Ingrate – Hvert track sin gimmick (interview)
Af Emil Grarup
Producer og musiker Anton Lenander udgav d. 14. februar sit andet udspil under aliasset Ingrate på det københavnske pladeselskab Anyines. EP’en, som hedder ”With A System in Mind”, er et bastungt konglomerat af techno, IDM og jungle og har – ligesom sin forløber, singlen ”Crypto Poser/The Enigma” på Oli XL’s selskab W-I – en eksperimenterende og legesyg indstilling til de førnævnte genrer.
Så legesyg, at jeg næsten vil snige mig til at sige, at “With A System In Mind” er sjov. Ikke komisk, men sjov; en særdeles vigtig forskel. Det sjove ved “With A System In Mind” er, at den virkelig giver los, at den giver fanden i konventionerne på en måde, der lyder fuldstændigt gennemført. Hvilket står i skarp og spændende kontrast til meget andet, der sker på den danske scene for elektronisk musik disse dage – selvom der også brydes med konventionerne, er det oftest med en vis form for finskåren subtilitet, der komponeres med en ømfindtlig porcelænshånd snarere end med alle fingrene på keyboardet.
P/A: Du har tidligere udgivet tre EP’er under aliaset Kid Antoine. Hvilken ligheder eller forskelle ser du mellem dette projekt og dit nuværende projekt, Ingrate? Og hvorfor skiftede du pseudonym?
AL: “Navneskiftet markerede et tankeskift i min måde at anskue verden på, et forsøg på at kunne navigere i musikken og livet på en federe måde. Det var jo ikke, fordi jeg havde gang i noget helt vildt stort med det tidligere projekt, så jeg så det ikke rigtig som en stor ting at ændre navnet på det – eller starte et nyt, hvilket jeg egentlig mere opfattede det som. At gøre det til en stor beslutning synes jeg ville være et udtryk for en forskruet forståelse af relationen mellem min musik og dens omverden.”
P/A: Hvordan har din arbejdsproces set ud i forbindelse med tilblivelsen af ”With A System in Mind”?
AL: “Min arbejdsproces er ret fragmenteret, da jeg over de sidste par år har arbejdet meget undersøgende uden udgivelser in mente. Jeg mister ret ofte min lyst til at lave og lytte til musik, så jeg tager lange pauser, der går med at lave alt muligt andet. Når jeg endelig arbejder på musik, prøver jeg at gøre det på en sjov, upresset og undersøgende måde. EP’en er stykket sammen af forskellige resultater af de undersøgelser kogt ned i den simplistiske form, som klubmusikken tillader. De første demoer lavede jeg for over to år siden, og for nylig færdiggjorde jeg dem samlet over to-tre ugers tid, da en sammenhæng tegnede sig. Villads og Aske fra Anyines var med helt fra starten af, hvor de viste interesse i at udgive noget af det materiale, jeg havde liggende, så jeg vidste fra start, at det havde et hjem, hvilket jeg er dem meget taknemmelig for.
Set på mikroniveau arbejder jeg med at finde og lave samples og lyde, som jeg synes skiller sig ud på en måde, hvor min smagssans bliver lidt udfordret. Det må godt ligge på kanten af et sted, hvor du ikke er helt sikker på, om det er kikset eller cool. På den måde forsøger jeg også at undgå at foretage valg ud fra min underbevidsthed af musikreferencer, ved at holde mig lidt på kanten af sædet hele tiden. Hvert track får sin egen lille gimmick, et unikt schtick. Det er jo så grineren, at man kan have en mening om et track på baggrund af, hvilket clap der bliver brugt, eller hvordan kickrytmen er programmeret, og klubmusikken er virkelig en af de kulturer, hvor vurderingen foregår allermest på de præmisser, hvilket jeg synes er ret sjovt at arbejde med.”
P/A: Kan du pege på nogle specifikke temaer, der har interesseret dig i arbejdet med EP’en? Nogle specifikke inspirationskilder?
AL: “I vilkårlig rækkefølge; Instagram stories, gæstelisten, taxaer, selvet, når man står og snakker ude foran Mayhem, rygerum, at kigge ud af vinduet fra et fly, Twitter, køen til Berghain, lufthavne, kamera-klistermærker og røgmaskiner.”
P/A: For mig at se er den måde, hvorpå du betoner de rytmiske elementer i dine produktioner, rimeligt særegen – i hvert fald i dansk regi. Ser du sig selv som en del af en scene eller et fællesskab – nationalt, såvel som internationalt?
AL: “Jeg har mange venner, som laver musik, og der er da nok en fornemmelse af noget fællesskab dér, men for mig er det relationer bygget på så meget andet, end at man synes, éns venner laver fed musik. Det betyder ikke, at det ikke er fedt at bakke hinanden op, hvilket jeg om nogen har brug for, men for mig skal relationer helst skal bygge på andre ting end en slags æstetisk sammenslutning. Der er folk, jeg sender musik frem og tilbage med, som jeg ikke ser så meget i virkeligheden, og her er der måske flere ligheder mellem vores musik, men at se sig selv som del af en “scene” tror jeg er ret usundt. Det danner nemt nogle lukkede kredsløb af idéer og hierarkier.”
P/A: Både EP’ens titel og dit eget pseudonym kunne indikere en art samfundsmæssig indignation. Hvilke tanker har du selv gjort dig om dette aspekt? Har musikken et politisk ærinde?
AL: “Gennem min navngivning af musikken tillægger jeg den helt klart nogle små symbolske værdier og motiver af større eller mindre politisk grad. Måske ligger mit fokus lidt mere på livsførelse end direkte politik. Jeg synes tit, jeg står i situationer, hvor jeg har svært ved at gennemskue andres intentioner og måske også mine egne i forhold til mange ting i livet. EP’ens titel spiller lidt på, at den er lavet til et urealistisk stort lydsystem, men også, at alt i livet kan lægges i systemer, og at vi tit handler ud fra de her systemer, både bevidst og ubevidst. Vi forsøger at forstå andres systemer og komplicerer vores egne igen gennem de interrelationer, der opstår i møderne mellem dem.”
Info: “With A System In Mind” udkom d. 14. februar 2020 på Anyines.
