Året der gik ifølge Peter Albrechtsen

Af Peter Albrechtsen

”Jeg er begyndt at sige, at jeg lytter med i stedet for, at jeg lytter til noget. Jeg opfatter lyd som
en energikilde, der går fra en ting til en anden, en sanselig forbindelse mellem alt, der er
meget stærk. Lyden viser os, hvor dybt forbundne vi alle er med hinanden.”

Sådan siger den nu 84-årige amerikanske lydkunstner Annea Lockwood i den nye
dokumentarfilm 32 Sounds, som kan anbefales til alle lydnørder derude. Jeg har tænkt på
Lockwoods ord flere gange, mens jeg lyttede til årets musik, fordi de ganske godt afspejler,
hvordan jeg har det med mange af de mest spændende udgivelser i 2023: Jeg lytter med dem og ikke kun til dem.

Og hvad mener jeg så med det? Jo, eksperimenterende musik har igennem årene ofte haft det med primært at tale til intellektet, til hjernen. Det kan jo i sig selv være enormt
tilfredsstillende og inspirerende, men det har nu været dejligt at opleve at mange af de plader,
jeg virkelig har nydt i år, har eksperimenteret med lyd på en enormt sanselig måde, hvor man
som lytter virkelig bliver følelsesmæssigt inddraget. Lad os kalde det emotionelle
eksperimenter, for lydeksperimenterne er blevet brugt til at komme tættere på musikerne og
musikken. Et eksempel er Chicago-sangskriveren Gia Margaret, der på Romantic Piano har mistet sin stemme og connecter til os med personlige lydoptagelser. Eller engelske Loraine James, der som del af et af de bedste numre på Gentle Confrontation bruger lyden af hende, der spiller kort med sine bedsteforældre. Eller amerikanske Josephine Foster, der på Domestic Sphere skaber en utroligt nærværende lyd med fugle, katte og spanske atmosfæreoptagelser indlejret i hendes sange. Eller måske stærkest af alt landsmanden Andrew Weathers, der på A Cardinal With A Sign of Blood gennem manipulerede lydoptagelser fra fortiden tog sonisk afsked med sin afdøde far og tante.

Dette udbytterige musikår har også været præget af adskillige plader fra veloplagte
veteraner – jeg nævner i flæng Blur, Brian Eno, PJ Harvey, Depeche Mode, Arvo Pärt,
Metallica, Swans, The Necks, Peter Gabriel, Obituary, Wilco – der alle leverede mere eller
mindre subtile opgraderinger af deres udtryk. Og så var det et år fyldt med vidunderligt
kreative samarbejder. To af verdens førende lydkunstnere, englænderne Chris Watson og
Philip Jeck, havde åbenbart lavet et fælles album, inden Jeck døde i fjor, og Oxmardyke
levede virkelig op til alle forhåbninger om sonisk magi. Cypress Hills hæderkronede
lydmager DJ Muggs allierede sig med David Lynchs mangeårige lyddesigner Dean Hurley og
lavede en af årets mest sonisk nysgerrige soundtracks til sci-fi-thrilleren Divinity. Den irske sangerinde og hitmager Roisin Murphy slog sig sammen med den tyske superstjerne-dj DJ Koze og skabte med den overdådigt medrivende og melodiøse Hit Parade min favoritpopplade fra i år. Radiohead-guitaristen Jonny Greenwoods samspil med den israelske musiker Dudu Tassa på albummet Jarak Qaribak var også noget særligt, men føles allerede som noget fra en svunden æra med sin hyldest til Mellemøstens musikalske magi – albummets titel kunne oversættes til ’din nabo er din ven’. Og sidst men ikke mindst vil jeg fremhæve parløbet mellem grindcore-bandet Full of Hell og shoegazerne i Nothing på When No Birds Sang. Årets bedste metalplade i min verden.

Ja, jeg kommer stilistisk vidt omkring. Jeg elsker lyd, og jeg elsker film og musik, hvor man føler, at man er på eventyr, mens man lytter. Hvor jeg lytter med og ikke bare lytter til det, jeg oplever. Det afspejles i listerne herunder for både internationale og danske albums, soundtracks og ikke mindst mine favorit filmlyde fra året, der gik. Håber på mange flere fantastiske opdagelser i det nye år.

Godt nytår! Eller som man siger blandt lydnørder: Happy New Ears!

Årets internationale album top 50

Sufjan Stevens: Javelin
Fred Again & Brian Eno: Secret Life
Ryan Beatty: Calico
Armand Hammer: We Buy Diabetic Test Strips
Wilco: Cousin
Roisin Murphy: Hit Parade
Clark: Sus Dog
Bendik Giske: Bendik Giske
Crosses: Goodnight, God Bless, I Love U, Delete. 
Nothing & Full of Hell: When No Birds Sang
Andrew Weathers: A Cardinal With A Sign of Blood
Daniel Blumberg: GUT
Matmos: Return to Archive
Martyna Basta: Slowly Forgetting, Barely Remembering
Laurel Halo: Atlas
Arvo Pärt: Tractus
Kesha: Gag Order
Eartheater: Powders
Cruel Diagonals: Fractured Whole
Lana del Rey: Did You Know That There’s a Tunnel Under Ocean Blvd
Loraine James: Gentle Confrontation
Dave Lombardo: Rites of Percussion
Blur: The Ballad of Darren 
Craven Faults: Standers
Lankum: False Lankum
Dudu Tassa & Jonny Greenwood: Jarak Qaribak
PJ Harvey: I Inside the Old Year Dying
André 3000: New Blue Sun
Philip Jeck & Chris Watson: Oxmardyke
Visitors: Friday Night Plans
Animal Collective: Isn’t It Now?
Ryuichi Sakamoto: 12
Cattle Decapitation: Terrasite
Josephine Foster: Domestic Sphere
Khanate: To Be Cruel
Kate Carr: A Field Guide To Phantasmic Birds
Everything But the Girl: Fuse
Obituary: Dying of Everything
Martina Bertoni: Hypnagogia
Fever Ray: Radical Romantics
Reverend Kristin Michael Hayter: SAVED!
Godflesh: Purge
The Necks: Travel
Anohni: My Back Was a Bridge For You To Cross
Depeche Mode: Memento Mori
Metallica: 72 Seasons
Peter Gabriel: I/O
Maria BC: Spikefield
Montañera: A Flor de Piel
Swans: The Beggar

Årets album DK top 15 – i alfabetisk rækkefølge

Afsky: Om hundrede år
Kasper Birch: Dexterity
Guldimund: Jeg venter i lyset
Lowly: Keep Up the Good Work
Mari: Making Peace With Uncertainty
ML Buch: Suntub
Karen Mukupa: Bonobo
Our Broken Garden: Blind
Riverhead: Cancer
Søs Gunver Ryberg: Spine
Selvhenter: Mesmerizer
Kira Skov: My Heart Is A Mountain
Skyphone: Oscilla
Swan Lee: The Garden
Ying-Hseuh Chen: Dark Radiance

Årets soundtracks top 25

Ludwig Goransson: Oppenheimer
Oliver Coates: Aftersun
Daniel Pemberton: Spider-Man: Across the Spider-Verse
Robbie Robertson: Killers of the Flower Moon
Jerskin Fendrix: Poor Things
Mica Levi: The Zone of Interest
Tim Hecker: Infinity Pool
Christopher Bear & Daniel Rossen: Past Lives
Michael Giacchino: Society of the Snow
Joe Hisaishi: The Boy and the Heron
Nicholas Britell: Carmen
Trent Reznor & Atticus Ross: The Killer
Nathan Johnson: Poker Face
Cornel Wilczek: Talk to Me
DJ Muggs and Dean Hurley: Divinity
Jed Palmer: The Royal Hotel
Philip Glass & Paul Leonard-Morgan: The Pigeon Tunnel
Vincenzo Lamanga: Creature
Cliff Martinez/Peter Peter/Julian Winding: Copenhagen Cowboy
Robert Aiki Aubrey Lowe: Grasshopper Republic
Ryuichi Sakamoto: Monster
Markus Binder: Club Sound Zero
Yair Elazar Glotman: Reptile
Anthony Willis: Saltburn
Danny Bensi & Saunder Jurriaans: A Murder at the End of the World

Årets 10 favoritfilmlyde

Den uafrystelige lydkulisse af Auschwitz’ brændeovne i The Zone of Interest
Det forrygende ekspressive lydunivers under talen efter atombombetragedien i Oppenheimer
Den subjektive lydverden og især den heftige slåskamp i David Finchers The Killer
De ensomme atmosfærelyde i The Last of Us
Det svimlende Dolby Atmos-mix af de klassiske koncerter i Maestro
Den ordløse fortælling og de rabiate rumvæsensskrig i No One Will Save You
Samspillet mellem lyddesign og musik i Reptile
Insekterne i All Dirt Roads Taste of Salt
De musikalske teknologilyde i The Creator
Det skræmmende lo-fi-lydunivers i Skinamarink

Til sidst: Hvil i fred Ryuichi Sakamoto, Steve Roden, Kevin “Geordie” Walker og William
Friedkin. Tak for kæmpe lydinspiration.