Halvcirkel – strygere i åben dialog
Af Alexander Julin Mortensen. Foto: PR.
Selvom ensemblet Halvcirkel ikke er mere end godt og vel 7 år gammelt, var mit møde med deres musik en af de helt store øjenåbnere for mig, hvad angår vitaliteten og diversiteten i den nye kompositionsmusik i Danmark. Ensemblet, hvis kerne består af Mika Persdotter, Bettina Marie Ezaki og Nicole Hogstrand, har gennem sin levetid primært opført og indspillet musik skrevet af andre, men altid med deres eget karakteristiske udtryk, hvor det har været tydeligt, at deres bidrag har rakt langt udover bare at opføre musikken: For de værker, de opfører, er også altid præget af deres eget elegante udtryk og spillestil, som er kendetegnet ved en non-hierarkisk struktur. Her får de forskellige instrumenter får lov til at fylde lige meget og være i en jævnbyrdig dialog.
At høre Halvcirkel spille er nemlig som at høre en samtale udfolde sig mellem instrumenterne, hvor der trods de fastlagte kompositioner også kan være plads til spontanitet og improvisation. “Det føles som om, at dette er et karaktertræk i Halvcirkel, som blev grundlagt meget tidligt. I begyndelsen satte vi spørgsmålstegn ved de roller, vi typisk blev tildelt, som kommer ud af helt indlysende gode grunde rent musikhistorisk”, fortæller ensemblet bl.a. om deres spillestil, der kommer klart til udtryk på deres nye album Vida, som udkommer på torsdag.
Med Vida præsenterer ensemblet deres første værk, som udelukkende består af deres egne kompositioner. Albummet er hverken skabt ud fra en tematisk eller konceptuel idé, ligesom det heller ikke udspringer af noget ønske om at resultere i bestemte lytteoplevelser for dets lyttere. Alligevel fremstår albummet stringent og velovervejet, samtidigt med at man ofte kan fornemme den frihed, som også summer i mange af deres tidligere opførelser og indspilninger.
Passive/Aggressive bringer her et interview med ensemblet om deres baggrund, nye album og åbenhed overfor at samarbejde med andre musikalske miljøer og stilarter.
P/A: I har udgivet musik som Halvcirkel siden 2017 og indgår derudover også i forskellige andre ensembler og projekter. Kan I fortælle nærmere om jeres baggrund, og hvad der ledte jer til at begynde at spille sammen?
Halvcirkel: “Vi fandt sammen fordi vi havde et fælles ønske om at finde frem til en mere personlig tilgang til at spille sammen. Til at begynde med spillede vi andres musik, bl.a. valgte vi det, vi syntes bedst, om fra det klassiske repertoire og legede med at fortolke og sætte det op på nye måder. Det gjorde vi bl.a. gennem improvisation. Improvisationen var også en måde at lære vores egen og hinandens musikalitet at kende, og det var igennem at skabe et trygt rum for eksperimentering, at vi lærte at åbne op og skabe musik sammen. Det ledte til, at vi så småt begyndte at skrive vores egen musik for nogle år siden.”
P/A: Forud for Vida har I bl.a. udgivet musik i samarbejde med andre, nærmere præcist med komponist og musiker Anders Lauge Meldgaard på “Fragment 94” og Madame Nielsen med musik fra forestillingen “Verdensfrelserinderne”. Jeg er ret nysgerrig på at høre om, hvad der har ledt op til udgivelsen af Vida, og hvorvidt eller hvordan jeres tidligere samarbejder og projekter har haft betydning for den retning, I har villet gå med albummet?
“Musikken kom bare til os, og de historier vi har knyttet til dem efterfølgende, er historier som resonerer med os, men som højst er en efterrationalisering af noget som dybest set er abstrakt.”
Halvcirkel
Halvcirkel: “Vida er et album som blev skabt uden nogen særlig mission eller retning. Musikken kom bare til os, og de historier vi har knyttet til dem efterfølgende, er historier som resonerer med os, men som højst er en efterrationalisering af noget som dybest set er abstrakt. Men det er tydeligt for os alle, at vores tidligere samarbejdsprojekter har sat sit præg på den musik, der er på Vida. Vores 2. single We Like Our Friends er jo ligefrem navngivet efter, at vi faktisk elsker alle dem, vi har spillet sammen med, og det de har givet os hver især. Man kan sige, at fælles for de projekter vi har indgået i har været, at vi har haft kompositionsfrihed. Selv når vi ikke har skrevet musikken selv, har der været en høj grad af medskabelse, og vi har deltaget personligt og ikke som vores instrument, som det ellers er typisk for vores klassiske baggrund.
Vida er skrevet totalt intuitivt og er en slags ordløs synkronisering mellem os. Derfor kan man godt sige, at alt vi tidligere har spillet, har influeret det. Men der er også numre, som er tydeligere referencer end andre. F.eks. havde vi det mega sjovt med at spille med på Craig Leons Anthology of Interplanetary Folk Music og havde lyst til at skrive vores eget nummer, som bærer tydeligt præg af Craig Leons æstetik.”
P/A: På Vida fortsætter I jeres karakteristiske stil, hvor hvert af jeres instrumenter så at sige spiller en lige rolle i kompositionerne, frem for at enkelte er i fokus eller hierarkisk i front, om man vil. Kan I uddybe jeres tanker om dette etos i jeres kompositioner?
Halvcirkel: “Det føles som om, dette er et karaktertræk i Halvcirkel, som blev grundlagt meget tidligt. I begyndelsen satte vi spørgsmålstegn ved de roller, vi typisk blev tildelt, som kommer ud af helt indlysende gode grunde rent musikhistorisk. Men vi havde alle brug for at ryste posen og opleve os selv fra et nyt musikalsk ståsted. Vi gjorde et meget grundigt arbejde med fortolkningen af The Gift (Terry Riley), som er skrevet non-hierarkisk. Det gav os flere kompositoriske og klanglige erfaringer i at ligestille rollerne helt. Det var som om, at det værk blev meget vigtigt for vores videre arbejde og forhold til komposition og musikalske roller generelt. Vi har alle nok et temperament som gør det naturligt for os at tilgå musik på denne måde, men det skyldes også at Halvcirkel er et projekt, der er båret af os alle, og det er vigtigt for os at alle får plads til at udfolde sig.”
“Den musik, vi skriver, udvikler sig hele tiden og kan i princippet spilles på et utal af måder.”
Halvcirkel
P/A: Gennem årene har I af flere omgange fremført værker af Terry Riley, og tilbage i 2020 blev I inviteret til at besøge ham i Californien. Hvilken betydning har hans musik og jeres møde haft for jer som ensemble?
Halvcirkel: “Terry Rileys musik har betydet meget for os. Det skyldes måske at vi også ser mange ligheder mellem os. Igennem at spille Rileys musik har vi lært meget stilmæssigt. Han bruger elementer af folkemusik, jazz og minimalisme og putter genrer/musikalske virkemidler i en ny kontekst og vender på den måde op og ned på hvad vi er vant til. Da vi besøgte ham, spillede vi nogle af hans strygekvartetter for ham. Efterfølgende begyndte vi at jamme rundt på temaer fra kvartetterne sammen med ham og hans søn, der spiller bas. Vi hørte også hvordan de spillede jazz-balladen fra strygekvartetten The Ecstasy, og så forstod vi, at hans musik blot er idéer, der kan formes og leges med og spilles på alverdens instrumenter. Hans strygekvartetter er bare én version af materialet, fanget og nedskrevet på noder. Den åbne tilgang har vi taget med os. Den musik, vi skriver, udvikler sig hele tiden og kan i princippet spilles på et utal af måder.”
P/A: Flere af albummets numre tager geografiske områder som deres afsæt, mere præcist i Island, Sverige og Danmark. Hvordan har I grebet de musikalske fortolkninger af landskaberne an, og hvad er det mere præcist, der har fascineret jer ved de her områder – stemninger, personlige tilhørsforhold, klima eller noget mere konkret?
Halvcirkel: “Vidas titler peger på forskellige steder vi har været sammen og dermed vores fælles oplevelser. All vores musik er en sum af fælles oplevelser. Men til at begynde med står musikken for sig selv. Der er ingen forudbestemt idé eller budskab. Vi har f.eks. ikke skrevet København med byen i tankerne. Derfor kunne det lige så godt fortælle en historie om alt muligt andet end København. Men fordi nummeret er skrevet kort før nedlukningen af København sluttede, synes vi, at man kan høre, hvordan vi beskriver en følelse af forventningensglæde: byen, der vågner og bærer med sig masser af cykelture og stunder i solen sammen med gode venner. Og det er på denne måde at alle numrene på albummet har fået deres titler. Vi har siddet sammen og lyttet og mærket efter: hvilken historie fortæller dette nummer… måske?”
P/A: Den 16. maj spillede I koncert sammen med det danske black metal-projekt Afsky som en del af A Colossal Weekend på VEGA. Hvad er det, som interesserer jer ved at lave crossover-samarbejder med artister, som arbejder med markant andre stilistiske udtryk?
“Nye miljøer er en direkte invitation til udforskning og til at opdage nye spilleteknikker og musikforståelse.”
Halvcirkel
Halvcirkel: “Det har været en fast del af vores arbejde siden 2017 at samarbejde med andre og det er noget vi har holdt fast i lige siden. Det hænger nok sammen med, at vi alle oplever en stor tilfredsstillelse ved at komme i nye miljøer. Det er udviklende og spændende. Vi havde i vores møde med metalmusikeren Ole Luk (Afsky) ingen forudgående historie, og vi var helt på bar bund. Men fordi vi har haft så mange positive oplevelser med samarbejde forud, besluttede vi at gribe muligheden igen. Og det var en helt utrolig givende oplevelse, og vi fik nye venner, som vi skal se igen, snart forhåbentlig! Når man møder musikere fra andre miljøer, lærer man ikke kun utrolig meget af dem, man møder også sig selv og sine tanker om ting. Nye miljøer er en direkte invitation til udforskning og til at opdage nye spilleteknikker og musikforståelse. Vi tager alt det, vi godt kan lide med fra de forskellige musikalske miljøer og bruger det til at udtrykke os med. Selvom det er en proces som sker intuitivt og ikke særlig velovervejet.”
P/A: Inden for særligt de seneste år, virker det på mig som, at der er (gen)opstået en bredere interesse blandt komponister og musikere i Danmark for både den minimalistiske og neo-klassiske kompositionsmusik, hvilket på visse punkter også kendetegner jeres egen musik. Har senere års tendenser indenfor den nye kompositionsmusik i Danmark influeret jeres egen musik på Vida såvel som helt generelt?
Halvcirkel: “Vida er et yderst personligt album, forstået på den måde at den er udtryk for den kollektive musikalske rejse, vi har været på. Vi spiller alle i andre projekter og freelancer ved siden af Halvcirkel, så det er klart at tendenser påvirker os. Men fordi Halvcirkel på en måde er noget, der kun opstår når vi er sammen, så betyder tendenser i vores umiddelbare musikalske nærmiljø ikke en afgørende rolle. Det er mere, hvad vi har spillet sammen, og de oplevelser vi har sammen, som er den største kilde til inspiration for os. Det er dét som er vores fælles referenceramme, og det er det som er vokset imellem os, der kommer frem, når vi spiller. Det er måske også derfor vi skriver musikken sammen.”
Info: Vida udkommer d.14. juni via 130701. Læs Alexander Julin Mortensens anmeldelse af Fragment 94 her.
