Passive/Aggressive

Gullo Gullo – En ærtesuppe fyldt med miner

Kritik February 7 2019

Gullo Gullo “Raw Moon” (Escho, 2019) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Supergruppe! Kom og køb! Superstjerner laver sensationelt superalbum!

Supergruppe-udnævnelsen er normalt noget, pladeselskaber bruger til at lokke købere af deres album til.

Fordel: Fans fra de forskellige bands bliver lokket til, selvom de ikke kan lide de andre superstjerners band, og pludselig har man en akkumuleret fanbase så ekstremt stor, at millionerne ruller ind. Sjovt nok udfolder det sig sjældent sådan. De fleste fans vil åbenbart helst bare have mere af deres i forvejen foretrukne bands. Men der har da været succesfulde supergrupper gennem tiden: Crosby, Stills, Nash & Young, This Mortal Coil, Nick Cave & The Bad Seeds, The Breeders, Fantômas og Run the Jewels for eksempel.

Gullo Gullo er ikke en supergruppe i traditionel forstand. Det er begrænset, hvor stor udbredelse medlemmernes respektive bands har. Og Escho skal på ingen måde have skudt i skoene at promovere bandet som supergruppe. Det er udelukkende mig, der hæver dem til det niveau. Men det er da for pokker en slags supergruppe fra Danmarks undergrund.

Læs resten

LLNN – Tabet som en cementblok i fald

Blog Kritik June 27 2016

LLNN_

LLNN ”Loss” (Pelagic, 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Da The Psyke Project gik i opløsning i 2014 efter 15 imponerende år, hvor bandet fik skabt sig en international karriere inden for sin niche i grænselandet mellem hardcore og metal, frigav det guitarist Christian Bonnesen og trommeslager Rasmus G. Sejersen til at forfølge deres egen lyd sammen med bassist Jakob Sture Winnem Larsen og keyboard-spiller Ketil Sejersen, Rasmus’ bror. De udgav ep’en ”Marks” allerede samme år, og sidste år udgav de ”Loss” digitalt. Det album får nu en mere officiel udgivelse via Pelagic Records.

Og det forstår man godt, for det er et brutalt album, der veksler energisk mellem aggressioner og følsomhed. Læs resten

SOL – Kortfattet kammer-doom med paranoia som grundtone

Blog Kritik March 4 2016

solpresse

SOL ”The Storm Bells Chime” – Anmeldelse af Peter Ellermann

Aarhusianske Emil Brahe har udgivet plader under navnet SOL siden midten af 00’erne og formået at skifte stil mellem udgivelserne, samtidig med at SOL har bevaret sin egen karakter. Tidligere plader bød blandt andet på beskidt og støjende doom metal – i sandhed mørk musik fra undergrunden – og de er bestemt et lyt værd, ligesom SOLs nye plade er det. ”The Storm Bells Chime” er udgivet på det legendariske label Avantgarde Music, der gennem årene har udgivet bands som Mayhem, Ulver og Katatonia.

Pladen er indrammet af et roligt åbnings- og afslutningsnummer, ligesom der er et lavmælt intermezzo midt på pladen. Resten af numrene er mere støjende, men med masser af plads til indre variationer med afdæmpede elementer. Musikken kan bedst karakteriseres som dyster og har tydeligt afsæt i en metalkultur, og Emil Brahes voldsomme brøl og følsomme stemme fungerer som navigator mellem de musikalske yderpunkter. Læs resten

Oxx – Bersærkergang mod metalkonventionerne

Blog Kritik February 10 2016

oxx-sjælen1

Oxx ”Bury the Ones We Love and Burn the Rest” – Anmeldelse af Peter Ellermann

En af de glædelige tendenser på den danske metalscene er, at der i øjeblikket er stadig flere bands, som tager udgangspunkt i avantgardemusik og eksperimenterende kultur. Blandt bannerbærerne inden for denne nye bevægelse er aarhusianske Fossils med deres hårdtslående no-nonsense-tilgang til instrumental, matematisk metalmusik og deres legesyge eksperimenter live.

Oxx er også fra Aarhus (og har ligesom Fossils arbejdet sammen med Klaus Q Hedegaard, red.), og deres andet album, ”Bury the Ones We Love and Burn the Rest”, var for mig en af de plader, der skilte sig positivt ud i 2015. Der er fire skæringer, og i løbet af de 36 minutter kommer trioen godt rundt i diverse stilarter.

Åbningsnummeret ”Terror” emmer i afsættet af mathcore med flere hektiske riffs. Efter kort tid i dette modus skifter bandet brat til sludge i en dyster stemning, hvis desperation vokser gennem sangen. Til sidst skifter det tilbage til stormvejret fra starten, og bandet runger ud i en intens samklang: en ren bersærkergang. Læs resten

Jesse Osborne-Lanthier – Eksperimentel house m/ metal, hår og papir

Blog June 9 2014

10331694_10152756289608943_1967010700_n

 Tekst af Alexander Julin. Foto af Madison Dinelle.

Jesse Osborne-Lanthier er både musiker, designer såvel som lyd- og visuel kunstner. Ud over at have gjort sig bemærket under sit alias Noir og duoen Femminielli Noir (bestående af ham og Bernadino Femminielli) er Jesse Osborne-Lanthier nu også aktuel med et kassettebånd udgivet under sit borgerlige navn på Hobo Cult Records. Som det fremgår af hans Bandcamp, ligger der en række tematiske visioner bag musikken – “His works explore tendencies like hybridity, minimalism and saturation; and tend to recreate present human experiences such as ambiguity, conflict and discomfort” –, men det nye bånd kan også tages for musik med en mere fysisk appel, der går direkte i kroppen og ikke blot appellerer til intellektet.

“Athenaeum of Unedited, Superannuated, Incomplete, Unreleased, Intimate Works, 2011-2013”, er, som titlen indikerer, en opsamling af solomateriale, der ikke er nået frem i lyset via Osborne-Lanthiers andre projekter. Optagelserne er skabt ud fra en længere række musikalsk udstyr, hvis enkelte funktioner jeg ikke kender, men også materialer såsom metal, hår og papir. Optagelserne stammer fra en række shows i Montreal, Berlin, Barcelona og Nottingham, og bortset fra justeringer af lydstyrken etc. er de ikke blevet redigeret efterfølgende. Dette medfører en vis spænding eller utilregnelighed i musikken, som må siges at være altafgørende for, at udgivelsen ikke bliver for kedsommelig og komfortabel. Læs resten