At kalde en EP Beautiful i 2025 er ikke bare en æstetisk beslutning. I en kultur af ekstrem syntetisk glans og meme-ironisk selvforelskelse har beauty mistet sin konventionelle uskyld. Ordet er slidt op.

Foto: Rose Hermansen Croatian Amor “All In the Same Breath” (Posh Isolation, 2020) – anmeldelse af Ida S. Faaborg De 10 numre på Loke Rahbeks sjette soloalbum under navnet Croatian Amor bevæger sig mellem følelsesfuld klubmusik og svævende og meditative lydlandskaber. Undervejs bliver den elektroniske musik ofte kombineret med akustiske instrumenter, samples og forskellige vokaler, der dukker op og synger hen over melodierne, som ...

Triad God “Triad” (Presto!?, 2019) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen Triad God debuterede tilbage i 2012 med “NXB” på Hippos in Tanks (RIP), der ligeledes udgav Nguzunguzu, Gatekeeper, Games, Grimes og flere andre i årrækken 2010-13. Syv år senere udgiver italienske Lorenzo Sennis label, Presto!?, Triad Gods opfølger, albummet “Triad”. Albummet virker på trods af de mange år, der er gået, som en naturlig forlængelse af det stilistiske udtryk og stemningen på debuten.