Passive/Aggressive

Værket – Et virvar af ungdommelig utilpashed

Kritik September 2 2018 , af krea Værket

Værket “Young Again” (Escho, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Værket. Det skal næsten skrives med versaler, VÆRKET, som det trender i hiphop for tiden. Der er en ambition her, et storhedsvanvid, der er bundet til det bipolare sind, som er Værkets. Der er nemlig også en skrøbelighed til stede, som er tydeligst i afslutningsnummerets generations-karakteristik.

“Young Again” er bandets anden plade. De sugede en hel del opmærksomhed med deres første plade, “Jealousy Hits”, af den simple grund, at der ikke er mange unge bands, der laver progrock i traditionen fra England i 1970’erne. Slet ikke i Danmark. I Sverige og Norge har de lidt mere scene for den slags.

Deres udgangspunkt er klassisk, engelsk progrock som Genesis og Jethro Tull, men de har også Canterbury-scenens kaotiske, eklektiske tilgang, måske mest Gongs komplette uforudsigelighed, men ingen af deres fjollerier. Men så popper der også lidt Santana op i “CCTV of a Boy” med mariachi-horn, funk-guitar og congas. Ligesom der gjorde hos The Mars Volta, som nok er det nyere progrock-band, jeg kan komme i tanke om, de har mest til fælles med. Men hvor The Mars Volta udspringer af posthardcore-scenen, lyder Værket mere som noget, der er kunstigt befrugtet med postpunk eller i hvert fald start-80’ernes guitarpop-scene, Echo & The Bunnymen, The Icicle Works og lignende. Især pga. Jakob Emil Pedersens vokal, der veksler mellem dyb desperation og gjaldende falset.

Men’erne stakker sig som de tre sange – eller kompositioner, om man vil – der fylder albummets knap 40 minutter med højstemte korarrangementer, bevægende klimakser, utallige virtuose guitar-, fløjte-, orgel- og trompet-soli imellem de tilbagevendende temaer, som korttidshukommelsen knap kan holde fast i i al virvaret.

Og sådan opleves det at være i starten af 20’erne i dag ifølge Værket. Som nævnt i starten kommer de med en generationskarakteristik i det næsten 21 minutter lange afslutningsnummer, “Green Knight”:

It sucks to be young
and it sucks to be old
I love being young
and I can’t wait to grow old
schizophrenia emotions
is what youth is all about
we’re all in such haste
waiting for life to fall into place
we’re often depressed
and stuck in the future
I need to be the best me
before I’m 25
with the pressure of a younger star

Så kan det måske synes bedre at være uvidende som spædbarnet på albummets cover.

Produktionen på “Young Again” understreger det bipolare, desperationen, den er ikke poleret, albummet kunne være bedre afbalanceret lydmæssigt, der er måske for mange gentagelser af de forskellige stykker i “Green Knight”, men det skal også flagre lidt, for sådan er Værket. Mesterværket har de stadig til gode, men det kommer.

“Young Again” udkom på Escho 24. august.