Chienne Lucas – Sårbarhed bag et elektronisk perleslør
Af Mikkel Arre
De duvende guitartoner er perforeret af knitren. Skærende støjskyer changerer og flimrer, så de simple klangflader kun lige kan anes. Bag den mudrede forvrængning er der antydninger af slæbende trommeslag. Alt er skrøbeligt og dirrende, som om både støjen, de sparsomme toner og numrenes afmålte forløb kan krakelere når som helst. De overstyrede hyletoner og den atmosfæriske susens konstante omkransning gør lydbilledet lige så uklart som Chienne Lucas’ identitet.
Umiddelbart er det ikke til at finde ud af andet, end det er et elektronisk funderet projekt med tre meget forskellige optagelser, og at hun/han er fra Danmark, og at det billede af et ansigt, som figurerer på Chienne Lucas’ Soundcloud-side, stammer fra en piges fortolkning af Jesus and Mary Chains ”Just Like Honey”. I sin profiltekst på Youtube lader pigen forstå, at det var en overvindelse for hende at lægge sine coversange ud, fordi hun dermed gjorde noget personligt tilgængeligt for offentligheden.
I samme ånd kunne man sige, holder Chienne Lucas indtil videre sin identitet skjult, og musikken bærer præg af en lignende sårbarhed. Det er en slags ambient-noise, men støjen er ikke formålet i sig selv. Inderst inde ruger en melankoli af den slags, der kan være svær at vise frem for andre uden først at dække den med et slør.
