Yngel “Indonesia” (Insula & Abstract Tits, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Yngel er sådan et herligt eksempel på, at verden er blevet mindre i positiv forstand. Man kan nærmest tale om udvekslingsstuderende. Indonesiske Senyawa var på Sejerø festival i 2013, og ad den vej mødte Emil Palme og Taus Bregnhøj, der udgør Yngel, dele af den eksperimenterende musikscene i Indonesien og besluttede at tage ...

Senyawa ”Brønshøj” (Cejero, 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Senyawa er fra Yogyakarta, Indonesien, og har efterhånden udgivet flere plader med eksperimenterende folkemusik uden dog at være forbundet til hjemlandets internationalt mest kendte musiktradition, gamelan. Som verdens største ø-nation har landet selvfølgelig et utal af forskellige musikalske traditioner, hvilket man med fordel kan orientere sig i i den 20 album-lange serie ”Music of ...

Af Andreas Syr, festivalgænger. Fotos af Martin Søgaard, Brendan Leahy og Ringa Manner. At den omkring en time lange færgesejlads til Sejerø fungerer som en portal, et ormehul af en art, måske endda et indvielsesritual, er tydeligt for enhver, der har været på festival i den gamle gård ved Gniben. For mit vedkommende er det noget med at køre ud af færgen i den ...

Et monument over en følelse; en begivenhed uden unødvendige krumspring for musikken som kunstform, en musikbegivenhed med respekt for det lokale øliv? I denne uge kan man tage til festival på Sejerø med endnu et musikprogram, der er helt skudt af og byder på musik fra lande som Libanon, Indonesien, Italien, Finland, Frankrig med flere. Mest spektakulært blandt årets navne er nok den amerikanske noisemusiker ...