In Atlas – musik til de følsomme og rowdy (mixtape)
In Atlas In Atlas udkommer fredag 3. maj med sit andet album ‘Where the Wildflowers Grow’ og præsenterer her et mixtape med sine inspirationer. Interview af Mathias Schønberg. Foto: Rat TV.
Tilfældigvis mødte jeg In Atlas, også kendt som Stine Hansen, i fitness for ikke lang tid siden, hvor vi begge prøvede at få afløb for noget energi og samtidig måske lidt kød på vores hjemmetatoverede lemmer. Hun fortalte mig, at hun snart var klar med et nyt album. Et par måneder senere – mens jeg tilfældigvis var i Athen, hvor In Atlas er blevet til som musikalsk projekt, og kunstneren har boet i mange år – skrev hun, om jeg ville dj’e til den kommende release-reception for udgivelsen.
Så en journalistisk disclaimer skal lyde herfra, at der ikke er stor afstand mellem In Atlas og mig. Men sådan er København og Danmark jo en gang imellem – lille og med meget små scener for især den slags musik, som vi tilfældigvis har til fælles at holde af. Uafhængigt af det forhold havde jeg tænkt mig at skrive et par linjer om udgivelsen, for der er noget spændende ved den. Den omgås dark-wave-spektret med en lethed, der er sjælden i et genreområde, der ellers ofte lider lidt under sin egen vægt af 80’er-agtig punket afkoblethed.
Muligvis af den grund er der heller ikke mange, der laver den slags musik i Danmark, med undtagelse af lidt ensomme (og meget anderledes) projekter som St. Digue, Chopper eller Dune Messiah, som stadig en gang imellem dukker op. I andre europæiske byer som Berlin eller Athen er det kæmpestort, men det er som om danske publikummer ikke rigtig kan overskue at have det tungt på netop den måde.
En teori, jeg har, er også, at musik bliver til i et miljø – og når København og Aarhus som bymiljøer i modsætning til netop de to ovennævnte byer ikke længere har squats fra 80’erne, hvor punk har været med til at forme dansegulvenes akustiske hukommelse, formes musikken her i højere grad af andre neuroser. Måske i højere grad de, der følger med socialt præstationspres, forældrekøb eller for meget naturvin fremfor ungdomsarbejdsløshed, tomme huse og beskidte banegårde.
På dette mix kan du lytte dig en tur ud i Europas neon-nat, mens In Atlas selv fortæller lidt af sin historie.
Tracklist:
Persephone – Cocteau Twins
Mystery Of Desire – Venus Volcanism & In Atlas Candy Castle – Glass Candle
Game & Performance – Deux
Suicide Commando – No More
Fetish (Demo Version) – Vicious Pink
Critical – Anika
Sinfonia and the Shrew – Zola Jesus
No Tears – Tuxedomoon
Pretty Day – Marie Möör
Save Me – Safety Trance, Iceboy Violet
Street Light – John Maus
Freefall – In Atlas
A Realness – Boy Harsher
To Paihnidi Tou Amerikanou – Rita Abatzi
“Jeg vil lave musik, som er rå, men som også føles nærværende og rummer en følsomhed”
In Atlas fortæller:
– In Atlas-projektet startede faktisk for 10 år siden, og der skulle næsten gå 10 år, før jeg udgav mit debutalbum Venus Forever. Albummet kom ud sidste år, og det er en tribute til platonisk kærlighed og en hyldest til min musikpartner Venus Volcanism, som jeg også har duoen V.V.I.A. med. Jeg tror, det har taget mig så lang tid at udgive noget, fordi jeg skulle finde ind til en musikalsk kerne, som tog mig lang tid at finde. Og så skulle jeg også lige finde min partner Alexander Salomonsen, som jeg producerer sammen med. Jeg har så mange ideer til numre, jeg gerne vil lave, og han fanger ideerne lynhurtigt, så det er altid en virkelig sjov proces at skabe musikken sammen. Jeg vil lave musik, som er rå, men som også føles nærværende og rummer en følsomhed. Det er vigtigt for mig, at min musik favner begge dele: det upolerede og rowdy med det mere sårbare.
“Jeg opdagede, at techno f.eks. også kan være punk, og det var ret stort for mig”
I 2015 flyttede jeg til Athen for første gang, og det var her, jeg mødte Venus Volcanism. Vi flyttede ind sammen, og det var hende, der præsenterede mig for meget af den musik, jeg elsker i dag. Jeg har altid lyttet til punk og følt mig hjemme på den scene og i det miljø, men i Athen opdagede jeg, at punkmusik kan være meget mere end et band med guitar, bas og trommer. Jeg opdagede, at techno f.eks. også kan være punk, og det var ret stort for mig. I Athen er der en længselsfuld og anarkistisk energi, som virkelig taler til mig. Og så er der noget befriende i den måde, folk udtrykker deres følelser på. Jeg har nogle gange joket med, at vi herhjemme i Danmark opretholder en eller anden facade, når vi er i det offentlige rum. På overfladen ser alt fint ud, men når vi så kommer hjem igen og er bag hjemmets fire vægge, spiser vi anti-depressiver og har det i virkeligheden super dårligt. Jeg forstår ikke hvorfor, det skal være så svært for os at vise vores følelser. Det er jo en form for fængsel. Det fængsel prøver jeg at slippe ud af gennem min musik.
Jeg synes desværre ikke rigtig, at der er en egentlig scene for den slags musik, jeg laver herhjemme. Selvom jeg selv lytter til mange forskellige musikarter og kan blive inspireret af alt fra jazz, klassisk, hiphop og punk – for inspiration for mig handler mest af alt om en energi – savner jeg alligevel at have et sted, hvor jeg kan gå hen og høre darkwave, post-punk, EBM, synth, industrial og den slags. Den scene er så stor i Athen, men nærmest ikke-eksisterende herhjemme.
“Grin højere, råb, skrig og græd, når du har brug for det”
Mit andet soloalbum hedder Where The Wildflowers Grow og udkommer på det italienske label She Lost Kontrol. Jeg vil på albummet gerne omfavne, at jeg er et hyper sensitivt væsen, som har meget let til både tårer og grin. Jeg brænder egentlig ret hurtigt ud, men ilden, som brænder i mig, er jo også den, der holder mig kørende. Ofte for fuld smadder. Jeg ser albummet som en form for frigørelsesalbum, der forsøger at gøre op med dét fængsel der. Det skal gøre op med følelsen af at føle sig for meget, for i virkeligheden tror jeg, vi alle ville have godt af at udtrykke os meget mere, end vi gør. Grin højere, råb, skrig og græd, når du har brug for det – vi burde slet ikke være så berøringsangst for følelserne, for vi har dem jo allesammen indeni os.
‘Where The Wildflowers Grow’ udkommer fredag 3. maj på She Lost Kontrol med et limiteret oplag af kassettebånd til releasen i Proton Records og er tilgængeligt på alle streaming-tjenester 9. maj.
