Roskilde Festival 2014 – myriader af musikoplevelser fra en overlever-festival

Af Adam Thorsmark & Peter Hjetting

Roskilde har kunnet melde udsolgt tidligere end sædvanligt. Med konkurrencen fra billetbaskeren Northside, opblomstringen af stadig flere festivaler og ikke mindst det vanlige brok, man hører fra alle sider om manglen på seværdige headliners og mellemlagsnavne, kunne det umiddelbart overraske. Der var nok mange (os selv inkluderet, indrømmet), der havde troet, at dette var året, hvor Roskilde for alvor vil blive ramt på billetsalget. Hvorfor er dette så ikke sket? Måske fordi Roskilde gennem 40+ år har opdraget folk til at gå på jagt mellem de mindre velkendte navne, i stedet for blot at lade sig please af en festivalplakat fyldt med sikre valg.

Vi er også gået på jagt. Der er blevet lyttet til samtlige bands i årets Roskilde-program, og status er, at man igen i år får travlt – rigtigt travlt – hvis man skal forbi alt det, som vi al ydmyghed mener, der er ekstra god grund til at tjekke ud. At festivalen igen er leveringsdygtig i at trænge ud i alle kroge, kan du se her: fra ekstrem koreansk støj-jazz til argentinsk eksperimenterende pop. Og måske The Rolling Stones? Anyway, here you go: Passive/Aggressives anbefalinger til Roskilde Festival 2014. Ses i mudderet (update: solen)!

WARM-UP DAGENE

MANDAG

Som (næsten) altid med Roskilde er det værd at tage på festivalen, før festivalpladsen åbner om torsdagen. Ligesom sidste år er der to scener at slentre imellem for at få taget hul på musikboblen, nemlig Rising (det gamle Pavilion Jr.) og Apollo Countdown. Vi starter med svensk straightforward hardcore-punk med Slöa Knivar kl. 21.30, før vi helt sikkert står klar til næste act: den særdeles seværdige sjæler-glade type Jaako Eino Kalevi (billedet foroven) fra Finland. En slags feminin udgave af John Maus med svævende melodier, lummersax og vokaler, der lyder, som om de er optaget for enden af en lang tunnel.

TIRSDAG

“GODE PIGER KOMMER I HIMLEN, SLEMME PIGER KOMMER OVER DET HELE” er navnet på seneste samling popudladninger fra Tidlige Armbånd (udgivet på det spændende label Aftenrutine). Det er lige så blåøjet som Skammens Vogn og lige så pilskævt som Synd og Skam, så det skal nok blive en fryd at se live.

Efter et par svingende livepræstationer har Communions med deres to seneste stærke koncerter, senest i Pumpehusets byhave, bevist, at de er godt på vej til at blive et virkelig solidt liveband. Derfor bør man svinge forbi Pavilion kl. 15.30 og få ørene i maskinen med deres punkede new-wave.

Communions

ONSDAG

Hvis Karl William leverer bare en halv så god koncert, som han gjorde med sit liveband under SPOT Festival, kan du forvente et energisk og gennemmusikalsk treat kl. 14 fra den talentfulde århusianske r’n’b-komet. Når Narcosatanicos halvanden time efter indtager scenen med deres saxofon-syre og støjrock, bliver det noget mere mørkt. Da vi skrev om dem for halvandet år siden, omtalte vi dem som “en betændt svulst af distortionflager og saxofonskrig”, og den svulst er forhåbentligt kun blevet mere betændt med tiden.

Kl. 16.30 kan man måske lokkes over og høre noget norsk techno i form af Bloksberg, og senere på aften lidt solid svensk alt.rock i skikkelse af Könsförrädare (klassisk svensk-feministisk navn!) kl. 20, før aftenen med garanti lukkes ned med det danske black-metal band Hexis kl. 21.30. Det står som mejslet i hedenske runer, at de vil gå Solbrud (Roskilde Rising 2013) i bedene med en Roskilde-debut gennemhøvlet af brutalitet ad libitum. Det her friggin’ glæder vi os til!

FESTIVAL-DAGENE

TORSDAG

På torsdag “går musikken i gang”, som folk stadig siger i en stor fed disrespekt til Roskilde Rising. Sandt er det, at hele festivalpladsen åbner, og der er mere musik, men torsdagen er nu ikke synderlig interessant.

17.30 åbner Earl Sweatshirt ballet. Et ægte rap-talent med skarp pen og glimrende flow; den eneste i OFWGKTA, der er noget værd i vores optik. Hvis hiphop ikke er sagen, og man ønsker at få sit alternative musikhjerte fyldt op, skal man gå til Gloria i stedet. Fra 17.45 spiller det koreanske band Jambinai instrumental støj-jazz på koreanske strengeinstrumenter, hjemmelavede blæseinstrumenter og med lidt elektroniske loops. Tunge stille passager afløses af forvrængede skrig, og det er sikkert en oplevelse værd.

Jambinai

Publikum kan med god grund stille sig i kø til Orange Scene mange timer, før kl. 18.30, hvis de vil op foran. Her åbner Outkast den største scene, og det er første gang, de besøger festivalen med deres spraglede hiphop. Spændende at se, hvilke lunser fra deres 20 år gamle bagkatalog André 3000 og Big Boi kaster ud til de frådende masser.

Herefter skal vi se good ol’ Liars i deres seneste hamskifte, denne gang som eksperimenterende electro-musikanter. Om det bliver godt, tør vi ikke spå om, men interessant bliver det kl. 19 på Avalon. Samme lamme spådom kommer vi med i forhold til Liars’ landsmand, Eprom, der serverer blandede elektroniske bolsjer fra IDM over trap-beats til industriel bas-musik kl. 19.30 på Apollo. Hen ad aftenen bliver programmet løsere og giver rum til den store attraktion, mange har ventet på, Rolling Stones.

FREDAG

Dagen starter med en chance for at få ommøbleret musikforståelsen eller testet tålmodigheden (alt afhængig af både beskuerens og bandets dagsform) med friforms-fortalerne The Necks kl. 12 på Gloria. Er tømmermændene for store til musikalsk oplæring, så nyd i stedet Cancer og deres lidt mere tilgængelige – men også udsvævende – free-folk på Pavilion på samme klokkeslæt. Hernæst går turen over til svenske Les Big Byrd, der allerede er ved at blive et etableret navn på den store internationale psych-krautscene. Det sker kl. 13 på den nye scene Avalon, og kl. 14 er Connan Mockasin klar til at følge op med sin flødekaramellede take på psychpoppen på Pavilion. Ud at dømme fra live-videoer er Warpaint blevet et rigtigt godt liveband, så vi skal helt sikkert forbi og se de fire artrock-inder spille kl. 17 på Avalon.

 Corrections House

Er man mere til smadder-musik og distortion-guitar end hiphop, så får man travlt tidlig fredag aften med tretrinsraketten: Black Pus (kl. 19 på Gloria), Deftones (19.30 på Orange) og Corrections House (kl. 20 på Pavilion). Bag Black Pus gemmer sig Lightning Bolts trommeslager, Brian Chippendale, hvis maniske evner med stikkerne kun kan matches af Zach Hill. Gamle teenage-favoritter (eller sole survivors of the nu-metal-holocaust, som vi også kan kalde dem), Deftones, har stadig ikke udgivet et dårligt album (om end de tre første stadig står stærkest), så derfor skråler vi gerne med i kor på gamle favoritter, mens vi trasker fra Black Pus og over til Corrections House. Dette nye band består af medlemmer fra blandt andre Neurosis (Scott Kelly himself), Eyehategod m.fl, og de spiller en blanding af postrock, doom, industrial og metal, som bestemt ikke lyder tosset.

En af årets mest overraskende festbomber bliver formentlig Atomic Bomb!, en hyldestaften til ‘Afrikas Giorgio Moroder’, electrofunk-pionereren William Onyeabor. Se først “Fantastic Man“, en 30-minutters dokumentar om manden for at få mest ud af aftenens historiske kontekst. I filmen taler bl.a. Damon Albarn om Onyeabors betydning, så mon ikke han er at finde blandt publikum til koncerten, eftersom han selv spiller tidligere på aftenen på et sikkert proppet Arena kl. 20 med sit første fine soloalbum.

Hvis Atomic Bomb!-festeksplosionen viser sig at være en fuser, så er der rigeligt med natte-alternativer: Fra Darksides håndspillede, dark-house på Avalon eller Mogwais altid episke postrock (selv om det sidste album var lidt kedeligt) på Arena – begge koncerter kl. 23. Oven på sådan aften er det eneste passende at lade sig indhylle af Skammens Vogns bingoviser og melodiøse muzak, før du drager videre mod drømmeland. “Kender du det..”?

LØRDAG

Lørdag starter stærkt med det 30-mands store free-jazz-ensemble Fire! Orchestra på Avalon kl. 14:30. Det gælder om at holde tungen lige i munden i deres virvar af mislyd og spændstigt opbyggede opusser. Hvis det bliver for voldsomt på Avalon, kan man tage på Gloria og slappe af til Ryley Walker, der er en fin trøst på et ellers fattigt folk-år på Roskilde, for uden Nikolaj Nørlund, der spiller på Arena kl. 13 tidligere på dagen.

Et nyligt opdaget band for P/A-redaktionen er franske Moodoïd med multiinstrumentalisten og Melody Echo Chamber-guitaristen Pablo Padovani i front, hvis seneste album er mixet af Kevin Parker fra Tame Impala. Moodoïd spænder over et univers af psych-pop, fransk prog, 60’er-inspireret syrerock og bløde kompositioner med arabiske undertoner (kl. 17.00 på Pavilion). Arabisk bliver det også med statsgaranti, når festmogulen Omar Souleyman kaster sin syriske bryllupstechno ud over Apollo kl. 17.30.

Lørdag aften er til gengæld en anelse skuffende (bevares Spids Nøgenhat er fedt, men har de ikke lige været der?). The Men har været enten/eller de gange, vi har set dem live, men deres seneste album “Tomorrows Hits” fra marts giver håb om en solid koncert. Men lad være med at gå tidligt i seng. For natteravnene er der guld at finde.
Britiske Hookworms bliver spændende at se live med deres iskolde krautrock og kaotiske riffs fra debutalbummet “Pearl Mystic” og det kommende efterårsalbum. Og det faktum, at has-been-never-quite-was electrofunkerne Chromeo har aflyst og er blevet erstattet af de legendariske shoegazere i Slowdive kl. 2.15, kommer vi ikke til at spilde tårer ned i vores øller over. Bandet spillede efter alle forlydender virkelig godt på årets Primavera (i modsætning til Jesus & Mary Chain året før).

SØNDAG

Julia Holter

Den sidste dag på Roskilde står i den alternative rock og de soniske eksperimenters navn. Eftermiddagen fyres af med EMA og Deerhunter kl. 15 og 16. på henholdsvis Pavilion og Arena. Deerhunter stod sidste år bag årets koncert på Primavera i 2013 og har endnu til gode at lave et middelmådigt album. Sidste års Julia Holter-album, “Loud City Songs”, delte P/A-redaktionen, og der går måske også totalt deja vu i den, når hun ligesom for to år siden optræder i Glorias intime rammer kl. 17. Men med hendes uanfægtelige kvaliteter taget i betragtning tager vi gerne den chance. Og ellers skal man blot vente to timer, før Holters argentinske kindred spirit, Juana Molina, indtager Pavilion bevæbnet med sit første album i fem år, det glimrende “Wed 21”.