Passive/Aggressive

Uvishedens kilde – Et farvel til synthesizer-designeren Don Buchla

Feature December 13 2016 buchla1960s

Af Mads Kjeldgaard

På den amerikanske vestkyst havde udsagnsordet synthesize to forskellige betydninger i 1960’ernes modkultur. Man brugte ordet, når man selv eller nogen, man kendte, skulle lave LSD: synthesize LSD. Og man brugte ordet, når man skulle bøje, vride og forme elektricitet, så det blev til lyd: synthesize electronic soundsLæs resten

Et funky syretrip på Den Anatolske Højslette med Selda Bağcan, Barış Manço & Erkin Koray

Feature March 20 2014 tyrkiskfunk

Af Mads Kjeldgaard

1970’erne var en vild tid for hele verden. I USA peakede funk- og soulmusikken med sine synkoperede trommerytmer og James Brown som Messias. Hippier verden over skvulpede rundt i LSD-branderter, der ikke kun udvidede den enkelte hippies bevidsthed, men også musikkens som sådan. Samtidig blev synthesizere mere og mere almindelige, og elektronisk musik blev populærkultur.

I Tyrkiet var det først og fremmest et årti præget af militærkup, økonomisk krise og politisk tumult. Men også af en enestående musikalsk innovation, viser det sig. Lytter man til tyrkisk musik fra perioden, vil man opleve, at funken, LSD’en og den elektroniske musik mødes i en særlig tyrkisk variant, der smager lige så meget af anatolsk højslette som af psykedeliske frimærker.

I mangel af bedre genrebetegnelse kalder jeg det tyrkisk syrefunk, selv om der både er spor af progrock, psych, jazz, folkemusik og soul, og man sikkert kunne argumentere for, at det skulle hedde alt muligt andet.

Alt andet lige er den tyrkiske funk en lyd, der ikke forsøger at være andet end det, den er: fuldstændig særegent syret og ærketyrkisk melankolsk. Netop derfor gemmer der sig vilde lytteoplevelser i 1970’ernes Tyrkiet, som man ikke må snyde sig selv for.

Hermed en hurtig introduktion til tre af mine yndlingsfigurer inden for tyrkisk syrefunk. Læs resten