Passive/Aggressive

Kassettebåndstidsskrift – Passive/Aggressive udgiver nyt batch med Windows Gateways Bridges, 10 BPM Dance Club og The Hum

Blog September 20 2018 42253309_310033072882397_191292483244654592_n

I denne måned udkommer det seneste batch i serien af kombinerede ‘kassettebåndstidsskrifter’, som produceres på nonprofit vilkår af KLD Repro og Passive/Aggressive. Det består af tre udgivelser med hhv. værket Windows Gateways Bridges, den verdensomspændende 10 BPM Dance Club og den The Wire-roste danske freejazz-kvartet The Hum. Alle udgivelser består af et kassettebånd med originalmusik og en perspektiverende tekst.
Læs resten

Festival of Endless Gratitude – Internationale outsidere, familiære åndsfæller og fuldt program til FOEG 10

Blog September 11 2018 Festival of endless Gratitude

Af Simon Christensen

Den 10. udgave af kunst- og musikfestivalen Festival of Endless Gratitude flytter tilbage til Remisen på Enghavevej med et velkurateret program af relativt sjældne danske og internationale optrædende. Med ni dage til festivalstart er arrangørerne klar med fuldt program, hvilket nærmer sig en ny rekord. Det betyder også, at den frivillige arrangørgruppe (Hovedstolen) i ti år har beriget den københavnske scene med New England-freefolk, kontinental krautrock, støjende singulariteter, techno, jazz og alskens forgreninger af eksperimenterende kunstmusik. Undervejs har det også medført venskaber med ligesindede, musikalske outsidere (såsom Ron Schneiderman, Cameron Stallone, Lorenzo Senni m.fl.).

I kategorien internationale ikoner finder man i år den 77-årige tyske instrumentbygger, improvisator og krautrock-inspirator Limpe Fuchs (udgav i mange år musik under navnet Anima Musica med Paul Fuchs), der tidligere på året gav en efter sigende fortryllende koncert på Fanø Free Folk Festival. Den amerikanske komponist og guitarist David Grubbs, som man vil kende fra avantrock-trioen Gastr Del Sol med bl.a. Jim O’Rourke i 1991-1998, har optrådt med Will Oldham, Pauline Oliveros og Tony Conrad. Han underviser i kompositionsteknikker på Brooklyn College og er et eksempel på, hvordan teori og energi kan mødes i virtuos freeform og ‘minimalistic guitar’ – og David Grubbs er sideløbende fortsat med at udgive en strøm af solo- og duoplader frem til i dag. Læs resten