NEKO3 & Alexander Schubert – Angel Death Traps: Homo Sapiens 0.2 i begærets labyrint
NEKO3 & Alexander Schubert – “Angel Death Traps” (Don’t Look Back Records, 2024) – anmeldelse af Kristine Haffgaard
Hvad er et menneske? Dette store eksistentielle spørgsmål både udfordrer og udforsker NEKO3 i det nye værk Angel Death Traps, en techno-romantisk sangcyklus skrevet specifikt til ensemblet af den tyske multimediakomponist Alexander Schubert.
Angel Death Traps leger med idéen om en fremtid, hvor den menneskelige seksualitet er i syntese med teknologien og sat fri fra den biologiske krops begrænsninger. Værket er en futuristisk popkoncert, hvor tvetydige, men menneskelignede, cyborgs performer romantiske fortællinger om længsel efter nærvær, sex, virtuel eksistens, og især om menneskets sammenfletning med teknologien.
Det er umiddelbart overraskende at NEKO3, der har gjort sig gældende med et ambitiøst repertoire af ny avantgardistisk kompositionsmusik, nu giver sig i kast med et værk der i høj grad trækker på poppens æstetik og lyd. Og så alligevel ikke – for NEKO3 har siden ensemblets debut tilbage i 2017 haft et eventyrlystent og dedikeret mål om at skubbe grænserne for, hvad moderne kompositionsmusik er og kan. Ensemblets særlige kreative springkraft er ønsket om at fortælle unikke historier og konceptuelt skabe særlige oplevelser for publikum.
I samarbejdet med Alexander Schubert har NEKO3 modigt løsrevet sig fra konservatorie baggrunden som klassisk uddannede musikere, og pianist Fei Nie, percussionisterne Lorenzo Colombo og Kalle Hakosal griber helhjertet nye klange og instrumenter som elektrisk guitar, drum pads og synths. Sangcyklussen rummer en betagende pop-sensibilitet, og de vocoder-bearbejdede vokalharmonier har en indtagende umiddelbar og, ved første lyt, tilsyneladende naivitet over sig. Musikalsk mixer Angel Death Traps vidt forskellige genrer og henter inspiration både fra ny kompositionsmusik såvel som fra soundscapes til science fiction film, eksperimenterende pop, Electronica og EDM. Resultatet er heldigvis ikke en fragmenteret kollageform. I stedet forbindes de forskellige dekonstruerede dele og udvikler et nyt lydligt sprog for kærlighed, længsel og begær.
En cyborgs tårer på bundkortet
Tag eksempelvis intronummeret Emoticon Teardrop hvor reallyde af menneskelige suk og et sart åndedræt fletter sig ud og ind af en langsomt pulserende klangbund, hvor de boblende tonerækker glider op og ned i tempo, forenet med lydlag af kvidrende fuglesang og knitrende elektronik. Robotvokaler synger syntetisk i poppede harmonier, men med abrupte opbrud, der understreger det artificielle tema, og skaber en interessant friktion, fordi det opleves meget intimt i ørerne, men samtidigt er det ikke helt til at forudsige, hvad der sker.
Undervejs i værket bliver det kunstige og naturen kontrasteret og sammenvævet med hinanden. Titelnummeret Angel Death Traps bygges elegant op af enkle melodier; synth-sløjfer, slagtøj i næroptagelse, pulserende, glitchede rytmestrukturer og rumklangssvøbte vokallag danner samlet et stadigt mere intensiveret, spændingsladet lydbillede. Alt kulminerer i et voldsomt tropisk regnskyl.
“Forløsning eller total opløsning? Det er ikke til at afgøre med sikkerhed.”
Efterhånden som fusionen mellem krop og maskine skrider længere og længere frem bliver teksterne tiltagende seksuelt eksplicitte, rytmen tungere og mere maskinel frem til afslutningsnummeret Green on a Black Screen hvor sangcyklussen når sit klimaks med ordene:
A thin razor cutting
Genitals in hybrid flesh
A diode blinking in the center
Ramped into the soft ground of a freshly cut wound
Angel death traps
Head slings from rotten cables
A blinking asterisk
Green
On a black screen
Forløsning eller total opløsning? Det er ikke til at afgøre med sikkerhed. Men kunstnerisk er netop den uvished foruroligende elegant, og sangcyklussen er fremført med en dejlig luftig kvalitet, der gør at Angel Death Traps som helhed står meget tilgængeligt for lytteren. Det er både tankevækkende, voldsomt og sanseligt.
Fremtidsdrømme om sammensmeltning af menneske og maskine
Alexander Schuberts tekstunivers tager ideologisk afsæt i den transhumanistiske bevægelse, der siden 1980´erne har manifesteret sig i filosofien, i samtidskunsten og i populærkulturen. Transhumanismen fokuserer på potentialet for menneskets videre evolution – muliggjort og accelereret gennem teknologiske fremskridt. High Tech implantater som f.eks. pacemaker eller høreapparater, computer – og bioteknologi er faktorer, som har sat nye standarder for medicinsk behandling af kroppen. Kan teknologien bringe os et skridt videre til et fysisk og mentalt forbedret Homo Sapiens 0.2? Det er denne fremtidsvision om perfekt fusion mellem menneske og maskine, som Angel Death Traps sætter i spil som æstetisk grundpræmis til at udforske komplekse følelser og behov.
“Midt i nyhedernes dystopiske strøm om klimakollaps og krig, står Angel Death Traps som en yderst vellykket kunstnerisk præstation.”
Udspændt mellem transhumanismens utopier og musikkens skønhed står Angel Death Traps som et glitrende prisme, hvis mange facetter reflekterer mulige fremtider. Det er på en og samme tid både bombastisk og frisk, og meget stærkt eksekveret af NEKO3. Midt i nyhedernes dystopiske strøm om klimakollaps og krig, står Angel Death Traps som en yderst vellykket kunstnerisk præstation. Også grundet sangcyklussens insisteren på teknologiens rige muligheder, som transhumanismen tilbyder som optimistisk fremtidsvision.
Angel Death Traps udkommer i dag via Don’t Look Back Records. Læs også Kristoffer Møllegaards artikel på Passive/Aggressive om Don’t Look Back Records her.
