Af Andreas Melchior Allah-Las er lyden af Arthur Lee og Bryan Maclean fra Love, der ryger dope i solskinnet, mens de lufter deres hunde i Los Angeles, 1965. Den californiske kvartets adspredte kompositioner bades i ringlende 12-strenget guitar, der sender paisleymønstrede vibrationer af sted. En skærende fjederrumklang hvæsser Allah-Las’ utidige pigtråd, som borer sig ind i rygraden med isnende effekt. Den distancerede vokal låner ...