Leila Samir – Bryllupsceremonier og feberdrømme
Kritik
January 22 2020, af emilgrarup

Leila Samir ”No Music” (More Time, 2019) – Anmeldelse af Emil GrarupEn af de mest solide debut-EP’er, jeg hørte i 2019, er komponeret af den London-baserede DJ og producer Leila Samir. EP’en, der ellers udkom på det højt profilerede London-selskab More Time, har desværre fået en sparsom modtagelse, hvilket for undertegnede har budt sig som en anledning til selv at ...
Læs resten
Året der gik – En fordomsfri anti-kanon for et markant, musikalsk år: De 200 bedste udgivelser i 2018 ifølge Mikkel Kongstad
December 21 2018, af passive/aggressive

Af Mikkel A. Kongstad
2018 har været et markant år for musikken. Et år med en himmelråbende diskrepans mellem den faktiske virkelighed og det, jeg i den mediebårne, politiske verden efterhånden har lært at forstå som den “virkelige virkelighed”: den virkelighed, som man subjektivt fremkalder gennem sin egen politiske observans for derefter at kunne tilbyde rigtige løsninger på den virkelige virkeligheds problemer.
Det ...
Læs resten
Deena Abdelwahed – Modersmålsbehandling med ceremonielle kvaliteter
Kritik
December 3 2018, af emilgrarup

Deena Abdelwahed “Khonnar” – anmeldelse af Emil Grarup
I midten af november udkom Deena Abdelwaheds debut-LP, “Khonnar”, på det parisiske selskab Infiné. Infinés bagkatalog indeholder en anseelig portion kunstnere, hvis stil man af mangel på en bedre betegnelse måske kunne kalde blød eller poppet elektronisk musik; Jean-Michel Jarre, Apparat, Oxia m.fl.
Læs resten