Arovane – Som en sky af lyd, der bevæger sig i tid og rum (interview)
Af Mikkel Arre
I et år præget af comebackplader – de store (Boards of Canada, Daft Punk), de meget længe ventede (The Pastels, My Bloody Valentine) og, øh, nogle andre (Pixies) – er den tyske producer og komponist Arovanes første album i ni år passeret anderledes ubemærket under radaren. Også selv om “Ve Palor” rent kvalitetsmæssigt er fuldt på højde med plader som “Atol Scrap” og “Tides”, der i sin tid gjorde Arovane kendt uden for det berlinske musikmiljø.
Når “Ve Palor” alligevel har kunnet udkomme uden at skabe den store omtale, skal forklaringen nok findes i præcis formuleringen i sin tid. For mens “Atol Scrap” og “Tides”, som begge udkom i 2000, lå i nærmest perfekt forlængelse af slut-90’ernes Autechre- og Boards of Canada-udgivelser, rammer Uwe Zahn med “Ve Palor” en tidsånd, der for længst er forduftet.
Hvor genrebetegnelser som IDM og electronica ved årtusindskiftet var begyndt at vække genklang uden for nørdernes indercirkler, er der absolut ingen mediehype at hente ved at kalde sig IDM-producer i 2013.
Det gør det til et ret modigt træk at udgive et album, der med sine evigt virrende mikrobeats og snørklede melodiforløb lige så godt kunne være udkommet i 2002 – bortset fra at “Ve Palor” har et mere præcist og omhyggeligt arrangeret lydbillede end de tidligere Arovane-plader.
Tid til en revival
At Arovane overhovedet vendte tilbage, er ganske overraskende. På sit hidtil seneste album, “Lilies”, kaldte Zahn det afsluttende nummer for ”Good Bye Forever”, og det var ikke noget tilfælde. Han var træt af musikbranchen, fortæller han i et interview med Passive/Aggressive: ”Det var en klar beslutning om at stoppe med at udgive musik og i stedet lave noget andet, men jeg blev aldrig træt af at producere og lytte til musik.”
Mens Zahn var væk fra scenen, var det dog ikke bare musikbranchen, der mere eller mindre ufrivilligt forandrede sig. Musikmediernes interesse for den melodiske electronica forsvandt også.
”Enhver genre har sin tid, og nogle oplever så senere en revival. Tidligere blev der produceret meget IDM – måske også for meget. Men jeg mener, at der nu igen er et voksende marked for den type musik. Medierne fokuserer på de store navne i musikbranchen, men hele branchen har ændret sig. Nu om dage har kunstnere ikke brug for et selskab eller en distributør for at udgive og sælge deres musik. Platforme som Soundcloud og Bandcamp vokser, og som elektronisk musiker kan du udgive din musik gennem en app eller starte en crowdfunding-kampagne. Mulighederne for at skabe og udgive musik er stigende. Nu er det op til den såkaldte musikindustri og musikmedierne at opdage det,” siger Uwe Zahn
En lydsky af syngende spurve
Når man interviewer Zahn, er det tydeligt at mærke, at han helst vil tale om lyd. Han svarer ikke særlig udtømmende, når det handler om, hvad han har brugt de ni års fravær til (ud over at han har rejst Sydfrankrig tyndt på motorcykel), og hvordan pausen har påvirket ham som musiker. Men når det handler om instrumenter, software og klangrum, folder hans svar sig ud og bliver hurtigt svære at forstå for folk, der ikke selv producerer.
Derfor giver det god mening, at hans pladeselskab betegner ham som både musiker og lyddesigner.
”Lyddesign er et bredt begreb. For mig er det en kreativ måde at lytte til, optage og omforme alle mulige lyde til noget. For et par måneder siden lavede jeg f.eks. feltoptagelser i en forladt have. Jeg fandt en masse interessante lydobjekter som rustne rør, maskiner, sten, glas, metal og et badekar fyldt med vand. Ved at slå og gnide på de her ting kunne jeg skabe lyde og optage dem. Lyddesign er alt, der har en lyd, som jeg kan tage med mig ind i studiet og omskabe. Og for mig er grænsen mellem lyddesign og musikproduktion flydende. Enhver lyd har sit eget liv, og det er en udfordring at fremhæve dens særlige kendetegn ved hjælp af både soft- og hardware.”
I det hele taget er reallydsoptagelser en vigtig inspirationskilde for Zahn. Så selv om Ve Palor lyder syntetisk og maskinel, er det ikke maskinernes, men omverdenens lyde, som Zahn eftergør og rekonstruerer.
”I Berlin er der mange spændende steder at optage lyd. Tomme industribygninger, broer og parker. For nogle dage siden gik jeg rundt i mit nabolag og fandt buske med hundreder af syngende spurve. Det lød som at gå gennem et enormt graintable-lydbillede i 3D – som en sky af lyd. Det inspirerede mig til selv at lave store soundscapes ved hjælp af granular synthesis, der bevæger sig i tid og rum.”
Resultatet af det kan måske findes på det album, som Zahn netop nu arbejder på, og som han håber at kunne udgive i 2014.
Info: “Ve Palor” udkom i starten af oktober på n5MD.
