Frk. Jacobsen – Lange, lyse tråde rækker ind i et scenerum
Frk. Jacobsen “Thin Dry Sticks” (eget værelse, 2018) – anmeldelse af Morten Hviid Melsen
Der er gået fem år, siden Frk. Jacobsens debut-ep, “Lobsters”, begavede os med en håndfuld dejligt spraglede kompositioner, der berettede om utilsigtede mord, hummere på afveje og vandmeloner, der faktisk er hjerner. Nu følges “Lobsters” op af fuldlængdeudgivelsen “Thin Dry Sticks”.
På “Lobsters” var det Anja Jacobsen (Selvhenter, Valby Vokalgruppe, eget værelse), der ene kvinde stod bag musikken. På “Thin Dry Sticks” har hun selskab af et band bestående af Lars Bech Pilgaard (guitar), Lil Lacy (keyboards, kor og cello) og Nicolai Kaas Claesson (bas og cello).
“Thin Dry Sticks” kommer ligesom “Lobsters” vidt omkring i et lydunivers, der både giver plads til det helt stringente og det ret kaotiske, det støjende og det melodiske, det uldne og det krystallinske. Som tydeligst eksemplificeret af slutningen på “Doublo”, hvor der krydsklippes hårdt mellem et tæppe af free-støj og en helt lavmælt klang af korstemmer, der til sidst leder over i den ret flotte “Lysende dreng”, der byder på Enya-lydende vokalarrangementer og slutter af i en regulær guitarsolo. Sangene bevæger sig uhindret fra køkkener i tusmørke til Tokyo og frit svæv i kosmos. Der er ikke mange bånd, der binder.
Og så alligevel. “Thin Dry Sticks” er nemlig rammesat i en dramatisk form. Musikken forløber over to akter, hvor en række rolleindhavere træder frem på scenen og tager ordet. Der er f.eks. moderen Ida, datteren Miranda, fabelmonsteret Gerion og hans røde kvæg, der udgør et kor. Sangene er på den måde replikker, der fremføres af de forskellige karakterer, og fremmaner hver deres scenerum omkring sangen. Pladens omslag er lavet af Katrine Hoffmeyer Tougård og er netop en plantegning over det scenerum, som “Thin Dry Sticks” foregår i).
Ud over det dramatiske element trækker pladen også på forskellige skønlitterære værker. Tekstmaterialet til sangen “Gerion” er delvist baseret på brudstykker af canadiske Anne Carsons Autobiography of Red (1998), der genskriver den antikke forfatter Stesichoros’ fortælling om det røde monster Gerion, der blev slået ihjel af Herkules. I andre sange bygges der på Yusuf Lateefs “Another Avenue” (2008) og Thomas Taylors oversættelse af den orfiske hymne “Thanatos” (1792). “Thin Dry Sticks” bevæger sig altså på tværs af tid, rum og genrer og stykkes sammen i et felt spændt ud mellem årstal, steder og referencer.
Anja Jacobsen synger sig på de fleste sange igennem tekstmaterialet i fraseringer, der trækker ordene ud i lange, lyse tråde, ofte modsvaret af et mere staccato kor. Det giver en form for call and response-struktur, der også kan lede tankerne hen på det klassiske græske drama, hvor skuespillerne på scenen spillede op imod et kor. Anja Jacobsens perkussive arbejde på trommer og alskens slagtøj skaber pladen igennem rytmiske væv, der driver musikken energisk frem og åbner et rum, hvori guitar og synth kan udfolde deres melodiske elementer.
Info: “Thin Dry Sticks” udkom 26. september 2018 på eget værelse.
