Passive/Aggressive

Girls Names – let psykedelika fra kirkegården

February 20 2013 girlsnames

af Niklas Langeland Pedersen

Bandet Girls Names fra Belfast i Nordirland har en særlig sans for den mørke, dystre mol-melodiøsitet, på samme tid som den up-tempo, svingende dur-jangle. Med referencer der primært kredsede om 80’ernes postpunk-koryfæer, i en moderne, men sjældent så passende, samklang med 60’ernes rumklangede surf-guitarer, satte bandet med deres første plade, ”Dead to Me” fra 2011 sig selv i scene som en lidt mere dyster og lidt mere sko-glanende udgave af deres twee’ede og retro-janglende pladeselskabsvenner fra Slumberland Records i Veronica Falls.

På ”Dead to Me” var Girls Names catchy på samme måde, som Joy Division kunne have været på ”Unknown Pleasures”, hvis Bernard Sumner og Ian Curtis havde været hovedkulds forelskede og fra Californien. Pladen var spækket med sært velfungerende modsætninger: med goth-agtige attituder og sangtitler, med tekster om død, selvhad og tabt kærlighed, mens musikken på det nærmeste var euforisk og skamløst romantisk – fyldt med endorfiner.

Til trods for debutpladens fine modtagelse og moderate succes er bandets forsanger Cathal Cully siden blevet citeret for at have proklameret at ”Dead to Me”, bogstaveligt talt ”var død for bandet” allerede ved pladens udgivelse, så der har på ingen tidspunkter været tvivl om, at opfølgeren, med den i det perspektiv passende titel ”The New Life”, ville føre nye og andre ting med sig.

Når man lytter til ”Pittura Infamante”, den egentlige albumåbner fra den nye plade, er den tydeligste udvikling, udover en mere fyldig produktion, at bandet har tilføjet et nyt psykedelisk strejf til sin ellers retlinede kirkegårdsæstetik og grav-alvor. Omkvædet sporter et orgel, der kaster The Zombies ind i reference-mikset og blander herligheden med en flanget rytmeguitar i verset, som vækker glade minder om den ikoniske, tynde guitarlyd på The Cures plade ”Three Imaginary Boys”.

Sangskrivningen virker mere subtil og selvsikker, som om bandet bevidst har forsøgt at fjerne sig fra enhver moderne eller oppe-i-tiden faldgrube, men der er med ”The New Life” alligevel tale om en genfødsel, der bygger ovenpå og ligger sig i meningsfuld forlængelse af bandets tidligere liv.

The New Life er netop blevet udsendt på Slumberland Records.