Passive/Aggressive

Goodiepal & Pals – “Hver gang jeg prøver at definere vores kunst, er jeg uenig” (interview)

July 3 2018 370377

Af Nils Bloch-Sørensen

Da jeg i midten af maj var i Beograd, benyttede jeg chancen til at interviewe Goodiepal and Pals. Gruppens projekt havde forvirret og fascineret mig, siden jeg første gang hørte om det, og jeg følte, at det rejste nogle centrale spørgsmål om forholdet mellem kunst og politik. For er det uproblematisk at bruge flygtningekrisen som del af et kunstnerisk projekt? Må man bruge kunst som led i sin aktivisme? Og kan man overhovedet kalde aktivisme kunst?

Med den eksplosion i antallet af politiske kunstværker, vi har set de seneste år, er dette vigtige spørgsmål. For risikerer vi at forfladige det politiske, hvis det er noget, man ligesåvel kan gøre til en fernisering som til en demonstration? Og risikerer den politiske kunst nogle gange til at udbytte de minoriteter den portrætter? Når eksempelvis en stor kunstbegivenhed som Documenta afholdes i Athen med “flygtningekrisen” som erklæret tema, er det nærliggende at tænke, at man tager flygtningene som gidsler i kunstverdenens higen efter chokeffekter.

Ført an af den danske techno-kriger Parl Kristian Vester og teaterinstruktør Nynne Roberta Pedersen bliver Goodiepal and Pals præsenteret som et rockband, men de har i mine øjne mere karakter af et performanceværk. Og så er de en selvproklameret, aktivistisk menneskesmuglerorganisation. I 2017 udgav gruppen pladen ”Pro Monarkistisk Extratone”, hvor omsætningen gik til flygtninge ved EU’s ydre grænser, og løbende har de lavet forskellige tiltag for at rejse penge.

Nynne Roberta Pedersens essay i det seneste Passive/Aggressive-zine havde uden tvivl klargjort deres intentioner og praksis for mig. Gruppen indgår rent faktisk indgår i relationer til og støtter flygtninge. Så betyder de ovennævnte spørgsmål så overhovedet noget?

Særligt en del projektet vedblev at være problematisk for mig. Jeg havde svært ved at forene Goodiepals prankster-of-all-pranksters-image og deres spraglede æstetik med alvorligheden i flygtningekrisen. Særligt deres tilstedeværelse på de sociale medier havde fået mig til at gruble. Højenergiske video-annonceringer, forelæsninger eller andre aktiviteter og opdateringer som: “– Kom til Koncert med DK’s bedste Rage Against The Machine-coverband I aften..” eller “Aarhus her kommer vi, men kun en gang i aar, saa vaer der’ – eller vaer Ingerst0jberg…” De var sjove! De viklede humor ind i det politiske. Men hvor meget var mediestunt, hvor meget var kunstprojekt, og hvor meget var reelt aktivistisk arbejde?

Da de fleste af de danske medlemmer af bandet efterhånden var rejst hjem fra Serbien, var det kun Goodiepal og Nynne, jeg kunne mødes med. Hvad der følger her, er ikke så meget et interview, som det er fragmenter af en samtale. Det blev et radikalt andet møde, end jeg havde regnet med, og handlede vel i virkeligheden mere om flygtningesituationen i Beograd end om musik. Læs resten

Ny booker på Christianshavn Beboerhus – At styrke de kollektive bånd og skubbe til vores opfattelse af ditten og af datten (interview)

Feature May 21 2014 Pinkunoizu performing at EOTR 12

Af Simon Christensen

Siden aktivister i slutningen af 1970’erne overtog den gamle Kofoeds Skole på Christianshavn og omdannede lokalerne til et beboerhus, har det dannet ramme om foreningsliv, fester og levende musik. De første fire år var stedet uafhængigt drevet, men derefter kom det ind under kommunal drift og har overlevet som sådan i 30 år. I år er Beboerhuset kommet på en ny og tidsbegrænset toårig bevilling fra kommunen, og samtidig har man styrket musikprofilen med en række foreninger og uafhængige arrangører.

Tidligere i år fik Beboerhuset så også en ny booker, Andreas Pallisgaard (guitarist og producer fra bl.a. Pinkunoizu og Musik For Seks Elektriske Guitarer). Han står bag en række dobbeltsolokoncerter her i foråret og i den kommende tid bringer mere eksperimental- og impro-musik til den ekspansive københavnske scene, der også lever omkring Mayhem, Jazz Club Loco, Jazzhouse og en række mindre festivaler i øjeblikket.

P/A: Hej Andreas. Mange kender dig som musiker. Vil du præsentere dig selv og fortælle, hvordan det er at krydse over, så du nu også er afsender/booker på et spillested?

Andreas Pallisgaard (AP): “Hej P/A. Jamen, jeg beskæftiger mig med musik på alle mulige planer og går til lyd fra så mange forskellige vinkler som muligt. Som udøvende musiker og producer bestræber jeg mig altid på at forsøge at bevæge mig væk fra afsenderrollen, ud i en form for omni-perspektiv, hvor jeg kan opleve musikken som noget, der bare findes i verden. Læs resten

Et blødt ekko af Click Festival – katarsiske kicks, notoriske tåbeligheder og aggressive tonalangreb

Feature May 23 2013 lightspeoplevainio

Af Andreas Syr (Foto: Adam Heleniak og Henrik Edelbo).

Programmet på dette års Click Festival, den tredje af slagsen, blev med god grund mødt af ikke så få udråbstegn og superlativer, da det blev offentliggjort i løbet af foråret. En blanding af hærdede legender, brandvarme nytilkommere, internationale navne og lokale hoveder. Udover kunstudstilling, workshops, foredrag og en enkelt efternøler-koncert med Laurie Anderson, var festivalen i år, på papiret i hvert fald, delt skarpt op, med et næsten rendyrket technoprogram om fredagen, og et mere spraglet, eksperimenterende program om lørdagen. Det skulle dog (heldigvis) vise sig, at der var langt flere genre- og oplevelsesmæssige ligheder dagene imellem, end der var forskelle.

Festivalen finder sted i Kulturværftet i Helsingør, og vel lugter der lidt kommunalt i sådan en kulturkasse, men det er til gengæld en sjældent forundt oplevelse, at få lov til at høre så god og især så støjende og harsk musik i et rum, der er lavet udelukkende til formålet. Især de meget technoide og de meget noiseprægede koncerter fungerede perfekt, imens de rockede måske havde det lidt sværere. Men i det store og hele gjaldt det, at lyden var uovertruffent god under hele festivalen, og så gør det mindre at omgivelserne ikke er de mest sindsoprivende. Det gælder selvfølgelig ikke for de gamle, smukke haller der husede kunstudstillingen såvel som enkelte koncerter, der forløb parallelt med hovedprogrammet.

minimalismeclick     Læs resten