Passive/Aggressive

Vanessa Amara – En elegi for åndeligheden

Kritik March 15 2018 Vanessa_Digital_3000x3000_f7dad7c1-d733-4949-b987-da382270e1a5_1024x1024

Vanessa Amara “Manos” (Posh Isolation, 2018) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen

Birk Gjerlufsen Nielsen og Victor Kjellerup Juhls femte udgivelse som Vanessa Amara, Manos, er en klar forlængelse af det dvælende udtryk, de tidligere har dyrket på en serie bånd- og LP-udgivelser på posh isolation de seneste år. Det er den samme deformerede klassicisme, den samme elegiske stemning og den samme optagethed af den mekaniske reproduktions fejlbarlighed i form af båndstøj og forvrængning. Men selvom der arbejdes med de samme tematikker og den samme grundstemning som på gruppens tidligere udgivelser, er der på “Manos” en langt højere grad af kompositorisk dynamik i spil. Numrene forbliver ikke længe i repetitive tilstande, men er bevægelige og spænder stemningsmæssigt vidt. Til tider næsten postrocket forløsende, til tider helt intimt og skrøbeligt. Læs resten

Graeme Miller & Steve Shill – Mummidalens tonekunstnere fuckr med dn hjrne

May 12 2017 a3605829161_10

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad
Denne uges indlæg i serien om “Det Glemte Guld” kigger nærmere på lyden af et minde, du måske har, eller et minde som du måske får, efter at have stiftet bekendtskab med Graeme Miller og Steve Shills musik til The Moomins, der blev komponeret i 1982 og nu udkommer på vinyl for første gang via Finders Keepers.

Soundtracket var oprindeligt tiltænkt engelske børn, da de i starten af 80’erne blev introduceret for det tysk-polske børne TV-show Opowiadania Muminków (aka. Die Mumins eller The Moomins, som det skulle komme til at hedde i England), men som nu endelig bevæger sig på tværs af landegrænser og bliver en international lydside, der kan nydes ikke bare af folk, der bevæger sig ned i Mummidalens sært spooky univers. Tilføjelsen af en potentiel ny lydside til noget så rent som et barndomsminde om et TV-show synes i øvrigt at flugte ganske fint med Mark Fischers tanker om livet i hauntologiens tidsalder, hvor vi synes at længes efter noget, vi måske aldrig har haft. Et senmoderne stillbillede af en hukommelsesmaskine skudt i sænk af kapitalismens hyperbombardement mod sanseapparatet.

For nærværende signatur er der i al fald tale om en sammenblanding af forskellige oplevelser og minder om Mummidalen. Jeg husker udmærket, at være lettere skræmt over Mummidalens underlige og uhyggelige univers, omend jeg ikke husker lydsiden. Ved første møde med Graeme Millers og Steve Shills engelske soundtrack, dukker billederne af de der uhyggelige, men alligevel nuttede baby-næsehorn og hekse i den idylliske dal op igen. Måske har jeg hørt musikken før? Måske ikke. Men billederne, de dukker op igen i min hukommelsesmaskine.
Læs resten

Aaron Dilloway – Poetiske lydbilleder fra noise-veteran

Kritik May 2 2017 aarondillowaydaisrecords

Aaron Dilloway “The Gag File” (Dais Records / Hanson Records, 2017) – anmeldelse af Simon Christensen

Han var med til at starte Wolf Eyes, driver en pladeforretning i Ohio og står for utallige udgivelser i mikrooplag i eget navn, ofte i samarbejde med ligesindede lydeksperimentalister som Kevin Drumm, Emeralds, Jason Lescalleet og ikke mindst noiseikonet Robert Turman, der flere gange har krediteret Dilloway for at have genfundet ham og inspireret ham til at genoptage karrieren.

På den måde er Aaron Dilloway en central figur på en del af den hårdkogte og fragmenterede noisescene i USA, selvom hans egne udgivelser i dag er langt mere ambiente og poetiske, end de var i udgangspunktet. Læs resten

Hauntology – En introduktion til Mark Fisher og mislyden af den umulige fremtid

Feature March 15 2017 MarkFisher photo repeaterbooks

Af Emil Grarup – Photo courtesy of Repeater Books.

Det var ikke indtil for ganske nyligt, at jeg stiftede bekendtskab med den britiske kulturteoretiker og musikskribent Mark Fisher (1968-2017), også kendt som k-punk. Jeg læste det norske kulturtidskrift Vagants nekrolog i forbindelse med hans nylige død og stødte her første gang på begrebet ‘hauntology’ i forbindelse med hans bog “Ghosts of My Life”, en samling essays og blogindlæg fra hans hånd, udgivet af det britiske forlag Zero Books i 2014.

‘Hauntology’ er en neologisme, et koncept, som har sin oprindelse hos den franske filosof Jacques Derrida, en sammensmeltning af ordene “haunt” og “-ontology”. Med Derrida kan man sige at hauntologien forsøger at afdække rummet mellem det værende og intetheden, at hauntologien undersøger mødet med det fraværende. I musikkens tilfælde kan man tale om at høre dét, der ikke er der, at fremmane det fraværende som en slags genfærd. Læs resten