Passive/Aggressive

PC Worship – når skallen knækkes

February 1 2013 beatpunk

Det yderst produktive støj-inferno PC Worship, der efterhånden har rumsteret i Brooklyns bredtfavnende musikliv som en del af kollektivet Le Wallet, holder nu fortsat det smalle udgivelsesinterval ved lige, som han nu atter er aktuel med efterfølgeren til forrige års ‘Toxic Love’.

På ‘Beat Punk’ lader PC Worship stadig barrieren af feedback og skævt klingende guitarstrenge tale for sig, mens vokalen mumlende lægger sig i lydbilledets baggrund, gemt væk i en nærmest uigennemtrængelig skal af noget uforståeligt, men svært dragende. Herved overdrages stemmen og dens funktion altså til den øvrige instrumentering og flytter fokus fra Justin Frye’s tilstøjede vokal og til en lyd, der både er psykotisk i dets utilregnelige udbrud af saxofonskrig og hvinende strenge samt idérig i et noget så bemærkelsesværdigt omfang. Læs resten

Ducktails – brune blade på blomstervejen

October 17 2012

Af Niklas Langeland Pedersen

Real Estate-guitaristen Matt Mondaniles solo-projekt har været under konstant udvikling – måske netop imod forestående plade – siden han for seks års tid siden begyndte at udgive sine musikalske eksperimenter på kassettebånd. Ducktails’ output er stort og uoverskueligt, med et væld af obskure kassettebåndsudgivelser i næsten usynlige oplag, inden den første selvbetitlede LP, der opsamlede tidligere numre, blev udgivet på Not Not Fun i 2009. Samme år udkom “Landscapes”, der lød som et resultat af en sommerferie-lang jamsession med en usynlig fyr, der spiller rimelig meget NES og ellers ikke har særligt travlt – på den gode måde naturligvis. I 2011 udgav Woodsist den seneste LP “III: Arcade Dynamics”, der uden helt at kompromittere bagkatalogets minimalistiske æstetik, alligevel bød lidt flere mennesker indenfor med en mere alsidig instrumentering, klarere produktion og opjustering af de fængende melodilinjer. Læs resten