Passive/Aggressive

Louise Alenius – “Ordet nu er det allerstørste ord for mig” (interview)

Feature June 6 2018 LouiseAlenius

Af Peter Jørgensen

Louise Alenius (f. 1978) har de seneste 15 år arbejdet som komponist i et spændingsfelt mellem klassisk musik, scenekunst og performance. Hendes miniatureserie “Porøset” – som består af intime værker opført for én tilhører ad gangen – samt sidste års roste og hædrede kammeropera “Silent Zone” – tematisk centreret omkring en incestramt familie – har været med til at skabe hende et ry som en komponist, der insisterer på intimitet og tillid som afgørende aspekter af sit virke.

Jeg taler med Alenius en torsdag over middag, kilet ind mellem et væld af møder og prøver. Da vi mødes, har hun inden for den kommende uges tid hun premiere på det stedsspecifikke værk “Rite of Nothing” i det gamle vandreservoir Cisternerne på Frederiksberg, repremiere på balletten “Napoli” på Det Kongelige Teater og uropførsel af værket “Laura” under Klang-festivalen. Trods det pakkede program møder jeg en stærkt tilstedeværende komponist, som taler indlevende og uafbrudt i timerne, vi tilbringer sammen. Læs resten