Passive/Aggressive

Leila Samir – Bryllupsceremonier og feberdrømme

Kritik January 22 2020, af emilgrarup

Leila Samir ”No Music” (More Time, 2019) – Anmeldelse af Emil GrarupEn af de mest solide debut-EP’er, jeg hørte i 2019, er komponeret af den London-baserede DJ og producer Leila Samir. EP’en, der ellers udkom på det højt profilerede London-selskab More Time, har desværre fået en sparsom modtagelse, hvilket for undertegnede har budt sig som en anledning til selv at ...

Læs resten

Året der gik – En fordomsfri anti-kanon for et markant, musikalsk år: De 200 bedste udgivelser i 2018 ifølge Mikkel Kongstad

December 21 2018, af passive/aggressive

Af Mikkel A. Kongstad 2018 har været et markant år for musikken. Et år med en himmelråbende diskrepans mellem den faktiske virkelighed og det, jeg i den mediebårne, politiske verden efterhånden har lært at forstå som den “virkelige virkelighed”: den virkelighed, som man subjektivt fremkalder gennem sin egen politiske observans for derefter at kunne tilbyde rigtige løsninger på den virkelige virkeligheds problemer. Det ...

Læs resten

Deena Abdelwahed – Modersmålsbehandling med ceremonielle kvaliteter

Kritik December 3 2018, af emilgrarup Deena_Abdelwahed_by_Wafa_Ben_Romdhan_581a0234337d1

Deena Abdelwahed “Khonnar” – anmeldelse af Emil Grarup I midten af november udkom Deena Abdelwaheds debut-LP, “Khonnar”, på det parisiske selskab Infiné. Infinés bagkatalog indeholder en anseelig portion kunstnere, hvis stil man af mangel på en bedre betegnelse måske kunne kalde blød eller poppet elektronisk musik; Jean-Michel Jarre, Apparat, Oxia m.fl.

Læs resten