DJ Nigga Fox – En hæsblæsende fest for alle med åbne ører
DJ Nigga Fox “Crânio” (Warp, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin
DJ Nigga Fox er en af de primære årsager til de seneste års store opmærksomhed omkring den batida-relaterede klubmusik, som især det portugisiske pladeselskab Príncipe er bannerfører for. Sammen med bl.a. Nídia (Minaj) og DJ Marfox har Nigga Fox (alias Rogério Brandão) været med til ikke blot at eksponere den portugisiske klubmusik, men også at skubbe til dens grænser. Uanset hvor meget man kender til batida-musikken er hans musik en udfordrende lytteoplevelse. Det bliver understreget af hans seneste udgivelse, “Crânio”, der for nylig udkom på Warp og bl.a. bragte ham forbi Tape i Aarhus, hvor han spillede en fænomenal koncert.
Brandãos musik er en gnistrende fiksering af rytmiske figurer. Det er dog ikke blot det ofte hæsblæsende tempo, der gør musikken svært tilgængelig – og så alligevel så intuitivt fængende. Det er snarere, fordi DJ Nigga Fox ikke tillader nogen åndehuller i sine kompositioner. Det er musik i konstant bevægelse, der kompositorisk set bryder hårdt med den almene forventning om opbygning og klimaks.
Musikken fremstår til dels primitiv i kraft af den rytmiske fetichisme – hvilket der ikke nødvendigvis er noget negativt i – men samtidig er den idérig og overraskende. Numrenes uforudsigelige forløb og konsekvente intensitet skaber en latent spænding i DJ Nigga Fox’ musik, der – trods al hans anerkendelse – bestemt ikke er det lettest tilgængelige, som Príncipe har udgivet. Brandão har været med til at introducere nye afsæt og udtryk, man ellers ikke finder i kontemporær klubmusik. Musikken er et farverigt og friskt indspark til den dominerende monotoni, man oplever i alt fra techno til dub i Vesten. Men det er ikke, fordi musikken fremstår “eksotisk” eller “alternativ” ud fra et vestligt perspektiv, at den bør værdsættes. Nigga Fox’ musik er nemlig langtfra konservativ og bagudskuende. Selvom der er en stilistisk rød tråd i hans diskografi indtil nu, kan den bestemt også kendetegnes ved brud og nytænkning, der muligvis har batida som afsæt, men afgjort også afviger herfra. Det blev især åbenlyst med hans forrige udgivelse, “15 Barras”, og bestemt også på “Crânio”, at selvom de musikalske rødder umiskendeligt spiller en rolle for musikken, har han langtfra en forherligende tilgang til dem. “Crânio” giver lytteren indblik i den batida-affilierede musiks potentiale, da der hersker flere sindsstemninger, jeg normalt hverken forbinder med Nigga Fox eller med mange af de andre Príncipe-kunstnere. Eksempelvis bliver den optimistiske grundtone på udgivelsens sidste nummer, “Karma”, akkompagneret af en hypnotisk synthmelodi, som afføder en nærmest paranoid stemning, der er meget fremmed fra den vanlige batida-lyd.
Originaliteten og nytænkningen til trods emmer musikken ikke just af højstemt og alvorlig selvbevidsthed. DJ Nigga Fox formår at forene uforudsigelighed og nybrud med en uformel festlighed. Dette bliver understreget i live-regi, hvor Nigga Fox’ musik er mindst lige så umiddelbart dragende, som den er fandenivoldsk og krævende. Denne dobbelthed skinner bestemt også igennem på “Crânio”, der i lige så høj grad er en fest for alle med åbne ører, som det er en substantiel og udfordrende affære, der forlanger sin lytters fulde opmærksomhed.
Info: “Crânio” udkom på Warp i marts.
