Passive/Aggressive

This Heat – Hvorfor “Deceit” er alle plader og tider i én

Feature April 2 2016 thisheat1

Tekst af Anders Jørgen Mogensen – musik udvalgt af Nis Bysted

This Heat var Andreas’ yndlingsband, og derfor kunne det aldrig helt blive mit. Han gav mig “Deceit” i 2005, og pladen overraskede mig, som jeg var vant til, når Andreas, eller Nis, gav mig ny musik, der åbnede nye verdener for mig. Specielt havde Scott Walker ændret meget (det var nu Mads Heltberg, der havde introduceret det for mig i 2003), men “Deceit”-pladen var sin egen, ikke mindst fordi den virkede til at være alle plader i én. Og This Heat sang. Det var det første, der ramte mig. De ikke bare kunne synge, de ville synge. Og spille aggressivt imens.

I 2004, efter KLoAK havde indspillet “A boy getting pregnant”, var vi i bandet blevet besatte af at synge. Til den sidste koncert med Ronny, vores oprindelige guitarist, var der tre vokaler på nærmest alle sange, vi spillede. Ronny sang, Niels sang, jeg var ikke længere alene. Derfor ramte “Sleep”, det første nummer på “Deceit”, mig rent, for her var et punkband, der sang og ikke bare gjorde det for at angribe. De arbejdede med harmonier, de udforskede sangen. Jeg var solgt, og “Sleep” blev mit fikspunkt for pladen.

Læs resten

Vår – Brødrene Løvehjerte og eurodance

May 13 2013 vaar2

Først var de to og hed War. Siden har Elias Bender Rønnenfeldt (Iceage, Marching Church) og Loke Rahbek (Sexdrome, Lust For Youth, Posh Isolation) skiftet til det mere norrønt klingende Vår og udvidet projektet med Lower-bassisten Kristian Emdahl og Lukas Højlund.

Sammen udsender de i dag debutalbummet ’No One Dances Quite Like My Brothers’, skrevet og indspillet af Elias og Loke på blot to uger sidste sommer i Bushwick, New York i baglokalet til pladebutikken Heaven Street, der også fungerer som ejeren Sean Ragons (Cult of Youth) interimistiske studie. Som titlen afslører, er broderskab og -kærlighed fortsat et tema (dog ikke med samme fatale slagside som på genistregen ’Brodermordet’, der dog ikke er inkluderet), og ifølge et interview til Interview Magazine har ’Brødrene Løvehjerte’ været en central, fælles reference. Men albummet viser faktisk (også) Vår som et ret alsidigt foretagende rent musikalsk. Læs resten