SØS Gunver Ryberg – “Musikken vibrerer omkring ændringerne”
Af Alexander Julin Mortensen – foto: Emil Hornstrup Jakobsen
SØS Gunver Ryberg har markeret sig i adskillige kunstneriske kontekster over de seneste år. Hun har skrevet musik til bl.a. computerspil, film, forestillinger og performancekunst. Og så har hun udgivet EP’er og et album, der med god grund er nået langt ud over de danske grænser. Sidste år spillede hun bl.a. til et arrangement i Manchester kurateret af Aphex Twin og udgav albummet “Entangled” via det tyske selskab Avian, der også har udsendt The Empire Line samt en længere række udgivelser fra Shifted og SHXCXCHCXSH.
Hendes seneste EP, “WHYT030”, udkom i slutningen af maj via engelske AD93 (tidl. Whities) og byder på seks kompositioner, der pendulerer mellem at være frenetiske og mere lavmælte. I begge tilfælde føles musikken dog både intens og ildevarslende: Overordnet set er det en nærmest faretruende stemning, der kendetegner “WHYT030”. Ryberg fortæller, at udgivelsen for hende “handler om skabelse og destruktion, men særligt som en forudsætning for nye visioner og nye begyndelser”. Og det giver umiddelbart også rigtig god mening at høre “WHYT030” gennem dette nærmest procesfilosofiske prisme: Som en musik, der er i konstant forandring; en forandring, som også er en forudsætning for, at musikken ikke ophører.
I anledning af udgivelsen bringer Passive/Aggressive et interview med Ryberg, hvor hun bl.a. fortæller om arbejdsprocessen bag den, musikkens temaer samt den inspiration, hun drager fra andre kunstformer.
P/A: Hvordan vil du beskrive “WHYT 030” sammenlignet med sidste års album, “Entangled”?
SGR: “”Entangled” er skabt i 2019, hvor “WHYT 030” er numre, som jeg skabte tilbage i 2011, 2012, 2014 og et track er fra 2019. De har fulgt mig gennem årene, og indimellem har jeg spillet dem live. Da Nic Tasker, som står for AD93, valgte dem til udgivelsen, var jeg glad for, at de kom videre. Processen med de to udgivelser har været meget forskellig. “Entangled” er opstået ud fra live sets med udgangspunkt i min trommemaskine og nogle live takes fra modular og kyma, hvor “WHYT 030” er kompositioner, der er skabt i computeren og senere overført til hardware synths og trommemaskiner, hvor det var muligt.”
P/A: Du har adskillige gange komponeret musik til andre kunstformer. Hvordan har dit arbejde med at producere for bl.a. teater, film, performancekunst og spil påvirket din tilgang til at komponere musik mere overordnet?
SGR: “For mig er det meget naturligt at udtrykke min musik igennem flere medier sideløbende med mine koncerter og udgivelser. I samarbejdsproduktioner holder jeg fast i mit musikalske udtryk og ser det kun som en yderligere udvikling af mit udtryk. Der er en researchproces i hvert projekt ud i filosofi, litteratur, kunst, videnskab, verdenshistorien etc. At være i samarbejde og kollektivt belyse en problematik fra forskellige vinkler gør mig mere hel som komponist og menneske, oplever jeg. Musik er for mig intensiteten i lydens klang, bevægelse, emotionalitet, spiritualitet. Jeg arbejder ikke inden for en genre, men ud fra universelle grundfølelser. Jeg komponerer ikke i strukturer som dem, man kender fra musikkens verden. Jeg forholder mig til musikken som et levende materiale, jeg formgiver. Hvert nummer har sin egen form og er sit eget eksperiment. Tracket “Mirage Of Spiral Wavelengths” på “WHYT 030” er startet ud fra en field recording, hvor computeren omdanner optagelsen til midi. Derfra gik jeg i gang med at komponere. ”In The Core” er lavet til en danseforestilling i 2012. ”Flux” er oprindeligt også lavet til en danseforestilling, og så har jeg ombearbejdet den til udgivelsen”.
P/A: Hvordan inspirerer andre kunstformer i sig selv din tilgang til musik? Er der noget bestemt fra teatret, film eller performance-kunsten, der har påvirket din musik?
SGR: “Andre kunstformer giver mig andre måder at opleve eller være med og i musikken. Jeg skaber komposition, form, lydmaterialet og koncepter ud fra forskellige vinkler. Egentlig føler jeg, at de principper om skabelse fra kunsten er mere lig min egen tilgang. Jeg kom også til den elektroniske musik fra lydkunsten og mit arbejde med installationer. At komponere oplever jeg som en skulptur, jeg formgiver og bliver ved med at bearbejde. At gå på en udstilling og fordybe mig i værker, som giver en refleksion over komposition, form, materialitet, koncept, livet og samfundet, er den bedste inspiration for mig musikalsk i øjeblikket.”
P/A: “WHYT 030” handler efter sigende bl.a. om forholdet mellem skabelse og destruktion. Kan du uddybe, hvordan det kommer til udtryk i din musik, eller hvordan det påvirkede din proces med at lave den?
SGR: “Det handler om skabelse og destruktion, men særligt som en forudsætning for nye visioner og nye begyndelser. Numrene har haft forskellige versioner, siden jeg oprindeligt skabte dem. Årene er gået. Livet og samfundet ændrer sig. Jeg har haft mange forskellige oplevelser med disse tracks, når jeg har spillet dem live. Skabelsen, destruktionen og nye visioner er for mig mere den universelle grundfølelse af det grundvilkår, at vi alle bliver til og forgår. At alt er flygtigt – i flux – og enhver begyndelse indvarsler også en fremtidig bortgang. Det er op til lytteren, hvad de oplever. Vi lever i en tid, hvor det er tydeligt, at nogle gamle strukturer må brydes ned for at give plads til nye begyndelser. Det gælder både Covid19, klimasituationen, opgøret med den indgroede racisme og de strukturer i samfundet, som vedligeholder ubalancer i vores samfund. Min musik relaterer ikke direkte til disse begivenheder, men opholder sig ved grundfølelsen af forbundet mellem skabelse og destruktion, som kan føde nye visioner. Udgivelsen har været planlagt i over et år, og musikken er skabt i løbet af det sidste årti. Musikken vibrerer omkring ændringerne.
“Doing our best is no longer good enough” er et nummer jeg tilføjede udgivelsen efterfølgende i August 2020 og det er en direkte reaktion på vores samtid. Et opråb til handling på de problemer vi er midt i.
P/A: På coveret til “WHYT 030” har du fået trykt en tekst forfattet af den danske filosof Jon Auring Grimm. Hvordan relaterer den sig til din musik og dens tematikker?
SGR: “Jeg ønskede at reflektere over musikken med en forfatter, som kunne hjælpe mig med at sætte ord på mine tanker og proces. Det var vigtigt for mig, at det var med én, der ikke ville låse mig fast i genrer eller for entydige referencer, og som har en stor musikforståelse. Musikken har dybere lag, og jeg havde brug for sparring til at udfolde det i ord. Derfor var det fantastisk at tale med Jon. Vi havde nogle samtaler, som hjalp mig til at konkretisere i ord, hvad musikken er for mig, og derved kunne jeg også finde frem til de endelige titler. Jon skrev en tekst efter vores samtale, og jeg sendte den til AD 93 som inspiration til coveret sammen med mine egne tanker. Kunstnerne bag coveret, Alex McCullough og Noah Baker, endte med at gøre det til en del af coveret. For mig er udgivelsen om forandringsproces og flux. Om skabelse, destruktion og visioner.
Teksten er Jon Auring Grimms tekst om hvert track og er inspireret af Heraklits citat “The sun is new every day”. Et af hans fragmenter lyder: “Man kan ikke bade to gange i den samme flod” – for det vand, man stiger op af, flyder videre, så næste gang bader man i noget andet vand. I den ustandselige forandring finder alting sin modsætning. Herved opstår den spænding, der skaber noget nyt, der så igen finder sin modsætning.”
Info: “WHYT30” udkom i slutningen af maj på AD 93. “Doing Our Best” blev efterfølgende tilføjet udgivelsen som et ekstranummer i august.
