Passive/Aggressive

BJNilsen – En rejse gennem den vandrendes bevidsthed

Kritik September 28 2017 800px-B._J._Nilsen_(1775694242)

BJNilsen: “Massif Trophies” (Editions Mego, 2017) – anmeldelse af Morten Østergaard Rasmussen

Den 4. september 1860 besteg J.J. Cowell, W. Dundas, J. Payout og J. Tairraz som de første det 4.061 m høje bjerg Gran Paradiso i den italienske del af Alperne. I 2015, 155 år efter deres oprindelige ekspedition, påbegyndte Benny Jonas Nilsen, bedre kendt som BJNilsen, en månedlang vandretur i Gran Paradiso Nationalpark. Denne tur om det massive Gran Paradiso-bjerg blev begyndelsen på det, som nu er blevet til hans seneste album, “Massif Trophies”, en 43 minutter lang rundtur i fem dele. Læs resten

Luc Ferrari – Og i natten de skjulte fugle

Feature June 19 2017 LucF

Af Mads Kjeldgaard – foto: Bmf0217/Wikimedia Commons/CC-BY-SA-3.0

Det hele begyndte i starten af 1950’erne i skyggen af et fadermord: Komponisterne flygtede fra konkretmusik-centeret GRM i Paris i trods og afmagt over for konkretmusikkens ophavsmand og leder, Pierre Schaeffer. Det var i dét tomrum, Luc Ferrari (f. 1929, Paris) kom ind. Men der skulle endnu et fadermord til, 10 år senere, før Ferrari fandt sin egen stemme som konkretmusikkens outsider og hævdede sig som en af genrens vigtigste og mest særegne komponister.

I 2017 fejres Ferrari på flere niveauer – hans kompositioner genudgives af Editions Mego i serien ”Recollection GRM”, hvor hans ”Presque Rien” samt ”Hétérozygote/Petite symphonie….” genoptrykkes i smukke vinyludgivelser skåret af Rashad Becker. Samtidig er en samling af Ferraris tekster, breve og partiturer udkommet på forlaget Les presses du réel under titlen ”Musiques dans les spasmes – Ècrits (1951-2005)”. Bedre end nogensinde kan vi altså nu danne os et helstøbt billede af denne insider-outsider og hans revolutionære virke, hvis indflydelse man kan høre i utallige eksperimenterende udgivelser i dag – simpelthen fordi det tilbyder en lyttekultur i sig selv. Læs resten