Passive/Aggressive

CS + Kreme – Barok mumlen

Kritik March 25 2020

CS + Kreme “Snoopy” (Trilogy Tapes, 2020) – Anmeldelse af Morten Østergaard Rasmussen

Bag pseudonymet CS + Kreme gemmer sig to australske producere, Conrad Standish og Sam Karmel, som begge er bosiddende i Melbourne. Tidligere har Standish udsendt albummet “Jhonn John Jonn” mens Karmel har udgivet et selvbetitlet album under navnet Short Future i 2015. Han er desuden medlem af både lo-fi-bandet Bum Creek og synthpop-trioen F Ingers med bl.a. Carla Dal Forno.

“Snoopy” er Standish og Karmels debutalbum under dette alias, men albummet er egentlig en opfølger til tre EP’er udgivet i perioden 2016-2018 (samt en split-EP med produceren Yu Su fra 2017). “Snoopy” tager på mange måder lyden op fra den seneste udgivelse, den 18 minutter lange EP “Cold Shoulder”. På “Cold Shoulder” danner simple beats med solide basgange bund for to ni-minutters kompositioner, hvor der henover legesygt eksperimenteres med forskellige instrumenter, mens beatet langsomt udvikler sig.

Lige præcis dette forhold mellem et solidt grundbeat og en legende tilgang til numrenes øvrige instrumentation går igen på “Snoopy”. Albummet blander mange stiltræk og idéer på tværs af genrer, men holder sig altid i en kontemplativ alvor, bygget op omkring fremadskridende grooves, tikkende rytmer og melodiske basrundgange. Mystikken hersker, og forstærkes kun af alvorlige synthakkorder i mol, på en gang meditative og urovækkende.

Således åbnes albummet med nummeret “Saint”, som på mange måder markerer den overordnede stil. Nummeret er bygget op omkring en dyb og mumlende vokal, som slæber sig igennem en melodisk akkordprogression, der trækker tråde tilbage til både den mere dystre del af Brian Enos diskografi og underlægningsmusikken til 1st person shooters fra 90’erne. På trods af denne lighed mellem forgangne tiders ambient og et tilhørsforhold til en konsolspilsæstetik forekommer albummet ikke kitschet, men i stedet som et samlingspunkt for både nye og ældre inspirationskilder.

En stor del af albummets resterende numre er dedikeret til tunge beats, som trækker den ældre generation af dark ambient fra 70’erne og 80’erne ind 2010’ernes heftige brug af 808-trommemaskiner. Disse numre, der blandt andet tæller “Faun House”, “The Whale’s Tail” og “Slug” bruger rytmens tyngde som grundstamme for et væld af instrumenter som fx. analog synthesizer, harpe, orgel og saxofon, hvilket nogle gange får numrene til at løfte sig højt over skyerne og andre gange trækker stemningen helt i bund.

I den lange serie af lydelementer, der repræsenteres i lydbilledet, bliver det aldrig klart, hvor grænsen går mellem egentlig instrumentation og ren computermusik. Mens de melodiske basrundgange lyder som noget, der bliver spillet af en virkelig person, dukker der andre steder situationer op, hvor instrumenterne fremmedgøres totalt.

På numrene “Pussywhistle Tea” og “Time Is a Bozo” bliver et skraldet midi-klaver eksempelvis smidt ned i en uforudsigelig eliksir af lyse basstemmer, fløjter, en fjern blæsersektion og en smule uren sang, der af og til suppleres med et beat, som forsøger at skabe en form for totalitet. På papiret er det spændende, men resultatet lyder desværre mest som et benspænd, hvor de to producere har udfordret hinanden til at lave sange ud fra presets på et billigt Yamaha-keyboard.

Hér finder man et problem, der i nogen grad er gennemgående på hele albummet. På den ene side er numrene bygget op af velproducerede og stabile beats med en melodisk bas, men på den anden side er albummet til tider også en kaotisk blanding skøre og afvigende eksperimenter. Mange af disse eksperimenter lykkes og formår at samle så varierende genrer som trap, dream pop og dark ambient, mens numrene andre gange punkteres af små, atonale instrumentbidder og anstrengt vokal.

Med det sagt er “Snoopy” stadig værd at lytte til. Overordnet set er det en velfungerende udgivelse, der formår at indgravere sin mystik på tværs af genrer og dermed skabe en stemning, der er perfekt som underlægningsmusik til et mørkt værelse på en grå efterårsdag.

Info: “Snoopy” blev udgivet på Trilogy Tapes d. 18 februar 2020.

Info: “Snoopy” blev udgivet på Trilogy Tapes d. 18 februar 2020.