Passive/Aggressive

Femminielli – udviklingshæmmet italo-disco

March 4 2013, af redaktion femminielli

Backing-vokaler ude af pitch, en sløv saxofon, samt en trommemaskine og synth-rundgang i rytmisk uelegant parløb. Det lyder ikke godt på papiret, men i hænderne på Montreal-produceren Femminielli er det ren magi. Med sin erotiske og luftige baryton-brummen stønner han sig igennem en omgang sengekammer-synthpop med stærkt italo-disco-islæt. Det lyder med andre ord som et Giorgio Moroder-remix af et Girlseeker-cover af en Serge Gainsbourg-sang.

Bernando Femminielli, der også spiller som live-medlem af Dirty Beaches, udgav sidste år sit tredje album ”Double Invitation”, og den nye single “Shanghai, C’est Beau” er lige blevet sluppet via Clan Destine Records.

En snarlig koncert på dansk jord skulle være i støbeskeen.