Passive/Aggressive

Kvartalets bedste singler #16 – Rock-optimisme og den bedste Fleetwood Mac-sang, der aldrig blev

Blog January 17 2020, af mikkelarre
Whistler

Af Adam Thorsmark

Fire gange om året samler jeg – med afsæt i det, man med god ret kan kategorisere som en ekstremt subjektiv udvælgelsesstrategi – op på en god håndfuld af de nye sange fra ind- og udland (samt en perle fra arkiverne), som har sat det tydeligste præg på mig i det netop afsluttede kvartal. Den røde tråd er simpel: ren kærlighed til det, der har ramt allermest plet hos mig.
Her er sangene, som akkompagnerede den sidste lille bid af 2010’erne.

Whistler ”No One Is Buying”
Man bliver bare så glad. Nogle gange skal der ikke så meget mere til end et insisterende, fræsende riff med små overraskende akkord-krumspring for at få rock-optimismen frem. Virkemidlerne er få, men effektive og særdeles inciterende i dette, et af de bedste danske rocknumre, jeg længe har hørt. Det danske band, der netop har set dagens lys, består bl.a. af Anton Rothstein fra hedengangne Lower, og man glæder sig vitterlig til at høre mere fra det fire m/k-høje band. Og sangens budskab? Jeg håber, det er en opfordring om mindre forbrug. For nylig skrev Pernille Stensgaard i Weekendavisen, at køb af nye ”ting og sager” fylder mere end en fjerdedel i den gennemsnitlige danskers samlede 17 tons CO2-udledning hvert år. Derfor er hendes nytårsforsæt, at 2020 skal være et år uden nye køb (gælder ikke mad, tandpasta osv). Jeg bakker op: mindre forbrug, mere Whistler i 2020!


Sofie Birch ”Loph”
Detaljerigdommen i ambient-komponisten Sofie Birchs maleriske og umådeligt smukke kompositioner gør, at de er overvældende på deres egen underspillede facon. På ”Loph” supplerer hun de piblende synths med virkelighedsnære field recordings og diskret manipulerede analoge instrumenter, heriblandt klarinet. Tilsammen tegner de en tydelig kontur af, at der står et menneske af kød og blod bag maskinerne, og sangen er da også ren diesel til drømmeproduktionen.


Caribou ”Home”
Første nye udspil fra Caribou i fem år får hævet forventningerne en smule efter den seneste uinspirerede house-ekskursion. Det er ikke nødvendigvis, fordi Dan Snaith opdager helt nye terræner i sin Gloria Barnes-samplende single – The Avalanches og J Dilla var allerede for 20 år siden dygtige til at skabe hiphop/pop-collager og give nyt liv til gamle støvede vinyler. Men med sin egen blide vokal og opfindsomme måde at dreje sangen i overraskende retninger på, kan man kun glædes over dette nye hamskifte fra Caribou.


Og til sidst en fra gemmerne…

Stevie Nicks’ backstage-demo af “Wild Heart” (1981)
Der findes masser af kanoniserede, store øjeblikke i musikhistorien, som er blevet foreviget på film. Fra Bob Dylan, der sætter strøm til guitaren på Newport Festival, Rolling Stones’ Altamont-mareridt, Live Aid…you name it. Og så findes der det her klip af Fleetwood Macs Stevie Nicks, indfanget på grynet video til et Rolling Stone fotoshoot. Et gennemmusikalsk øjeblik og et sjældent indblik i en noget nær perfekt sang, der kun eksisterer her – pixeleret og med dårlig lyd – og som aldrig blev indspillet. På begrædelig vis muterede sangen til to forskellige sange, nemlig den ligegyldige ”Can’t Go Back” på det ellers glimrende og lidt oversete 1982-album ”Mirage” fra Fleetwood Mac, samt ”Wild Heart” fra Stevie Nicks’ soloalbum året efter med en noget anden melodi og helt anderledes instrumentering. Begge lyder totalt utilstrækkelige og ubehageligt ferske i sammenligning med dette magiske øjeblik, som man kan blive ved med at dissekere, her mange år efter at det dukkede op på Youtube: Nicks’ begejstring, da sangen sættes på, hendes øjenkontakt med makeup-artisten (der må have fået en oplevelse for livet), de gåsehudsfremkaldende harmonier, telefonen der ringer, det monotone drive i sangen, den upolerede demo-kvalitet og skrattende lyd. Alt klæder Nicks og sangen, og tilbage står vi med en dejligt uperfekt dokumentation af Fleetwood Macs måske bedste sang, der aldrig blev.

Andre opturssange:
Trader ”Bleached”
Funeral Future “Blue Euphoria”
Panda Bear “Playing the Long Game”
Diiv ”Horsehead”
Tindersticks “The Amputees”