Passive/Aggressive

Ark Tarp – Et dokument over en tid

Blog September 11 2019

Af Simon Christensen

Ark Tarp var et non-profit DIY-label, der eksisterede fra 2009 til 2011 og fokuserede på drone, noise, free folk og impro. I løbet af sin kortlivede eksistens og 3 batches af udgivelser på cd-r og kassettebånd tegnede selskabet et billede af den ikke-institutionaliserede musik, som var og skulle følge. I dag har Passive/Aggressive føjet alle udgivelserne til musikarkivet Sounds, hvor de kan høres i fuld længde.

Folkene bag er Mikkel Elzer og Mikkel Dunkerley, som begge er aktive i dag. Dunkerley har spillet i Mouths of the Irrawaddy, Shiggajon og Pummeler og siden udgivet adskillige ting under forskellige navne på egne labels D’Artagnan og Janushoved, samt på posh isolation. Elzer er bl.a. kendt fra bands som Blood on a Feather, Kloster, Shiggajon, studiearbejde for Of The Wand & The Moon og har i mange år været engageret i Festival of Endless Gratitude, og profilen på Ark Tarp kunne siges at ligge i direkte forlængelse af deres musikalske virke.

Med håndlavede covers, udvalgte distributionspunkter i ind- og udland og ikke mindst en åben genreforståelse præsenterer Ark Tarp (nogle af de bedste) udgivelser fra støjgrupperne Mette Mareridt og Jørgen Teller & The Empty Stairs w. Ron Schneiderman, enere som Bjørn Puggaard, Christian Kann, Mikkel Dunkerley (senere Janushoved), Claus Haxholm (under navnet Dead Black Arms) og Julie Bo, hvis eneste udgivelse “Collected Songs 2007-2009” netop er blevet genudgivet på bånd af det nye Forlaget Kornmod.

Læs resten

Jørgen Teller – Unattended Cooking på Sønder Boulevard

Blog April 9 2013

tellerteller

Den danske guitar-eminence par excellence og komponist Jørgen Teller udgiver ny plade med 74 minutters musik fordelt på to numre med The Empty Stairs (T.R. Kirstein og Søren Gorm) og den belgisk-cubanske musiker Lazara Rosell Albear på trommer, pockettrumpet og effektvokal.

Først og fremmest er albummet en lydlig og delvist lyrisk rejse med masser af dybde med guitarens foranderlige udtryk og dets forvrængede stemmer (i form af vokal og trompet), der trækker musikken ned i det abstrakte og underbevidste med for så vidt samtidigt både romantiske, minimalistiske, freejazzede og rockede elementer. Musikken er tydeligt fri form, men bærer ikke synderligt præg af hverken at være for live eller impro. Åh jo, trommerne er ikke særligt tydelige. De fremstår i momenter blot som lidt tekstur med masser af bækkener, mens jeg ikke kan afkode præcist, hvordan basspillet bidrager til de mange lag af støj. Af pladens sekvenser fremstår begyndelsen og midten af det 54 minutter lange “Ohne Topflappen” mest inddragende, mens “Slime Deis Vas” virker mere abrupt og legesyg – og derfor er det sjovt nok bedst, når Jørgen Teller & The Empty Stairs er i kontrol over kokkeriet.

Læs resten