Akio Suzuki – Ekkoet af Møn
Af Morten Ettrup Larsson – foto: Thomas Gunnar Bagge/Kunsthal 44 Møen
I landlige omgivelser i Askeby ligger Kunsthal 44 Møen i et gammelt traktorværksted og to tilstødende bygninger. Nogle uger endnu kan man se udstillingen “Rolling Stone” af den japanske lydkunstner Akio Suzuki, som ud fra sin fascination af den mønske kugleflint har skabt en tværmediel udstilling, der også strækker sig ud fra kunsthallens matrikel.
Akio Suzuki har lavet performances og udstillet over det meste af Europa, USA og Østasien siden 60’erne og udgivet en række musikværker. Han har bl.a. arbejdet med Jim O’Rourke. Derudover er Suzuki kendt for at bygge sine egne instrumenter, som indgår i hans performances og udstillinger.
I en måned op til åbningen residerede Akio Suzuki på øen, hvor han udforskede områdets ‘ekkopunkter’ og skabte et kort over, hvor klangen skulle være helt speciel. Disse steder er markeret ved hjælp af stencils, der forestiller to ører, for det er i høj grad det, han opfordrer til: at slå ørene ud og lytte til omgivelserne og det, man finder i dem.
Udstillingen i den bygning, der hedder Center for Klangkunst, består af objekter, som Suzuki har fundet på gåture, hvoraf noget ligner vraggods. Men det primære fokus er på den runde kugleflint og den lyd, som den kan frembringe. Fx fem flintkugler på et spejl, der hver for sig lyder forskelligt, men unisont, når de drejer rundt på samme tid.
I modsætning til, hvad der oftest er tilfældet på et kunstmuseum, inviterer Suzuki eksplicit de besøgende til at røre sine værker og frembringe de samme lyde, som han gør i et videoværk, der også er en del af udstillingen. Fx har han puttet småsten i et 3,5 meter langt jernrør og placeret det på en sten, så man kan løfte det som en vippe – titlen er da også “Seesaw” – og lytte til stenenes slag mod metallet.
Det mest interessante værk er en stålplade placeret på fire sten – og med en sten ovenpå, som man kan dreje rundt og lytte til de vibrationer, den skaber. Stålplader har været hyppigt brug i noise og industrial, men her er udtrykket langt mere afdæmpet.
Vi har at gøre med meget minimalistisk kunst, og udstillingen opfordrer til stilhed og fordybelse. Intet ondt om de store museer, men vi er milevidt fra frokostplatter og gift shops på størrelse med et lille supermarked. På den måde går Suzukis værker godt i spænd med den afslappede østemning og selvfølgelig landskabet. Man får således langt mere ud af dem efter at have besøgt Møns Klint og selv set kugleflinten.
Til udstillingens åbning opførte Suzuki en ca. syv minutter lang performance i det lille, lavloftede lokale, der, før vinduerne blev muret til og blev en white cube, var nogens stue. Første del består af messen på japansk, som han læser op fra et papir, mens han flere gange skifter position i rummet. Med tanke på hans praksis med ekkopunkterne må man formode, at hans placeringer er alt andet end tilfældige.
Anden del består af, at han slår to sten sammen i en art ritual for til sidst at bruge en sten med hul i som fløjte.
Sidste og lydmæssigt mest interessante del foregår på et instrument bestående af to ståldåser forbundet med en lang fjeder, som en af tilhørerne holder i den anden ende, mens Suzuki skiftevis synger ind i dåsen og trækker en blyant op langs fjederen, dåsen skaber et ekko, mens fjederen sender lydbølgerne af sted, og det lyder, lidt overraskende, decideret smukt.
Udstillingens variation mellem installation, videokunst, ekkopunkterne og ikke mindst opfordringen til selv at frembringe lyd skaber et interessant, minimalistisk værk. Det er imponerende, at en japansk kunsner kan skabe kunst, der er så stærkt forankret i lokalområdet på Møn, men som stadig er så meget ham selv, og udstillingen anbefales varmt.
Info: Akio Suzukis udstilling “Rolling Stone” kan ses frem til d. 8. september i Kunsthal 44 Møen, Askeby.
