt melodisk tema. Dette tema kommer, til trods for sin undseelige tonale og rytmiske kompleksitet, på en måde til at danne et bærende fundament for værket. ‘Mindre rudimentært’ bliver det hele nemlig, når Bjørn Svin beklæder førnævnte melodiske linje med et veritabelt batteri af evigt omskiftelige klangdragter – faktisk til en sådan grad, at den underliggende melodiske struktur til tider nærmest forvrides til uigenkendelighed. Gennem at lytte nærmere ind til dette volatile forhold mellem timbre og melodisk materiale ekspliciteres én af mange intrikate processer, som gennemsyrer oplevelsen af “2 point 5 step pets”; Processerne som i den grad belønner – for ikke at sige forlanger – anselig årvågenhed og aktiv lytning.
Det er et effektivt greb, og et gammelt et af slagsen. Man er næsten fristet til at tænke, at det pågældende melodiske materiale holdes så monotont igennem hele “reswim”, netop for at vi som lyttere skal gives mulighed for at rette mere udelt opmærksomhed mod, hvordan denne melodiske frase faktisk kommer til at udtrykkes rent klangligt.
Det vil sige, at komponisten nærmest ønsker, at vi forholder os en anelse desinteresserede til den underliggende melodiske idé, sådan at de klanglige transformationer kan træde klarere frem rent perceptuelt. Dette er en situation som unægteligt hjælpes af sporets udvidede langformat.
Det, vi har at gøre med her, er – kort sagt – et trivielt input, som igennem forskelligartede materielle fortolkninger, giver ophav til meget raffinerede klangforløb. Den underliggende melodiske og rytmiske information, forbliver med andre ord nogenlunde den samme; de måder hvorpå denne information klangligt kommer til udtryk, er derimod uhyre mangefacetterede. Den drivende dynamo her er, ifølge undertegnedes læsning, Bjørn Svins sans for instrumental materialitet.
“Den faktiske lydartikulation”, som han selv udtrykker det, præges af stor haptisk sans for sonisk fysikalitet. De klanglige transformationer, som udfolder sig over den aktuelle melodiske linje, drives i min mening først og fremmest ikke af horisontal melodisk eller vertikal harmonisk tænkning. Snarere af de materielle og formmæssige forvandlinger, som Bjørn Svins amorfe instrumentarium er kapabelt til at gennemgå. Det er disse forvandlinger, som reelt ligger til grund for det væld af variationer, i tid og spektra, af pågældende “simple melodiske tema”, som vi møder i “reswim”. Det forekommer mig, at de komplekse harmoniske fortætninger, som stundom gnistrer langs den melodiske linje, skyldes pludselige, uberegnelige omvæltninger i instrumenternes algoritmiske indre. Det forekommer mig endvidere, at temporale uforudsigeligheder skyldes abrupte forandringer, i instrumenternes virtuelle viskositet.
Vi hører en tonalt veldefineret og blødt afrundet tone succesivt omformes til en serie hule, gradvis mere ustemte perkussive impulser, for til sidst at krystalliseres i glasartede objekter, som yder klang kun til de mest skingre spektrale regioner. Dette dynamiske klangskifte, som finder sted i løbet af én enkelt melodisk iteration, er kun et af mange eksempel på de fysisk betonede modulationer, som er et genkommende element ikke alene på “reswim”, men også på et flertal andre af de værker, som udgør den 90 minutter lange “2 point 5 step pets”.
Ved dette tidspunkt vil man måske som læser — og ikke uden rette— vifte frenetisk med hånden og påpege, at bare det at aflæse “reswim” som bestående af disse amorfe, foranderlige instrumenter, som i omløbsbane omkring melodiske strukturer bringer en art “virtuel materialitet” på spil, er noget af et indgreb. Et indgreb, som, måske, endvidere kan fremstå som noget, skribenten har fået nørklet sammen i sin iver efter rent faktisk at få skrevet noget “lidt uddybende” om den aktuelle udgivelse? Ja og nej. Det, jeg i sidste ende prøver at formidle, er den grad af taktil tilstedeværelse og artikulation, som Bjørn Svin er lykkedes med at opnå på et album, hvoraf langt størstedelen udfolder sig i et temmelig abstrakt klangunivers. Jeg har derudover prøvet at undersøge og beskrive, den lytterposition jeg (usøgt) har befundet mig i, idet jeg har gået et af de pågældende værker nærmere i møde.
Kan man tale om spekulative instrumenter? Man har næsten lyst til at forestille sig, at det er sådanne, Bjørn Svin har betjent, idet “2 point 5 step pets” har taget form. Det er i de øjeblikke, der er så rigelige netop på “reswim”, hvor dette instrumentarium har fået lov til at udfolde sig hæmningsløst – og hvor komponisten, så at sige, har givet det teknologiske frit spillerum, at “2 point 5 step pets” står stærkest. Det er en udgivelse, som— fra den bittersøde udstikker “bus to get her”, til den maskinelt dystre skumring som er endestationen “the quiet population” — spænder utrolig bredt, og tager lytteren med på en rejse som (hvis man nu kan afsætte tid og plads) nydes bedst ud i ét drag. Det skal i den forbindelse siges, at der på et halvanden times langt album, ikke er mange sekunders overflødigt fyld til stede.
Undertegnede glæder sig inderligt til at høre, hvilke fremtidige resultater disse undersøgelser må bringe (med forhåbning om ikke at skulle behøve at vente i yderligere et årti på et regulært soloalbum…), og kan afslutningsvis ikke andet end at anbefale læseren at bevæge sig over til Bandcamp, hvor udgivelsen kan høres i sin helhed. Hvis man kan lide, hvad man hører, kan man derudover også, for omkring 90 danske kroner, anskaffe sig albummet som digital download i valgfrit format.
Info: Bjørn Svin “2 point 5 step pets” udkom 15. marts. Udgivelsen markeres ved et arrangement på Jolene i København d. 13. april (RSVP). Alle citater i teksten er oversat fra engelsk til dansk af skribenten. Sebastian Edin er svensk-finsk komponist, uddannet fra DIEM i 2017.
