Muskila – Hold trommerne igang

Muskila – “OK, Fatma” (selvudgivet, 2024) – anmeldelse af Simin Stine Ramezanali

Muskila havde oprindeligt en EP klar til udgivelse i oktober sidste år, men valgte at slette alle spor og skrive noget helt anderledes, der var relevant for verden, som han oplevede den her og nu. Man kan ikke vende det blinde øje til længere, så er det i hvert fald et bevidst valg – mens det ikke er første gang, der sker folkemord i verdenshistorien, så er det relativt nyt, at vi kan live-streame det på vores telefoner og være opdateret om hver eskalering, der foregår, mens vi er på arbejder eller sidder, og mens billederne blander sig sammen med morgenkaffen og vores følelser. Hvordan forholder man sig til det som skabende musiker og endda som musiker, der laver musik, der skal danses til?

Muskila kommer fra det arabiske ord “Mushkila”, som betyder “problem”; et navn der er valgt for at ære et kulturelt ophav og et navn, der passer ind i tiden og lige så godt kunne have været titlen på EP’en “OK, Fatma”, når man tænker tilbage på den kontekst, Muskila har skabt og formidlet sin musik i.

Visuelt ledsages Muskilas musik af videoer af en moderne danser, der med Muskilas egne ord inkarnerer konceptet om at være fastlåst – enten mentalt;  ude af stand til at undslippe ens egne tanker, eller fysisk; ude af stand til at flygte fra krigsforbrydelser. Denne fusion af lyd og billede giver lytteren mulighed for at få en dybere forståelse for Muskilas kunstneriske vision.

Muskila og andre kunstnere fra hans miljø omkring Bukhar adskiller sig fra den traditionelle danske techno – og nattelivsscene. De bringer ikke blot nye lyde ind i det danske musiklandskab, men organiserer også begivenheder der forsøger at skabe et tryggere rum for racialiserede mennesker og fællesskaber, der strækker sig ud over de sædvanlige nattelivsoplevelser. En strategi der handler om at forskyde centreringer og aktivt arbejde med spørgsmål som hvem festen bliver lavet for, hvem der er i midten af den, og hvem der genkender musikken. Dette bidrager til en mangfoldig repræsentation af musik og kultur, der er repræsenteret af få i den danske elektroniske scene. “OK, Fatma” kan sættes i den kontekst som et backdrop eller soundtrack i overensstemmelse med samme vision, et blik og en kuratering der også strækker sig langt over Danmarks grænser og f.eks. inviterer navne som den anerkendte iranske dj, producer og stifter af “Deep House Tehran”, Neza Azadikhah, 3Phaz og YAS MEEN SELECTRESS fra Egypten samt line-up med lokale lokale stjerner som DJ CUNT, KUCHULU og Muskila selv. Samme vision om at strække sig ud over landegrænser kan man høre i musikken på “Ok, Fatma”, hvor der også optræder remixes af kunstnere som Dj Travella fra Nyege Nyege og den franske producer Siu Mata.

Nordkurdisk musik har en rig og mangfoldig tradition, der strækker sig over århundreder og er tæt knyttet til den kulturelle identitet i regionen. Trommer har en særlig betydning i denne musikalske arv og spiller en central rolle i mange forskellige former for nordkurdisk musik. Dette skinner også klart igennem i Muskilas egne produktioner.

Traditionelle nordkurdisk trommer omfatter ofte instrumenter som dhol, zarb, og davul, der hver især har deres unikke lyd og spillestil. Dhol er en stor, dobbeltsidet tromme, der typisk spilles med to slagtæppe. Det giver en dyb, resonant lyd og bruges ofte til at give rytme og drive til musikalske arrangementer. Zarb, også kendt som tombak/darbouka, er en mere slank tromme, der ofte bruges i mere melodiske og komplekse musikalske kontekster. Det er den, vi hører mest på “Ok, Fatma”, hvor den er programmeret elektronisk gennem samples.

“Trommerne fungerer også som et kulturelt bindeled, der forbinder musikere og lyttere med deres arv og identitet.”

I nordkurdisk musik bruges disse trommer ofte til at skabe en puls og drive, der er karakteristisk for den nordkurdisk musikalske stil. Rytmerne kan variere fra enkle og repetitive til komplekse og improvisatoriske, afhængigt af den specifikke genre eller kontekst. Trommerne fungerer også som et kulturelt bindeled, der forbinder musikere og lyttere med deres arv og identitet.

På Muskilas EP er integrationen af nordkurdisk timbre en bemærkelsesværdig funktion. Det giver ikke kun en særlig klangfarve til musikken, men det skaber også forbindelse til kunstnerens baggrund og kulturelle arv. Den måde hvorpå Muskila inkorporerer disse nordkurdisk-inspirerede lyde, især gennem sine beats, vokal samples og blæsere i sin elektroniske musik, viser en respekt og forståelse for den dybe forbindelse mellem kultur og musik.

I nummeret “Kalp” hører vi en anden slags beat-komposition – igen et beat, der har enorm fremdrift og hårdhed. Kalp betyder hjerte .. eller hund? Et bankende hjerte, en løbende hund. Beatet og produktionen, minder mig om de tidligere udgivelser af Photek, en UK producer og DJ der har bevæget sig rundt i mange subgenrer af drum’n’bass, jungle og deep house. Med nummeret omfavner Muskila flere æstetiske udtryk fra  klubmusikkens mange genrer. Udover forskellige udtryk fra britisk klubmusik, hører jeg også et slægtskab til hard drum producere som DJ PLEAD og Guglielmo Barzacchini (aka TSVI og Anunaku), som også arbejder med ikke-vestlige tromme-samples og rytmer. Samtidigt inkorporerer“Kalp” også melodiske elementer som blæsere og strygere, det skaber et billede i mit hoved af et fuldt orkester bag dj’en i klubben, og gør nummeret til mere og noget andet end ‘bare’ et sammensurium af de nævnte musikalske udtryk.

Muskilas valg om at udgive sin EP midt i en sådan tid er en handling, der bør betragtes med omhu. På den ene side kan musik være en form for modstand og en måde at bevare kulturel identitet på i ansigtet af undertrykkelse og vold. På den anden side er der en risiko for at musikken kan virke som en distrahering eller en bagatellisering af de alvorlige situationer, der finder sted. Selvom det kan være kompliceret at udgive dansemusik under sådanne omstændigheder, er det vigtigt at anerkende den måde, hvorpå Muskila har formået at navigere disse udfordringer med respekt og indsigt. Hans arbejde viser et ønske om, at musik i alle rum kan være en platform for refleksion, forbindelse og forandring, selv i de mest hardcore tider.

Musik er en kraftfuld form for udtryk, der efter min mening – hvad enten man som musiker gider forholde sig til det eller ej – fungerer som et spejl af vores samtid og vores følelser. Apati, sorg, ekstase, eskapisme, længsel og drift med forandring kan eksistere på samme tid. “OK, Fatma” indeholder måske et ønske om, at klubben også kan være et helende sted midt i alt kaosset?

“OK, Fatma” udkommer i dag. Du bl.a. kan læse mere om Muskilas koncert på Centrum Vest i vores reportage eller læse vores interview med ham fra 2023.