Passive/Aggressive

Son Ash – Poetiske fysikforsøg

Kritik October 28 2017 , af krea Son Ash pressefoto

Son Ash “Easy Listening for the Hearing Impaired” (År & Dag, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Der er noget nærmest naturvidenskabeligt over musiken på “Easy Listening for the Hearing Impaired”. Som en række fysikforsøg med analoge synthesizere, sequencere og spolebåndoptager. Målet er ikke defineret. Det her er grundforskning.

Flere af numrene er korte og afsøger en enkelt idé. Det virker nærmest som skitser, men ud af forsøgene kommer der alligevel smukke, fascinerende toner.

Son Ash er Andreas Pallisgaard, der tidligere var med i Pinkunoizu og nu bl.a. Anden Enhed og Musik for Seks Elektriske Guitarer. Albummet er første udgivelse fra en ny sammenslutning af musikere, År & Dag, der udover Pallisgaard består af Michael Mørkholt, Anders Lauge Meldgaard og Mads Forsby. Det er i øvrigt også Pallisgaards første solo-album.

Nu skrev jeg godt nok, at målet med albummet ikke er defineret, men det er det jo sådan set i titlen, “Easy Listening for the Hearing Impaired”. Den relativt simple musik, et klart, rent lydbillede uden for mange detaljer, må rigtig nok være nemmere at lytte til for hørehæmmede, der tit har svært ved at fokusere på samtaler i selskaber med meget støj. Albummet lyder også godt i en bils middelmådige højttalere, skulle jeg hilse og sige.

“Night Twain” og “Singular” er albummets hits med deres rytmiske fremdrift og iørefaldende melodiøsitet. Det er også de to længste numre. Her er inspirationen fra tysk, elektronisk musik fra 1970’erne tydelig, Kraftwerk, Göttsching, Tangerine Dream, det er kosmische og progressiv elektronisk musik i en forførende blanding. Inspirationen fra 1970’ernes eksperimenterende elektroniske scene og bagud er nok svær at undgå med brugen af analoge synthesizere og spolebåndoptager. “Astrodome” lyder som tidlig new age, mens de hylende og boblende synthtoner i “Iota” bærer mere inspiration fra musique concrète. Men musikkens anakronistiske karakter er ikke en hindring, nærmere en bekræftelse af at de instrumenter stadig kan frembringe interessante klange.

Et af numrene hedder “Ritornel”, og mange af de korte numre opleves netop som ritorneller, en italiensk digtform på tre linjer, denne renhed, simplicitet og skæve harmoni, der gennemsyrer albummet. Det er nogle ganske poetiske fysikforsøg.

“Easy Listening for the Hearing Impaired” udkom på År & Dag 22. september.

Redaktørens note – Simon Christensen fra P/A er tilknyttet År & Dag, men har ikke været involveret i prioriteringen af denne artikel.