Alfredo92 – Veleksekveret kaosridt
Alfredo92 ”Helfand EP” – Anmeldelse af Emil Grarup
Det er ikke mere end otte måneder siden, at Alfredo92s første officielle udgivelse kom ud: ”Os To”, en legende tech-house-banger produceret i fællesskab med ven og partner in crime Kasper Marott. På trods af sin beskedne diskografi har han imidlertid længe været en vital aktør på den københavnske house-scene.
I samarbejde med Marott har han bl.a. grundlagt pladeselskaberne Twin Cities og Axces samt været medarrangør på 2018’s Early Phrase Festival på Frederiks Bastion i København. Desuden har han ofte kunne fanges som DJ forskellige steder i samme bys natteliv.
Nu debuterer han så på egen hånd med EP’en ”Helfand EP”. Det omtrent tyve minutter lange udspil udkom d. 10 februar – meget selvfølgeligt – på Axces.
Hans renommé taken in consideration er Alfredo92s solodebut dog ikke særligt house-orienteret. Snarere får man det indtryk, at han har hentet inspiration fra mange forskellige niveauer på det elektroniske genrespektrum: Kategorier som acid house, IDM og ambient er dog oplagte referencer.
Overordnet kan man sige om ”Helfand EP”, at den er et enormt idiosynkratisk værk, selvom de virkemidler, der gøres brug af, ikke nødvendigvis hverken er specielt originale eller utraditionelle. Det, der skaber dette særpræg – og som gør, at Alfredo92 ikke lyder hverken som Autechre, Call Super eller norske DJ Soto Fett, selvom det er navne, som ville kunne agere umiddelbare sammenligningsled – er, at han justerer trackenes tempo og intensitet til en grad, hvor det synes nærmest kaotisk.
At lytte til ”Helfand EP” er faktisk en ret stressende oplevelse. Denne stressfølelse formildes ikke heller af, at ingen af numrene er komponeret efter den crescendo-form, som langt det meste elektroniske musik benytter sig, men snarere inklinerer per impuls. Både ”Mimis” og ”Helfand” lyder nærmest som platformsspil, der er gået i ”lag”, mens ”Adax_pcp” er organiseret en smule mere stramt med en wobbly baslinje, der strukturerer både sequencerlag, ambientflader og trommemaskine.
Det dragende er, at denne kaosfaktor ikke ligger EP’en til last, men faktisk mest fremstår som en kvalitet. Musikken er udfordrende, netop fordi der er så tilstrækkeligt mange elementer på spil, at det ikke er muligt at danne sig et umiddelbart overblik. Det er længe siden, at jeg har hørt et stykke elektronisk musik, der vil så meget –og jeg tror, at hvis Alfredo92 fortsætter den stil, han hidtil har lagt for dagen, så kan han producere noget, der, i hvert fald indenrigs, for alvor er radikalt.
Info: ”Helfand EP” udkom 6 februar på Axces Recordings.
