Wheelie Xtender Group – 10 musikalske kædebreve sprudler af kollektiv kreativitet
Wheelie Xtender Group, “Vol.1” (selvudgivet, 2021) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen
Albert Aagaard Hertz (Josiah Konder, Mussi) er initiativtageren til det utraditionelle og fællesskabende musik-projekt Wheelie Xtender Group, der består af i alt 10 forskellige musikere.
Hvem musikerne er, varierer dog fra udgivelse til udgivelse. Wheelie Xtender Group fungerer nemlig således, at 10 musikere over 10 uger arbejder på 10 numre. Processen foregår på den måde, at hver enkelt musiker påbegynder hvert sit nummer, hvorefter det videresendes til en af de andre musikere efter en uge – og sådan fortsætter det, indtil alle musikere på skift har været inde over samtlige numre. Til Wheelie Xtender Groups næste udgivelse vil det være 10 andre musikere, der skal skabe musikken. Aliasset Wheelie Xtender Group er således blot en placeholder for en foranderlig gruppering af musikere, der på kollektivistisk vis kreerer ny musik ud fra et interessant – og udfordrende, antager jeg – rotationsprincip.
I juli udgav Wheelie Xtender Group sit første udspil, “Vol.1”. Projektets første udgivelse er et klart vidnesbyrd om, at det ikke kun er rammerne og refleksionerne bag projektet, der er interessante. Musikalsk fremstår “Vol.1” nemlig både helstøbt og gennemført.
Det er slående og imponerende, hvordan de involverede musikere undgår at skabe et fuldstændig overmættet udtryk på udgivelsens numre. På trods af at hele 10 musikere har været skiftevis inde over hvert eneste nummer, er der intet maksimalistisk over musikken. Den lyder tværtimod meget velafbalanceret i forhold til de elementer, der er i spil i de respektive numre. Med andre ord er det ikke tilfældet, at der er en overflod af forskellige, (over)dominerende lag i musikken, eller at den kompositionelt lyder ubeslutsom, hvilket man ellers kunne have frygtet.
“Vol.1” byder i stedet på en legesyg, men alt andet end højrøstet, eksperimenterende elektronisk musik, der i flere tilfælde også inddrager (hvad der lyder som) analoge instrumenter (såsom på “Yeah (what it felt like)”, hvor der både indgår et blæseinstrument og analoge trommer, samt “I tried”, der byder på et fængende guitarspil). Overordnet set ligger udgivelsen i et spændingsfelt mellem rastløs og eksperimenterende ambient og atmosfærisk popmusik. Hovedparten af numrene involverer relativt dominerende vokal-bidrag fra nogle af de forskellige artister, der medvirker. Det fungerer i alle tilfælde fortræffeligt at komplementere med de givne vokal-bidrag til den primært elektroniske musik. Det er nemlig fristende at forestille sig musikken uden vokalen, hvilket uden tvivl også ville have fungeret. Men vokalen bidrager dog ikke blot med mere til de numre, hvor den indgår, men ændrer også i alle tilfælde numrenes overordnede udtryk. Albummet havde været en interessant elektronisk udgivelse uden sang. Vokal-bidragene gør til gengæld, at albummet som helhed snarere fremstår som en slags radikal og fri popmusik.
Wheelie Extender Groups debut imponerer mig, fordi de 10 medvirkende musikere har formået at skabe et enormt spændende og ikke mindst sammenhængende værk, der i den grad bærer præg af et veludført samspil. Der er ingen tegn på, at de enkelte medvirkende har overdøvet hinanden eller udsat de respektive numre for en ukonstruktiv mængde divergerende idéer. I stedet står jeg tilbage med det indtryk, at de medvirkende ikke alene er gode musikere, men også dygtige lyttere, der har haft øre og forståelse for de andre musikeres idéer og kompositionernes muligheder og grænser.
Info: “Vol.1” udkom som selvudgivet udgivelse af Wheelie Xtender Group i juli. De medvirkende tæller Joalane Cecilie Laurberg Mohapeloa, Melodi Soltani, Villads Flyvbjerg Klint, Francesca Burattelli, Marie Louise Schou Buch, Frederik Heidemann, Julia Becker, Henriette Motzfeldt, David Engelbrecht Simonsen & Albert Aagaard Hertz. Joalane Cecilie Laurberg Mohapeloa er også bidragsyder til Passive/Aggressive.
