Ny lille klub – “Vi savnede et sted med varme og et stort fællesskab omkring kultur og musik” (interview)

Af Simin Stine Ramezanali, billede af Passive/Aggressive

Det er igennem min ven i Tehran, at jeg første gang får at vide, at der skal åbne et nyt spillested i København. Kort efter jeg hører om det første gang, dukker der flere gange ting op på min instagram med “Ny lille klub”, og jeg undrer mig over tidsintervallet i begivenhederne, der popper op – der sker lige pludselig helt vildt meget! Hvad er det? Er det et spillested eller kulturhus, og hvem er de?

Jeg kontakter Pouya Goran og Leo Sakharoff og en del af den gruppe mennesker, der har startet det nye venue eller kulturhus “Ny lille klub” på Laplandsgade på Amager, i lokale munde kaldet “Lappen”. Vi aftaler at mødes til en snak om deres idéer og drømme om det nye sted.

Ny lille klub ligger i et slags industrielt område med små værksteder i lave bygninger, containere og skure rundt omkring. Det minder mig om noget, man kunne finde på Refshaleøen eller Nordvest, før de to bydele blev fuldstændig gennem-gentrificerede.

Da jeg kommer indenfor, bliver jeg overrasket: Stedet ser allerede så etableret og levet-i ud – med den lille bar, alle mulige forskellige møbler man kan sidde i, hemse og små kroge, et dansegulv med anlæg og en lille scene. Jeg får at vide, at flere fra DBA har været gavmilde og foræret det nye kulturhus interiør m.m.

Jeg har forberedt spørgsmål om værdier, drømme og æstetik men bliver mødt med en enorm energi og entusiasme om at fortælle fra et andet udgangspunkt. Leo og Pouya er nok blandt initiativtagerne bag Ny lille klub, men der har på meget kort tid også samlet sig et stort fællesskab med 30 frivillige, der organiserer stedet. Det virker dog til, at der også altid er ekstra hænder klar på aftenen. 

Leo og Pouya fortæller mig om en sommeraften, hvor de fik idéen til stedet. 

“Vi savnede et sted med varme og et stort fællesskab omkring kultur og musik – i vores venskab får vi en idé og så jagter vi den sammen på en skæv måde.”

De to cyklede rundt i København for at finde et sted, der kunne huse drømmene om et kulturhus med plads til både koncerter, talks og debatter, middage, tegne-workshops m.m. Listen over mulige fællesskaber var lang, men det vigtigste var fællesskabet. De endte på Amager på Laplandsgade og blev forelskede i området og stemningen derude.

“Vi mødte udlejeren Timmi og en af dem fra motorcykelklubben overfor. Timmy viste det store rum, det skulle vist oprindeligt bruges til at opbevare toiletvogne. Vi havde to uger til at skaffe et stort depositum og beslutte os for, om det nu virkelig var en god ide”.

De to venner nåede at droppe idéen, men ombesluttede sig og stablede i stedet en stor støttefest på benene for at skaffe penge til indskud og husleje.

 “D.24. blev det sygeste arrangement, hvor der kom 300 mennesker – det havde vi ikke regnet med. Tettix Hexer, en operasanger og nogle virkelig fede dj’s spillede. Der var en mega magisk og kærlig kaotisk stemning. Det var, som om folk havde fanget, at vi skulle passe på stedet og hinanden. Vi skulle også lige snakke med politiet og skrue lidt ned. Vi var i gang til klokken 8 om morgenen, hvor lyset brød frem, lyttede til ambient og ryddede op sammen. Der var rigtig mange blandt publikum, der blev. Vi havde begge en vild fornemmelse i kroppen – hvor fanden kom den følelse fra?”

Denne fest, samt flere i rækken kort tid efter, har sikret Ny lille klubs overlevelse, i hvert fald for det næste år. Lokalplanen hænger som en grå regnsky over området og truer det med nedrivning. En tendens og kedelig udvikling vi desværre ser rammer mange af de lidt skæve selvorganiserede fællesskaber der huser i Københavns industriområder i.

“Vi tror på, at det er fordi følelsen af fællesskab skinner så tydeligt igennem hos alle, at så mange forskellige slags mennesker kan mødes, som vi gør her i Lappen.”

Pouya Goran og Leo Sakharoff

Det er noget, som fællesskabet omkring Ny lille klub forholder sig aktivt til sammen med sine naboer. Ny lille klub er på meget kort tid blevet en fasttømret del af området Lappen, der har sit eget fællesskab. Pouya og Leo fortæller mig, hvordan de føler, at de trådte ind i et fællesskab, der allerede eksisterede, og som de nu bygger videre på sammen med naboerne. Alle omkring fællesskabet på Lappen har en fælles mission: at redde området fra nedrivning ved at vise, hvad det er for et tiltrængt miljø, der eksisterer derude, og hvad der tilmed er ved at vokse frem.

“Det synes vi også kommer til udtryk, når vores fester så naturligt kan flyde sammen med naboer i motorcykelklubben, der danser linedance, slår søm i og brænder dæk af – at folk der kommer, tror at det er én stor fest. Vi tror på, at det er fordi følelsen af fællesskab skinner så tydeligt igennem hos alle, at så mange forskellige slags mennesker kan mødes, som vi gør her i Lappen.”

Gennem vores samtale lægger de to meget vægt på, at det bærende ønske for Ny lille klub er at skabe et sted, hvor man selv har lyst til at komme og se de andre mennesker i øjnene, smile til hinanden og bygge noget op sammen. 

“Vi ville gerne selv være i et rum, hvor at vi i fællesskab kunne dele, inspire, hjælpe og udvikle viden, kunst, musik og hinanden – uden et formål om (selv)promovering, eller egentlig uden andet formål end fællesskab. Vi håber og tror også på, at det er dén energi og den varme, som har ræsonneret i så mange, og som har gjort at klubben nærmest uundgåeligt opstod.”

Stedet er organiseret og drevet som en forening, hvilket vil sige, at man melder sig ind i foreningen, når man deltager til deres arrangementer. Strukturen ønsker Ny lille klub at holde så flad som muligt, men er dog også meget realistiske omkring, at der må være særlige ansvarsområder. Sådan som det ser ud nu, kan alle blive Kulturbærere, som er en titel, der giver mandat til, at man som frivillig kan facilitere et arrangement på Ny lille klub – med det ansvar, der følger med.

Det, som der er meget spændende ved Ny lille klubs tilgang til kuratering, er, at den kurateringsgruppe der er, primært fungerer administrativt – det vil sige, at de planlægger rækkefølgen og laver kommunikationen på de ting, der skal foregå. Som det ser ud nu, kan alle være med til at holde et arrangement på Ny lille klub. Det betyder også, at der kommer enormt mange forskellige indspark, som fører til en alsidig kuratering. Alle kan række ud og komme med en idé, blive en del af stedet, og så bliver den udført i fællesskab med de andre, der er aktive i huset.

Deres idéer bag kurateringen er, at musikken selvfølgelig er midtpunktet og at alle – både gæster og frivillige – samles omkring musikken og kulturen. Men fokuset er ikke en stram kuratering, fokuseret på specifikke genrer eller et slebet æstetisk udtryk. Tværtimod er det et sted og en tilgang, der gør, at ingen skal føle sig ekskluderet, eller skal tilhøre et særligt undergrundsmiljø for at kunne være med.

Denne her tilgang, forestiller jeg mig, kan bidrage til at introducere deres gæster til rigtig meget forskellige musik, når fællesskabet omkring Ny lille klub langsomt vokser og rodfæster sig endnu mere.Den har allerede ført til et ret mangeartet program i stedets korte levetid, hvor de allerede har afholdt tre støttefester/koncertaftener, der skulle sikre stedets overlevelse og samle ind til at kunne betale depositummet til udlejeren. De har haft besøg af både Forlaget Kornmod, der beskriver sig selv som en udgivelseskanal for ny dansk inderlighed, festaftener med rave-stemning sammen med velkendte Dj’s fra det Københavnske technomiljø samt en række koncerter med både musikere og Dj’s, som jeg primært har hørt i mere eksperimenterende indie-rock sammenhænge. 

“Vi vil gerne skabe plads til folk, der ikke passer ind i det cis-normative samfund og til folk der har andre behov (…)”

Pouya Goran og Leo Sakharoff

Der følger et stort ansvar med, når man vil skabe et rum, hvor så mange forskellige mennesker skal føle sig trygge og have lyst til at bidrage. Jeg spørger derfor ind til, hvad Ny lille klubs tilgang er til safer space politikker og tryghedsskabende regler.

“Safer space politikker er mange steder blevet lidt et copy paste-koncept. Det vil vi gerne forholde os mere til aktivt. Vi vil holde en intern workshop for os selv, hvor vi sammen kan lære og udveksle erfaringer. Vi vil gerne skabe plads til folk, der ikke passer ind i det cis-normative samfund og til folk der har andre behov, f.eks. fordi at de har psykiske lidelser eller andre udfordringer, der kan gøre det svært at træde ind i et rum som vores og føle sig tryg. Der er flere queers, som er aktive i Ny lille klub, og som begår sig i mere eksplicit politiske miljøer, de har udtrykt, at de føler sig trygge. De har erfaringer med fra andre steder, vi også vil og kan trække på. Vi er nye i den slags og lærer undervejs, mens vi prøver os frem – men der er heldigvis mange folk, der gerne vil hjælpe os med at skabe et godt miljø.”

København er en lille by, som har en overraskende blomstrende musikscene ift. dens størrelse. Der foregår meget i de små undergrundsmiljøer, der enten er tilknyttede til mindre selvdrevne spillesteder, områder med øvelokaler, klubber, DIY raves eller studier. Men initiativet med Ny lille klub, mener jeg, er spændende, tiltrængt og netop noget der mangler i København. Et ukommercielt og lokalt forankret sted, med særligt fokus på det varme og mellemmenneskelige, hvor alle kan samles, skabe noget sammen, vidensdele og opbygge et fællesskab omkring musik og kunst.

Info: Ny Lille Klub hører til på Laplandsgade 6 på Amager. Man kan bl.a. følge med i deres aktiviter på deres Facebook-side.