Elektronisk musik for de få og dedikerede – eller for de mange?
Essay af Kristine Haffgaard
Musikfestivaler er særlige mikrokosmos, næsten rituelle frirum, hvor publikum møder musikken med alle sanser vidtåbne. Festivalernes autentiske udvidelse af grænserne for etablerede koncertrum er i tråd med DIY miljøets energi og legen med formater for, hvad musikoplevelser kan være. Trods det, har eksperimenterende elektronisk musik i Danmark en nichestatus i festivaludbuddet.
Vi skal ikke længere end en togtur til Tyskland for at finde en af de større alternative musikfestivaler, hvor tung elektronisk musik hvert eneste år fylder en solid del af programmet. Ser vi specifikt på København, giver kommunens kulturpolitik trods gode hensigtserklæringer ikke grobund nok til at det uafhængige klubmiljø kan vokse.
“Hvorfor har vi ikke det her miljø for elektronisk musik i Danmark?” Spørgsmålet melder sig i tankerne, allerede da toget fra København ruller ind på Leipzig Hauptbahnhof.
Der er en Alice i Eventyrland fornemmelse af at være faldet ned i kaninhullet, og træde ud i et parallelunivers, der udelukkende eksisterer i nuancer af sort. Nitter, læder, gasmasker, plateaustøvler, højt hår og slidte band t-shirts fylder massivt i gadebilledet. Der er mennesker i sort overalt; parkerne, i supermarkederne, ved sporvognsstoppestederne. Programmet rummer alt fra post punk, gotisk rock, eksperimenterende kompositionsmusik, dark ambient, noise, synthpop til EBM og industrial. Schwarze Szene er i Tyskland et paraplybegreb, der favner et vidtforgrenet landskab af subkulturer og dunkle musikgenrer, der tit overlapper og snor sig ud og ind af hinanden, og på festivalen Wave Gotik Treffen er der rum til det hele.
Wave Gotik Treffen er over de seneste 30 år vokset til en enorm årlig begivenhed. Det officielle antal festivalgæster er 20.000. Men antallet af mennesker, der som en sort bølge fra alle verdenshjørner rammer Leipzig i pinsedagene, er formodentligt langt højere. Ud over mere end 200 koncerter fordelt på spillesteder, og andre lokationer, er der en myriade af events, der ikke kræver festivalarmbånd; picnics, klassiske koncerter, performancekunst, fester, udstillinger og talks. Wave Gotik Treffen er en af Europas største byfestivaler med alternativ musik og subkultur som omdrejningspunkt, netop på grund af slipstrømmen af sideløbende kulturelle aktiviteter, som nok taler æstetisk ind i festivalen, men som sådan ikke har noget med musikprogrammet at gøre. Det unikke ved festivalen ligger netop i ordet Treffen – mødested.
“Der er bestemt gode musikoplevelser at hente på de større festivaler, men søger man noget mere alternativt end det relativt strømlinede danske festivallandskab, må man enten rejse ud eller kigge på, hvad undergrundsscenen byder på.”
I Danmark ser det anderledes ensartet ud. Selskabet bag søsterfestivalene Tinderbox og Northside er netop opkøbt af den amerikanske kapitalfond KKR, hvis skatteetiske praksis er en smule frynset. Heartland og Copenhell drives af det internationale koncertagentur Live Nation, der også ejer de to danske bookingfirmaer Luger og PDH Music. Det kan mærkes i udbuddet af artister, der programsættes på danske festivaler rundt om i landet, for mange af de samme navne går igen på sommerens festivalplakater. Markedet domineres af få aktører, der har en dobbelt interesse i både at eje musikfestivaler, men samtidigt er leverandører til selvsamme festivaler.
Der er bestemt gode musikoplevelser at hente på de større festivaler, men søger man noget mere alternativt end det relativt strømlinede danske festivallandskab, må man enten rejse ud eller kigge på, hvad undergrundsscenen byder på.
Det er det omfattende industrial-, techno- og EBM- program, der trækker mig til Wave Gotik Treffen. Med 40 navne, jeg gerne vil se, bliver det nogle travle festivaldage. Festivalen booker varieret og dykker ned i undergrunden frem for kun at satse på sikre headlinere. Der er en kildrende forventning i maven om, at der vil være en del spændende overraskelser. Det føles som en luksus med så mange acts at vælge imellem, for i Danmark bor den helt tunge og hårdtslående del af elektronisk musik primært i små miljøer, der alt for hyppigt kæmper med at være bæredygtige over længere tid grundet prekære økonomiske vilkår og begrænsede støttemidler til alt fra drift og administration til bookinger.
Phono i Odense er desværre ophørt, og Click festivalen i Helsingør har skruet ned for aktivitetsniveauet, og laver nu enkeltstående events frem for flerdagsfestival. Begge festivaler bevidste til fulde, at det er publikum til eksperimenterende elektronisk musik i Danmark, og plads til ambitiøse festivalformater med internationalt udsyn. STRØM markerer sig fortsat som en dansk institution for elektronisk musik, ud over at være en festival. In Situ-festivalen, der er et samarbejde mellem Simian og Rewild, præsenterer et ambitiøst program af eksperimenterende elektronisk- og elektroakustisk musik og performance. Der sker interessante ting hos både Kaleido i Aarhus og hos Cherry Music, der både holder til i København og Odense, samt på INTONAL og Kalabalik på Tyrolen i Sverige, der ikke tager lang tid at komme til fra hovedstadsområdet.
Samtidigt står det også klart hvor skrøbelige, små musikmiljøer drevet af få, passionerede aktører kan være. Ilden brænder ud hos flere arrangører, generationsskifte kan være en udfordring eller det økonomiske fundament ophører.
Hårde beats i svømmehallen
Den gamle tyske svømmehal Westbad har kendt bedre dage. Det er varmt, og luftfugtigheden er så høj, at kondensvandet driver ned ad de afskallede vægge. Alligevel er rummet tætpakket, og allerede fra de første industrielle beats rammer som en forhammer, danser publikum på en bølge af energi, for DIVE og Terance Fixmer er begge et par langtidsholdbare veteraner, der er mere end leveringsdygtige i intensitet og sanselig energi.
DIVE er en tung maskine af slæbende beats, voldsom dissonans og blundrende bas. Det er minimale virkemidler, men maximal effekt. Belgiske Dirk Ivens har de seneste fire årtier formet lyden af EBM og industrial noise i projekter som netop DIVE, Klinik og Sonar. På scenen demonstrerer han fuldt ud at hård elektronisk musik sagtens kan leveres med nærvær og nerve. Koncerten er flot eksekveret med velvalgte nedslag i det omfattende bagkatalog.
“Al energi i svømmehallen er rettet mod dansegulvet, og Terence Fixmers set er et næsten fysisk angreb af pulserende basrundgange og massive beats.”
Terence Fixmer er et af de fremtrædende technonavne på programmet, som jeg har set frem til med spænding. Ud over at være en banebrydende producer er Terence Fixmer også resident DJ på legendariske Berghain, og det absolut eneste der er i vejen med hans liveset denne aften i Leipzig er, at det føles alt, alt for kort. Terence Fixmer er fransk, men voksede op ved grænsen til Belgien. Han var en af de første, der legesygt fusionerede den mørke atmosfære og den hårde kropslige rytme fra belgisk EBM med technoens klub-orienterede 4/4 trommebeats. Al energi i svømmehallen er rettet mod dansegulvet, og Terence Fixmers set er et næsten fysisk angreb af pulserende basrundgange og massive beats.
Techno oasen
I yderkanten af centrum skifter byen markant karakter. Jeg er hoppet på en sporvogn, for offentlig transport er gratis med festival armbånd, og selv om det er en længere tur, er det en afslappet måde at komme fra et spillested til det næste. Gaderne hedder Siemensstrasse og Industriestrasse, kvarterets gamle fabriksbygninger er i støt forfald, men har nye funktioner. Midt i labyrinten af hegn og nedstyrtningstruet industri ligger Täubchenthal. Jeg følger bassen, der allerede mærkes i den revnede asfalt under fødderne, før ørerne rigtig opfanger den. Da jeg først er gennem spillestedets massive jernport, åbner der sig en oase af en gårdhave, med terrasser i flere niveauer, lyskæder og små madpavillioner. Det er urbant og tysk, og virkelig hyggeligt. Efter en intens festivaldag er det velkomment med et rart sted at hvile koncertstøvlerne og få en gang lune pandekager og en øko-smoothie.
Dagens koncertvalg har ikke været let; det smukke gamle teater Schauspielhaus lokker med den svensk-norske synth pop artist, Karin Park og Bon Harris fra Nitzer Ebb, der optræder med et sjældent solo show. Et solidt post punk program med svenske Agent Side Grinder og danske The Foreign Resort i Volks Palast, en gammel dansehal fra DDR tiden, trækker også i mig. Men valget ender på canadiske Orphx og spanske Esplendor Geometrico, og Täubchenthal er det perfekte sted at danse til det industrielle techno line up.
“I takt med gentrificeringen af København forsvinder unikke miljøer, når lokalplanen ikke vægter værdien af diversitet og kultur, der tilføjer noget anderledes og nytænkende til mainstream kulturudbuddet.”
I København vil et sted som Täubchenthal næppe være permanent. En åbenlys udfordring er uoverensstemmelsen mellem de kreative zoner og lokalplanerne. Kreative zoner er særlige byrum, udpeget af Københavns Kommune, hvor små kreative erhverv kan trives i gammel småindustri i fx Sydhavnen og Nordvestkvarteret. Lokalplanerne trækker i retning af tæt bebyggelse på byggegrunde. I takt med gentrificeringen af København forsvinder unikke miljøer, når lokalplanen ikke vægter værdien af diversitet og kultur, der tilføjer noget anderledes og nytænkende til mainstream kulturudbuddet.
Fra samfundsskadelig undergrund til kulturarv
Der er en atmosfære af autenticitet over Wave Gotik Treffen, ikke mindst i kraft af dedikationen fra publikum og spændvidden i programmet. I Tyskland er elektronisk musik uløseligt kædet sammen med landets tumultariske historie gennem det 20. århundrede. Berlins technoscene er udpeget som immateriel kulturarv af Unesco, og kulturarvstemplet er en reel anerkendelse af technoens betydning som en unik kulturel praksis, der både skal støttes og værnes om.
Leipzigs blomstrende musikkultur har rødder i noget andet. Stasi museet i Leipzig viser under Wave Gotik Treffen en udstilling specifikt om byens undergrundskultur i DDR-perioden. Inden murens fald blev kassettebånd med New Order og The Cure smuglet ind over grænsen fra Vesttyskland. Personer med tilknytning til vestlige subkulturer blev i 1980 ´ernes Østtyskland betragtet med mistro af myndighederne og registreret i Stasis arkiv som anti-autoritære individer, og som del af en mulig samfundsomvæltende bevægelse. Det, at være anderledes, og modsætte sig samfundets tilpasningstvang, blev en aktivistisk, politisk handling.I dag er Wave Gotik Treffen for mange tyske deltagere et årligt mødested med frihed og alternativ livsstil i centrum, i lige så høj grad som en musikfestival for mere dystre genrer.
I Tyskland er der politisk velvilje til at promovere sig nationalt på alternativ musikkultur. Det gælder både den store, mere folkelige rave-kultur, men tyske subkulturelle klubmiljøer er også langt bedre beskyttet imod lukning til fordel for nybyggeri, end det er tilfældet i Danmark. De politiske incitamenter er i høj grad økonomisk betinget. Wave Gotik Treffen er en gigantisk økonomisk dynamo for Leipzig. Handelsrådet i Leipzig estimerer, at festivalen indtjener 4.2 millioner euro til byen på fire dage hvert eneste år. Leipzig er en oplagt ramme for dette kæmpemæssige fællesskab, for som gammel industri-messeby har byen et meget stort antal hoteller. De mange gæster kan overnatte, og Leipzig er let at komme til og fra.
Musik på kanten af byen
Elektronisk musik har helt unikke og yderst fordelagtige vilkår i Tyskland, men hvordan står det til hjemme i København?
Københavns kommunes kulturpolitik for 2023 – 2026 tegner i denne sammenhæng flere interessante perspektiver. Her lyder det at kommunen vil “skabe international opmærksomhed for dansk kulturliv” og at København skal styrkes i at være en internationalt attraktiv kulturby. Der skal tilmed “gives næring til nicherne og til nørderne” , og afstanden mellem kulturaktører og forvaltning skal mindskes for at “sikre bedre forløb for kulturaktører i kontakten med forvaltningen”. I princippet er det gode takter; for at blive mødt med tillid og nysgerrighed er selvsagt afgørende for at et miljø udvikler sig og gror.
“Mødet mellem forvaltning og DIY-aktører går af og til skævt, for kommunalt er der ofte blevet tænkt i one size fits all faste økonomiske formater for kulturprojekter.”
Uafhængige aktører på klubscenen har gerne mere succes med at booke artister fra den eksperimenterede elektroniske undergrundsscene, end de konventionelle spillesteder. Det kan både være lidt større kunstnere, som der er kontakt til via internationalt netværk, men også talentfulde danske upcoming kunstnere, der får en scene tidligt i karrieren. Det er arrangører, der i kraft af personlig entusiasme ofte har en ferm hånd med at vælge relevante kunstnere, sammensætte interessante programmer og skabe den nødvendige opmærksomhed til at tiltrække publikum. Elektronisk musik er langt fra mainstream, men det mangfoldige klubmiljø mangler ikke ambitioner, og der er interesse for det mere smalle, uforudsigelige og for kunstneriske nybrud.
“Levende musikmiljøer opstår ikke ud af ingenting, og den unikke kulturproduktion i DIY-miljøet kan noget særligt i sin egen ret.”
Generelt er det en forudsætning for et mangefacetteret musikliv i København, at kommunen går ind og støtter musikken, hvis der er behov. Mødet mellem forvaltning og DIY-aktører går af og til skævt, for kommunalt er der ofte blevet tænkt i one size fits all faste økonomiske formater for kulturprojekter.
Levende musikmiljøer opstår ikke ud af ingenting, og den unikke kulturproduktion i DIY-miljøet kan noget særligt i sin egen ret. Her trives uformelt fællesskab og deltagelse, og det er værdier, der er stigende behov for i en polariseret tid, hvor stadigt flere mennesker kæmper med trivselsudfordringer.
Et eksempel hvor skaleringen fra småt og DIY til mere etableret er vellykket er Petite Victory Collective, et non-profit pladeselskab og kollektiv, der har eksisteret siden 2021. Kollektivet holdt over en sommer til i et nedlagt cykelværksted på Amager, hvor der blev holdt fester, jams og workshops, og i det hele taget leget og eksperimenteret. Formatet har fundet en mere fast form, er vokset fra den hyperlokale forankring, og kører nu videre på Basement og Urban 13.
Anderledes trist ser det ud, når et miljø bliver hjemløst. Fra et sociologisk synspunkt kan enhver uden rødder betragtes som “hjemløse” på en eller anden måde. Det rammer et musikmiljø hårdt, hvis det på grund af renovering eller nedrivning af bygninger, mister en fast base og derfor får vanskeligt ved at fortsætte aktiviteterne. Eksempelvis lukkede Ny Lille Klub og Motopol begge inden for et år. Manglen på mere permanente og robuste faciliteter for vækstlaget sætter begrænsninger for fleksibilitet og kunstnerisk nytænkning. Flere aktører lider under vanskelighederne ved at finde egnede lokaliteter i byen, og sanering af gammel småindustri er en generel hindring for undergrundsscenen i København.
Støtte fra kommunale puljer og bydelenes Lokaludvalg gives i reglen i form af underskudsgaranti til enkeltstående events, frem for at understøtte en kontinuitet. De svære betingelser for klubmiljøer og kunstkollektiver betyder desværre også ofte, at miljøerne aldrig rigtigt får mulighed for at vokse og kunne træffe ambitiøse valg, f.eks. ved at trække flere internationale navne, holde festivaler over flere dage, brede sig videre ud over flere genrer eller tænke i nye koncertformater. Det er ganske givet hensigtsmæssigt at understøtte betingelserne for de uafhængige koncert – og klubarrangører, for sådan sikres vækstlagets fremtidige kunstneriske udvikling. Nichemiljøer og DIY initiativer har behov for råderum, og dermed øgede handlemuligheder – men med udgangspunkt i egne forudsætninger. At støtte bevilges for en længere periode styrker mere langsigtet planlægning, både organisatorisk, kunstnerisk og økonomisk.
Det er min antagelse, at det, der gør en festival som Wave Gotik Treffen så langtidslevedygtig og fortsat relevant, langt hen af vejen skyldes, at den har knopskudt og udviklet sig på egne præmisser. Grundpræmissen i at være et mødested (Treffen) er sympatisk, fordi en hel bys store og små scener er til rådighed for rigtig mange vidt forskelligartede kunstnere og aktører. Det potentiale findes også i Danmark – men kræver en højere grad af politisk støtte for at kunne forløses.
Wave Gotik Treffen fandt sted i Leipzig mellem d. 17. -20. Maj, over pinsen 2024. Læs også Mathias Schønbergs festivalguide på Passive/Aggressive, der giver et grundigt overblik over nogle af de bedste danske festivaler her . Maite Cintrons interview med folkene bag Ny Lille Klub, der b.la. omhandler lukningen og behovet for DIY klubber finder du her.
