JJ & the A’s – Eksil-californisk nostalgi-punk

Interview af Jon Albjerg Ravnholt. Fotos: Olle Bergholz (s/h) og Jens Raadal. Som band er de indbegrebet af den københavnske drøm om at være en kosmopol: En dansker og to amerikanere, den ene med base i København, den anden fløjet ind fra sit selvvalgte eksil i Barcelona, udgør JJ & the A’s. Men deres punkrock er forankret i slut-70’ernes og start-80’ernes Californien. Den lyd voksede de selv op med, og selvom de to amerikanere har forladt hjemlandet, er det den lyd, de er samlet om igen.

Det er nemt nok at pege ud, hvor betegnelsen KBD-punk stammer fra: I 1988 begyndte en svensk pladesamler at udgive opsamlingsplader med semi-obskure, amerikanske punkrocksange fra slutningen af 70’erne og starten og 80’erne under titlen “Killed by Death”. Det er sværere at sige, hvornår akronymet blev til en genrebetegnelse for hurtig og primitiv, men melodibåren og guitarriffstærk punkrock med en distinkt lyd af i går i USA. For uindviede kan det virke unødvendigt at skelne mellem den ene og den anden form for punkrock, men for dem, der dyrker KBD-punk, har den sine helt egne konnotationer.

“Der er så stærk en samhørighed for mig og Will i KBD-punk. Det var det her, vi lyttede til, da vi voksede op som unge punks,” fortæller sangeren Kimia i videochatten fra sit værelse i Barcelona, som hun emigrerede til for nogle år siden.

Fra sit værelse i en lejlighed i København, hvor de børn, han har fået med en dansk hustru, ligger og sover inde ved siden af, nikker guitaristen Will bekræftende.

“Det første band, jeg overhovedet spillede i, spillede KBD. Jeg voksede op i det sydlige Californien, og alle de andre havde fædre, der havde spillet i Agent Orange og T.S.O.L. og andre klassiske bands fra den tidlige punk og hardcore. Californien har altid skabt kultur, der gav genlyd i resten af verden, og den kultur har en vigtig plads i mit hjerte,” fortsætter Kimia.

Vi er jo to idioter, så vi var nødt til at finde en, der ikke var nødt til at være alt for meget sammen med os, selvom vi var i band sammen.

JJ

Lad os lave noget mindre seriøst

Selvom hun og Will begge har boet i San Franciscos Bay Area og er vokset op med den samme punk og hardcore, var det først, da Will var flyttet til Danmark, de mødte hinanden. Fordi alle omkring dem kunne se, hvor meget de to havde tilfælles.

“Folk havde fortalt mig, at Will er den mest californiske fyr, der ikke bor i Californien,” griner Kimia og fortæller, hvordan deres veje blev ved med at krydses til K Town Hardcore-festivalen i Ungdomshuset i København og til punkkoncerter i Malmø, når de spillede med hver deres band. Da de mødtes igen, efter hun var flyttet til Barcelona, blev de enige om, at nu var hun tæt nok på til, at de kunne spille sammen.

Will er mest kendt for at have stiftet crustpunk-bandet Born/Dead i Oakland i begyndelsen af årtusindet, men flyttede i 10’erne til Tyskland og pendlede mellem en tilværelse her, tours med Born/Dead og stadig flere jobs i danske bands som Tyrant og Sunbather. Til sidst fandt han ud af, at det var i København, han ville være, og startede hardcore-bandet Cesspool sammen med bl.a. JJ.

“Mens JJ og jeg var i Cesspool, havde vi begge lyst til at spille nogle sange, der bare ikke passede ind i det band”, fortæller han. “At være i Cesspool fik det til at trække i os for at lave noget mindre seriøst. Vi smed nogle sange sammen og indspillede dem med JJ på bas og trommer. Det kan JJ, han er god til at samle de ting op, man lige har skrevet, og lægge trommer på dem med det samme. Det er der mange, der ikke kan. Det var også meningen, at han skulle synge, men han var ikke glad for det.”

På et tredje værelse sidder JJ, trioens på en gang mest aktive og mest stille medlem. På JJ & the A’s’ indspilninger spiller han trommer, bas og keyboard, men han insisterede på, at Will og ham skulle finde en anden sanger, hvis det skulle blive til noget.

“Vi kunne bare ikke finde nogen andre, der ville gøre det. Vi er jo to idioter, så vi var nødt til at finde en, der ikke var nødt til at være alt for meget sammen med os, selvom vi var i band sammen,” siger JJ og tilføjer, at han faktisk først mødte Kimia, efter Will havde overtalt hende til at lægge vokal på de sange, de havde indspillet. “Så da jeg mødte Kimia første gang for et år siden, kunne jeg sige ‘hey, vi er i et band sammen!’”

Vi har alle været med længe nok til at se andre mennesker tage det alt for alvorligt.

Kimia

Hjem til et sted, der ikke er hjemme

I løbet af 2023 har Kimia rejst til København flere gange for at spille koncerter, og det har indtil videre ikke vist sig at være et problem for hende, bedyrer hun: “Jeg kan godt lide København. Det er som at komme hjem til et sted, hvor jeg aldrig har boet. Jeg har også et band i London, som jeg spiller guitar i, men det er besværligt at komme rundt derovre. København har en bedre størrelse. London er dyr, men den stinker også lidt.”

Den afslappede indstilling er grundlæggende for JJ & the A’s, som fremfor alt handler om at spille musik, de tre har det sjovt med.

“Vi har alle været med længe nok til at se andre mennesker tage det alt for alvorligt. Vi har allesammen været i bands med masser af pres. Det her er lavet med et glimt i øjet. Lidt sassy. Vi kommer alle tre fra hardcore, men jeg begyndte med at spille punkrock, før det kun skulle være hardcore. Forleden snakkede jeg i telefon med en gammel ven, som spurgte mig, om det passede, at jeg spillede pop punk igen nu? Om jeg ikke var for cool til det?” griner Kimia og bekender kulør: “Jeg er en kæmpe nørd i forhold til musik.”

“Det er en lyd, jeg altid går tilbage til,” tilføjer Will: “Det minder mig om, hvorfor jeg holder så meget af Adolescents, hvorfor jeg stadig kan lide T.S.O.L.”

“Og The Spits,” indskyder JJ med navnet på et af de første bands, der i 90’erne tog stilen fra de bands, der var med på ‘Killed by Death’-opsamlingerne, og gjorde den til sin egen subgenre.

I foråret 2024 udgiver JJ & the A’s en 7” og til sommer en 12”, der begge kommer på det toneangivende punklabel La Vida Es Un Mus, der også udgav deres debut. Will påpeger, at de på den måde allerede er nået længere end mange andre bands på den københavnske punkscene, der er notorisk for sine bands, der går i opløsning lige så hurtigt, som de dannes.

“Bands kommer og går, men de forbindelser, der bliver skabt, består,” fastslår Kimia: Alle bliver ældre og får børn og arbejde, men de kan ikke slippe den punkrock, der fik det til at brænde i dem som teenagere.

Det er det, det handler om for dem, understreger Will:

“Det er længe siden, jeg har haft et band, hvor vi havde det så sjovt som i JJ & the A’s. Det kommer til at holde længere, hvis vi gør sådan. Vi kan brænde langsomt på den måde.”

“Og når folk ikke længere gider høre på det, kommer vi stadig til at være der,” lover JJ.