ML Buch – guitaren besynger nøgne knogler og træer
Ml Buch – “Suntub” (15 love, 2023) – anmeldelse af Simin Stine Ramezanali
Efter at have udgivet det anmelderroste album “Skinned” fra 2020, er den København-baserede musiker ML Buch nu endeligt tilbage med sit andet album “Suntub”. “Suntub” blev udgivet d. 27 oktober, få dage før vintertiden begyndte, og albummet gav mig lov til at trække en del af sommeren ind i efteråret og vinteren. Det er dog ikke den højfrekvente festlige sommer, hvor der sker (for) meget, hvor København virkelig er vågen – hvor det kan føles som, at alle mennesker du møder står med ansigtet helt oppe i dit.
Det jeg tænker på, er nærmere sensommer, hvor det hele går på hæld – hvor den sidste sol er rød og nætterne pludselig bliver længere, det blæser. Jeg hører en lyd og et lyrisk univers, der bearbejder følelser og oplevelser i nutid, et sted mellem melankoli og øjeblikket. Noget 90’er og 80’er nostalgi, noget folket, syntetiske strings og en masse fender i forskellige pitches, figurer og teksturer.
Albummet har taget fem år at lave, siden det blev påbegyndt, men i mellemtiden har ML Buch også udgivet andet musik. Udover albummet “Skinned” har hun også medvirket på Juras album “Formality Jern-site” som sanger og lavet remix af et nummer for den London-baserede producer caro♡ fra PC Music. Det får mig til at tænke, at der må være blevet sorteret ud, delt op og samlet ind til “Suntub” undervejs i de fem år, især fordi at lyden på albummet også er så æstetisk stringent.
Noget af det jeg nyder allermest ved at lytte til “Suntub” er at høre alle de forskellige guitarriffs, melodier, samples og akkordprogressioner, som også har været et kendetegn ved hendes tidligere udgivelser. Fra første guitarriff er jeg ikke i tvivl om, at jeg lytter til ML Buch – og det fortsætter til slutnummeret, “Working it out”. Det er et rørende nummer, hvilket især skyldes to aspekter ved det. Dels nummerets rolighed, men også lyrikken: Teksten skiller sig ud fra de øvrige numre, fordi den er så direkte og simpel. På den måde læner den sig meget op af en lyrik, jeg kan genkende fra mere klassisk popmusik. Og så alligevel ikke – for tekstens tema kan tolkes på flere forskellige måder. Som en sang om at trøste en ven, at vente på én, der ikke kan beslutte sig, eller sige farvel til en romantisk relation, der sidenhen selv fortrød at ville bryde op med en.
Working it out
You’re working it out
You’re reaching out
And I
Give you the hug of a sister
You’re working it out
Working it out
And my
My body can care for another
You’re working it out.
– ML Buch, “Working It Out”
Der er en masse kærlighed i teksterne, men min fornemmelse er ikke at temaet er udelukkende den romantiske kærlighed, men kærlighed i alle dens afskygninger. Flere gange bliver kærligheden eller den elskede besunget gennem billeder af natur, kød og krop. Måden, hvorpå kroppen skildres på albummet, gør særligt stort indtryk på mig. I stedet for at blive romantiseret med pompøse ord gennem den forelskedes øjne, bliver den skildret som noget forgængeligt – som knogler, øjenhuler og kød, der er præmissen for at vi findes og overhovedet kan være forelskede, skuffede og bare levende.
I “Fleshless hand” og “Flames shards goo”, rammer teksterne som en voldsom vind, mere end en blid brise. I begge tilfælde står i kontrast til ML Buchs insisterende stemme, der minder mig om Sinèad O’Connor, og med sin helt egen genkendelige måde at frasere på. Det skaber en gnidning og friktion, der følger med mig hele vejen gennem “Suntub”, og som bl.a. skinner tydeligt igennem på de to førnævnte numre.
I wanna stretch myself out
Stretch out on heads and wavy spines
A sea of hazy facial lines
That take on a copper shine
And you hold my fleshless hand
I’m all hollow organs
– ML Buch, Fleshless Hand
Denne friktion lyder som en af de regler albummet har, en af præmisserne for den stramme æstetik det er tro overfor. På samme måde som midi-trommer og percussion er et konceptuelt valg. Det instrumentale nummer “Somewhere” er et af de numre, hvor trommerne er særligt fremtrædende på en måde, der giver hele nummeret et 80’er-agtigt feel og sætter rytmen i et stramt grit. Så vidt jeg kan høre, består “Somewhere” overvejende af midi-lyde, hvorved det bryder den ellers karakteristiske blanding af det organiske og syntetiske, der ellers fylder meget på albummet. Et fremtrædende element, som jeg bider mærke i på nummeret, er den tweakede syntetiske blæser/synth-lyd, der besøger mange af numrene, og på den måde bliver sonisk maskot gennem hele albummet.
Ifølge udgivelsens pressemeddelelse er det en syvstrenget Stratocoater, som ML Buch bruger som guitar på albummet. Forskellen på en seksstrenget og en syvstrenget guitar er, at den sidste streng giver ekstra muligheder for forskellige åbne stemninger og en ekstra dimension i bastonerne. Guitaren kommer en lille bitte smule tættere på at være en harpe, som den i nogle numre også har karakter af. Igen præsenterer det en af de mange måder, ML Buch arbejder med guitaren i alle sine afskygninger, potentialer og forskellige lag som afsæt for hendes kompositioner.
Selvfølgelig er det heller ikke tilfældigt, at Stratocasteren er med på coveret, ML holder den op foran ansigtet med et glimt i øjet. For mig at se skildrer coveret et stabilt kærlighedsforhold mellem musiker og instrument. Jeg hører ikke et album, der udforsker eller leder efter en bestemt lyd. Snarere hører jeg en særegen æstetik og nogle tydelige valg, der er blevet fulgt til dørs, samtidig med at der er blevet sørget for, at det intuitive og umiddelbare skulle bevares i musikken.
Nogle gange har jeg bare ikke lyst til at vide noget om processen bag musik – det kan tage noget af magien ud af det for mig og blive for konceptuelt og tørt. Men her bidrager baggrundsinformationen til den stemning, jeg kommer i, når jeg hører “Suntub”. Informationerne hjælper mig på vej med de billeder, der allerede er i gang med at danne sig. Vokalerne er optaget i forskellige biler på den danske kystlinje, og helt præcist in Peugeot SUV – foruden Kalundborg svømmehal, sauna og omklædningsrum – har tjent som lokation for den re-amping, Ml Buch har gjort brug af på udgivelsen.
Danmarks kystlinje bliver altså en del af scenografien, hvor dramaet udspiller sig.. Forskellige rum hvor krop bare er krop, på den nøgne og barske måde, sauna, swimmingpool, omklædningsrum. Hårdt blæsevejr. Vokalerne synger til os fra et intimt sted. Det minder mig om, at de hårde dialoger i film (og real-life) tit foregår i biler, mennesker åbner tit op for deres følelser på en køretur, fordi man ikke bare kan stikke af. Samme følelse sidder jeg tilbage med, når jeg giver sig hen til “Suntub”.
Info: “Suntub” udkom d. 27. oktober på 15 love.
