Passive/Aggressive

In the memory of Murat Üf Yaa (1983-2013)

English Feature January 31 2014 1522660_10151875327509786_969583422_o

Af Ralf Christensen

The great musician, artist, activist and our dearest friend Murat Ali Can aka Murat Üf Yaa died of cancer on Friday the 13th of December. It took 40 days from the diagnosis until his mind-numbingly early death. All his many friends and a little family buried him on Saturday the 14th at a cemetery outside Izmir in the same grave as his mother. It’s full of sunlight in the afternoon and the evening. He will be and is already being missed like crazy.

Murat came to Copenhagen in April 2013 and did three solo shows at Global with T.R. Kirstein/S.B. Nielsen, at Frosen Fisk at Vesterbro and at that great night in Henning Young (with Af Med Hovedet). At this point he was a big part of the alternative Turkish music scene and he went to Denmark for a brief period before facing 15 months of military service back in Turkey. Læs resten

Kassetter, mixtapes og koncerter i øveren på P1

November 16 2012

P1-programmet Klubværelset har taget pulsen på dansk musik uden om de etablerede musiksystemer (pladeselskaber, venues og medier) og har lavet denne reportage med tendens-materiale og et par rigtigt gode interviews fra Henning Young-koncerterne og Posh Isolation-kontoret. Hovedspørgsmålet er: Hvorfor udtrykker I jer på denne måde? Årsagerne er kulturelle, demokratiske og tidens belejlighed, dvs. optur, men næsten aldrig økonomiske.

Programmet er produceret af Alicia Jordonova, DR. Læs resten

Favorite People: Torsten Larsen – På røven i spejlkabinettet (igen)

October 21 2011

Af Torsten Larsen

Jeg er stadig en smule i vildrede over sommerens pseudodebat, hvor Ralf Christensen og Erik Jensen røg i infight. Fronterne var trukket op med dagbladene ført an af Politiken på den ene side, Ralf Christensen og musikbloggerne på den anden. Der var lagt op til det helt store opgør. Men så løb det ligesom ud i sandet.

Mange havde travlt med at dæmonisere Erik Jensen, hvis eneste forbrydelse vel egentlig er, at han skriver om musik, som Carsten Werge kommenterer fodbold. Måske gik der hul på bylden for Politikens frafaldne læsere, som endelig fik en anledning til at markere deres utilfredshed med en avis, hvis kulturstof skrives af personer med professorater i flygtige til mellemkorte banaliteter (med Henrik Palle, ikke Erik Jensen, som skræk-/pragteksemplet), og som rammer lige ned i tomrummet efter den bratte afslutning på nullernes radicoolness-fest*.

*Moderskibet har det eftersigende fint igen, organet bløder stadig.

Indi(e)ana Christensen og jagten på den kiksede storebror

Men hvorfor gik Ralf Christensen, en af dansk rockkritiks klareste stemmer, i clinch med Erik Jensen, hvis emnefelt kun perifert berører Christensens? Hvis rockkritikken overhovedet kan ses som ét samlet felt i en kultur, der er eksploderet ud i alle retninger, så bør der være plads til alle, der har lyst til at ytre sig om noget som helst.

Læs resten