Leila Samir – Bryllupsceremonier og feberdrømme
Kritik
January 22 2020, af emilgrarup
Leila Samir ”No Music” (More Time, 2019) – Anmeldelse af Emil GrarupEn af de mest solide debut-EP’er, jeg hørte i 2019, er komponeret af den London-baserede DJ og producer Leila Samir. EP’en, der ellers udkom på det højt profilerede London-selskab More Time, har desværre fået en sparsom modtagelse, hvilket for undertegnede har budt sig som en anledning til selv at give udspillet den ...
Læs resten
Året der gik – En fordomsfri anti-kanon for et markant, musikalsk år: De 200 bedste udgivelser i 2018 ifølge Mikkel Kongstad
December 21 2018, af passive/aggressive
Af Mikkel A. Kongstad
2018 har været et markant år for musikken. Et år med en himmelråbende diskrepans mellem den faktiske virkelighed og det, jeg i den mediebårne, politiske verden efterhånden har lært at forstå som den “virkelige virkelighed”: den virkelighed, som man subjektivt fremkalder gennem sin egen politiske observans for derefter at kunne tilbyde rigtige løsninger på den virkelige virkeligheds problemer.
Det går bedre ...
Læs resten
Deena Abdelwahed – Modersmålsbehandling med ceremonielle kvaliteter
Kritik
December 3 2018, af emilgrarup
Deena Abdelwahed “Khonnar” – anmeldelse af Emil Grarup
I midten af november udkom Deena Abdelwaheds debut-LP, “Khonnar”, på det parisiske selskab Infiné. Infinés bagkatalog indeholder en anseelig portion kunstnere, hvis stil man af mangel på en bedre betegnelse måske kunne kalde blød eller poppet elektronisk musik; Jean-Michel Jarre, Apparat, Oxia m.fl.
Læs resten