Sonny – Nyt dansk label udgiver debut med elektronisk jazzfuturisme
Anmeldelse af Sonny “C.E.” (Koldt Bord, 2017) – Af Emil Grarup
Australske Xavier Bacash debuterede den 8. december med EP’en “C.E.” på det nyligt opstartede Københavns-baserede pladeselskab Koldt Bord, som den herboende australier også selv er én af kræfterne bag. EP’en er 17 minutter lang og består af 4 numre, hvortil en oplagt stilmæssig parallel at drage ville være jazzfuturisterne fra Los Angeles’ Brainfeeder-label såsom Thundercat og Flying Lotus.
“Agoraphobia” er som et meget løst komponeret rocknummer i jazzforklædning: Nummeret til- og aftager i intensitet relativt til til en form for refræn, som egentlig bare består af en lang vokalfrasering, der kører parløb med en synthesizer, hvis lyd mimer noget, der både kunne være trombone eller saxofon. Denne ‘løst spillende’ konstellation af synth, bas og vokal kompenseres med et underlag af klassiske, næsten funk-klingende trommer.
“Alone in Ginza” er en mere svævende komposition på synth, klaver og trommer. Generelt er det på “C.E.” svært at skelne mellem hvilke lyde, der er akustiske og hvilke der er digitale. “Alone in Ginza” er et præmieeksempel, da et af rytmeelementerne både kunne være et forprogrammeret MIDI-guitar-loop eller en ekstremt velspillet akustisk version af samme. På denne måde virker “Alone in Ginza” både organisk og mekanisk ligesom ex. et storbykredsløb: Man kan genkende en naturlig organisation i noget, der er kulturelt fremstillet. På samme måde som “Agoraphobia” er dét trommerne, der fikserer “Alone in Ginza, mens loopet guitar, en klaver-arpeggio og nogle korte synth-linjer flimrer rundt i lydbilledet.
Titelnummeret “C.E”. fungerer som en slags intermezzo med en simpel klaverrundgang, dæmpede basgang, bækkener og fuglekvidren, en velfungerende minimalistisk konstellation, der lyder som noget den instrumentale hiphop/jazzkvartet BadBadNotGood kunne have skrevet. “Some Velvet Mornings” er et storladent studie i den samme genre-nedbrydende kvalitet, som vi mødte på “Agoraphobia”. På dette nummer føles det dog mere poleret, som om det i højere grad har en “retning”, hvilket desværre også gør at charmen falmer ved denne stil falmer en smule.
Overordnet er “C.E.” et spændende bekendtskab, som introducerer et velfungerende, og for mig ret nyt, take inden for den forvirrende sfære, man kunne kalde elektronisk jazz. Men det måtte efter min mening dog også gerne udnytte sine virkemidler en smule mere radikalt og enten bevæge sig længere mod det jazzede eller længere mod det elektroniske.
Info: Sonny “C.E.” udkom den 8 december 2017 på Koldt Bord.
