Passive/Aggressive

Trulofa Trio – freefolk for en flyvende shaman

October 13 2012

I denne uge udgiver danske Trulofa Trio (med medlemmer fra Elektronavn, Shiggajon, inklusiv Jon Dræby) sin tredje vinylplade hos det italienske free-label Sagittarius A-Star, som indtil 2010 gik under navnet Qbico (også Sun Ra, Cluster, Mats Gustafsson) – det eneste sted Trulofa er udgivet. Samtidig udgiver Sagittarius et nyt album med Black Motor, der kommer fra den interessante musikby Tampere i Finland. Begge udgivelser fejres med en releasefest på Mayhem søndag aften.

Den første Trulofa-plade – læs: true love – er en opsamling af materiale fra 2004-2006, og de følgende to er freefolk, der er lavet som improvisationsplader på et simpelt setup med blæsere og percussion (fx. fløjter, håndtrommer, saxofon). Trulofa var medarrangør af Qbico U-night i 2006 i Århus med bla. Daniel Carter, og siden har Qbico/Sagattarius så udgivet alle tre Trulofa-albums. Læs resten

Shiggajon – Dansen plus et tryk på o’et

September 28 2012

Den danske impro-gruppe Shiggajon udgiver i dag sin anden lp (men mere end tyvende udgivelse) “Dansen” på Mastermind Rec. Gruppen, der blev dannet i 2005 af Nikolai Brix Vartenberg og Mikkel Reher-Langberg, har haft en flydende form med op til 14 medlemmer og også spillet relativt lidt, men til gengæld er udgivelserne ofte improvisationer, som er optaget live, blandt andet i Sheffield og Café Oto i London i 2009. For tiden er Shiggajon otte medlemmer med en kerne af blæsere, ney-fløjte og forstærket violin, en rytmegruppe, og ekstra percussion og elektronik. Der arbejdes med et spirituelt udtryk mellem freejazz, noise og drone. Ingen grund til at specificere dette yderligere.

A-siden af “Dansen” kan du høre lige herunder. Det følgende er et uddrag af en samtale med Mikkel fra Shiggajon. Lp’en udkommer i ca. 200 ex. Læs resten