Passive Aggressive

Guest Post June 9 2013

Waldo & Marsha Marathon Mixtape

waldo

Waldo & Marsha, et ungt band med ambitioner, humør og efterfesterne i orden, har ladet sig inspirere af det alternative spor i musikhistorien og vekslet det til en ep, en single og for nylig debutalbummet “Zoo”, der udkom den 22. maj. Waldo & Marsha er består af to trommeslagere, to sangere og et artilleri af guitarer og guitarforstærkere, som er født ud af “Loveless”-inspirationer for nogle år siden, men sigter i retningen af bløde melodier i en storslået rumlighed med masser af ukueligt feel. Glem alt om genrer og koncepter. “Zoo” er først og fremmest en stor dejlig popplade.

Deres Passive/Aggressive Mixtape er et helhedsbillede, der er mere end to timer langt og ikke velegnet til stream, så download det ovre hos dem i en begrænset periode: Waldo & Marsha Marathon Mixtape.

Trackliste

Læs resten

Mixtape August 1 2012

Papirs Olympiske Mixtape

Den danske trio Papir, som man blandt har kunnet høre på årets Roskilde Festival, har tidligere på året udsendt deres andet album “Stundum” på El Paraiso Records. Trioen blander inspirationskilder fra dele af krautrocken og stonerrocken i en rus af progressiv instrumentalmusik – og apropos inspirationskilder, har Papir kompileret dette mixtape, der er skræddersyet til OL-feber. Læs resten

Guest Post April 11 2012

Beach House – Hårde hvidevarer og tyste bangers

Af Pernille Jensen – dette indlæg er en del af Favorite People, en åben klub for gæsteskribenter, der har ordet frit til at udøse sin viden og kærlighed til musik, det være sig i form af debat, forkyndelse, ekstase et cetera.

Jeg har en ven, der sammenligner lyden af Beach House med en tørretumbler. I overført betydning, forstås. Alligevel lyder det som en sviner. Men jeg synes, det er smukt. For der er få bands, der fra allerførste albumfærd i så høj grad har haft sin lyd på plads som netop Beach House. Nok er den blevet både større, pænere og dyrere i drift siden den første plade udkom i 2006, men alligevel er det stadig umiskendeligt Beach House. Hvilket fører os tilbage til de hårde hvidevarer. For selv om det formentlig er de færreste, der selv har prøvet at blive tumblet tørre i sådan et aggregat – jeg har ikke en selv – kan jeg godt li’ idéen om sangskitser, tekstbider og små melodier der bliver slynget sammen i en maskine fuld af varme og turbulens og kommer ud igen lidt senere som sprøde, færdige sange svøbt i den egenartede lyd, der er så fandens Beach House.

For selv om der er stor forskel på, hvordan de lød engang og hvordan de lyder på ’Bloom’ anno 2012, er sangene stadig som oftest baseret på helt enkle klaver- eller guitarfigurer, der tilsat trommer eller trommemaskine danner den repetitive dyne af lyd, som Victoria Legrands stemme hviler på. Dynen er blevet tykkere med årene, ja. Men den har alle dage været der. Som på den her tyste banger fra debutalbummet komplet med den – igen – repeterede linje “All I want you to see is that I am better”. Victoria, jeg har aldrig påstået andet. Læs resten