Finissage

 

I dette års store tidsskrift (årgang #9) har vi på Passive/Aggressive ønsket at forholde os til den samfundskrise, der er opstået i kølvandet på COVID19-pandemien – specifikt følgerne af den globale karantæneperiode og den deraf afledte tilstand af isolation. Fordi vi ville belyse en situation, vi befandt os midt i, var det nødvendigt at opfinde et format, der kunne udvikle sig løbende. Løsningen blev at give Passive/Aggressive #9 et liv online, hvilket har givet os mulighed for også at kommissionere lydværker specifikt til udgivelsen i samarbejde med Dansk Komponistforening og Gong Tomorrow, og man kan sige, at det måske er endt med at blive en slags virtuel udstilling i lyd, billede og tekst. Fremgangsmåden har betydet, at nogle af bidragene er blevet til umiddelbart efter pandemien brød ud i den første bølge af grundangst og usikkerhed; andre, da vi i sommer så småt begyndte at kunne skimte konturerne af en genkendelig samfundstilstand; og igen andre, da den anden bølge slog knusende ind over os.

Vi har ønsket at høre fra kunstnerne selv. Hvordan har karantæneperioden set ud fra deres synspunkt: Kunstneriske, eksistentielle og politiske perspektiver. Håbet har været at skabe rum for en mere poetisk bearbejdelse af karantæneperioden end den, der har fyldt i det brede medielandskab. En tilgang til situationen, der peger mindre i retning af ansvarsspørgsmål, lovgivning og forsamlingsforbud, og i stedet griber ind i det kunstneriske rum via komponisternes notesbøger, værksteder og daglige praksis.

Samlingen af lydværker, digte, essays og kunstnersamtaler har belyst både den konkrete situation og fænomenet isolation fra mange forskellige vinkler:

Der er Joalane Cecilie Laurberg Mohapeloas betragtninger om, hvordan corona-restriktionerne samtidig har tvunget en afstand ind mellem mennesker og fordret et nyt nærvær. Vi kan ikke samles, som vi plejer, men måske har det fået musikken, ordene og kroppene til at betyde desto mere.

Der er øjeRums intuitive kunstneriske reaktion på isolationen. Den repetitivt dvælende bevægelse i nummeret Silent Figure With Landscape, der peger på karantæneperioden som en åbning til at søge ind ad. Musikken som en måde at acceptere tingenes tilstand på og lade stemninger og tid flyde gennem sig.

Der er digtene. Niels Henning Krag Jensbys fragmentariske historie om uventede gæster, hvor en navnløs karakter flyder rundt i rum befolket af mareridt, insekter og ildevarslende afventen. Morten Søndergaards langdigt Italienske tilstande, der i realtid beskriver, hvordan forfatteren bevæger sig ned gennem Europa, da pandemien først væltede ind over kontinentet som en lydløs storm, der langsomt overdøvede alting.

Der er Soho Rezanejads tanker om performativitet og samarbejde og om, hvordan aleneheden og det kollektive er to indbyrdes afhængige størrelser.

Der er de politiske perspektiver. Astrid Sonne, der anskuer pandemien som en fremkaldervæske, der har bragt andre problemstillinger frem i lyset. Giuseppe Pisano, der reflekterer over kunstnerens rolle og mulighedsrum på et marked, der ufrivilligt har fået accelereret sin virtualisering: Hvad taber vi ved at lade sociale medier diktere hastigheden med hvilken kunst skal produceres og promoveres?

Der er Marcela Lucatellis værk Quiet Nights, hvor isolationens virtuelle forlængelse skriger gennem støjen, som en stemme under vand. Pornhub, Zoom-møder, Spotify; det soniske landskab, der i karantæneperioden er blevet hele vores horisont – uendeligt familiært, uendeligt fremmedgørende.

 

Du kan finde alle lydværker, interviews digte og essays her.

 

Tak til foreningen bag Passive/Aggressive for den redaktionelle sparring, og til Kasper Vang, Tobias Holmbeck og Bjarke Rasmussen for formgivningen af dette tidsskrift på print og digitalt. Tak også til Dansk Komponistforening, Gong Tomorrow og Statens Kunstfond for økonomisk støtte. En særlig tak til alle medvirkende komponister og litterater og ikke mindst til skribenterne på Passive/Aggressive, der har bidraget med perspektiver på de barske realiteter, som de skabende kunstnere og andre kulturproducenter har mødt i år 2020.

 

af Nils Bloch