Passive/Aggressive

Femten nuancer af grå og myrekrig på LAK festival 2013

Feature October 3 2013

Af Frederik Denning. Foto Vlad Kamenskyy.

“Høre en vedvarende tone bliver ret hurtigt så temmelig uudholdeligt. Enten bliver vi desperate, eller vi fortrænger den.” -K. E. Løgstrup (“Skabelse og Tilintetgørelse”, 1979)

Jeg sad tilfældigvis og læste lige præcis den passage i “Skabelse og Tilintetgørelse” lige før Band Ane gik på. Selvom citatet godt nok er en del af et eksempel i en afdækning af Husserls tidsopfattelse, så er det sådan meget rammende for den store myrekrig på LAK. Lad os starte bagfra ved Band Ane, fredag aften, der blev sidste punkt på årets LAK festival for mig.

Band Ane, der plejede at lave sådan noget meget cute indietronica, har åbenbart bevæget sig over i lydkunst nu. Til LAK Festival havde hun en guitarist med, og spillede ellers på sin laptop, et slags bonzaitræ med klokker og en række andre mere eller mindre åndssvage rekvisitter. Og det var så en blanding mellem føromtalte indietronica og, well… gøgl. Som eksempel lad mig citere en dialog mellem Ane Østergaard og hendes guitarist. Et slags lille skuespil de opførte kort inde i koncerten.

Ane Østergaard (holder sig for næsen og taler meget fjollet med børnetv agtig stemme): Ja, hvad skulle det være?
Guitarist (også ekstremt fjollet): Ja, hej hej, jeg vil gerne have et nyt liv.
Ane Østergaard: Ja, så skal du bare køre frem til næste vindue.
Guitarist: Okay, tak tak.
Ane Østergaard: Var det det hele?
Guitarist: Ja, tak, hej hej.
[indsæt selv fnis her og der]

Her sprængtes mit wtf-barometer, og ikke på en god måde. Hvis man får det privilegium at have folks opmærksomhed klokken 22:00 en fredag aften, så skal man godt nok forvalte den bedre. Jeg kan simpelthen ikke regne ud om Ane Østergaard selv synes det er godt nok. Gjorde publikum? Der stod et par fyre foran mig, som nikkede til hinanden på den der: ”Oh yeah” agtige måde flere gange, men måske var de ironiske? Det var simpelthen fuldstændig uacceptabelt nederen, og det hørte mere hjemme i et efterskoleøvelokale efter fem joints end det gør på en scene, der angiveligt skal præsentere den vigtigste lydkunst i landet.

Men ok, Lad os spole tilbage og starte fra begyndelsen: Læs resten

En introduktion til Festival for Nordisk Lydkunst – på grænsen af menneskets auditive perception

September 6 2012

Festival for Nordisk Lydkunst, forkortet LAK ?, præsenterer de næste fire dage (6.-9. september) fuldt program med en åben fortolkning af, hvad der er lyd, og hvad der er musik – hvorfor festivalen passende udgøres en blanding af installationer og koncerter. Overordnet er programmet meget formidlende og dansk, men har fundet en del kuriositeter, som også bevæger tilbage i tiden og udforsker gamle og ukontrollerbare maskiner.

Mest fremtrædenede er installationen Regnskov, der er en genfortolkning af David Tudors serie af værker kaldet ’Rainforest’. Live lyd omdannes til vibrationer, som sendes gennem en række fundne metalobjekter, der hænger fra loftet som højttalere. Regnskov vil spejle den struktur, der kendetegner en virkelig regnskov, hvor det er afgørende for enhver dyrearts overlevelse, at den både kan høre og blive hørt af sin egen slags i skovens lydlandskab.

I koncertprogrammet er det noget af en glæde at kunne se frem til Damien Dubrovnik, Frisk Frugt (Can plants make music?) og TR Kirstein som noget af det mest poppede på programmet. Kig også forbi elektroakustikeren Morten Riis, der giver koncert med musik for dampmaskine, den norske multikunstner Kaj Aune, radiofanatiker Jan Stricker samt Jonas Kierkegaard, der medbringer værket “+10kHz” – en 8-kanalers lydskulptur, der opererer på grænsen af menneskets auditive perception. Læs resten