Passive/Aggressive

Året der gik – ‘Kulturbyens’ undergrund har fået lejemål og et bankende pophjerte

Feature December 31 2015 TapeAarhus

Af Mathias Ruthner og Simon Christensen. Foto fra Aarhus Onsdag.

2015 har været (endnu) et ret fantastisk musikår i Aarhus. De sidste par års opblomstring af den aarhusianske undergrund har konsolideret sig, og interessante nye bands og labels bliver ved med at melde sig på banen.

Det er gået meget hurtigt for Liss, der med singlen “Try” har lavet et af årets hits og foruden Escho også sikret sig en kontrakt med britiske label XL. Liss er blot et af flere eksempler på en ny “bølge” af aarhusianske bands, der omfavner popgenren helhjertet. Tidligere har den aarhusianske undergrundsscene været domineret af punk og hardcore – genrer, som heldigvis stadig stortrives – men 2015 har bl.a. været kendetegnet ved en større musikalsk diversitet end tidligere.

På livefronten har vi også været velforsynede. Atlas har præsenteret imponerende programmer i både forårs- og efterårssæsonen, Raum Eins kører stadig samme benhårde stil og kan fejre 6 års fødselsdag i marts. Og det har været et solidt festivalår med Spot, Pop Revo, Spor, Sørensgilde, Ujazz, Bryggerfest og selvfølgelig Flux Festival, der også bookede shows fordelt over resten af året. Flux er årets store helte: Lorenzo Senni, Oren Ambarchi, Naomi Punk og Heatsick blev hentet til byen foruden masser af danske navne. Og nå ja, så reddede de også ‘festugen’ med et trekløver bestående af Lee Gamble, Container og Mischa Pavlovski. Læs resten

Lyd i Provinsen og fragmenter af den aarhusianske livescene anno 2013

Feature January 4 2014

stargateaarhus

Af Rud Kjerstein, redaktør for radioprogrammet Lyd i Provinsen. Foto Alexander Julin.

Året har budt på bevidsthedsudvidende, rodede, uudslettelige, fabelagtige og pinlige koncerter og kaotiske radioudsendelser. Her følger et fragmentarisk overblik over den aarhusianske livescene anno 2013.

I Aarhus er det, som om den musik, der ikke er i berøring med etablerede medier og spillesteder, bliver negligeret på en decideret arrogant måde. Derfor startede vi radioprogrammet Lyd i Provinsen på Aarhus Studenterradio, der skulle give et indblik i den alternative livescene med anbefalinger og interviews, hvor netop et upartisk non-profit-medie kan optræde. Profilen har ikke været outreret; det bærende har været kvaliteten og potentialet, der i høj grad eksisterer indenfor den alternative livescene i Århus. Samtidig har vi også fremhævet åbenlyse kvalitetsbookinger fra de netop etablerede spillesteder, hvor opmærksomheden har været helt berettiget. Således har der f.eks. været anbefalinger af The Walkmen og lokalbandet Fright Eye i én og samme udsendelse. Lyd i Provinsen sendes hver mandag kl. 19-20 og kigger frem mod den kommende uges livemusik.

Fredag d. 29. marts: Raum Eins fødselsdag
Raum Eins – aarhusiansk koncertarrangør og pladeselskab – holder 3 års fødselsdag og releaseparty i Trøjborg Beboerhus, hvor fem bands Helmet Compass, Drowners som tidligere hed The Silver Linings, Dussth, Heavy Friends feat. Lenny Davies og Bed Bugs skal spille for en entrépris på 30,- og øl/vin til 10,-. Beboerhuset ligger langt inde i en baggård på Trøjborg, og der er ingen skiltning for arrangementet ude ved vejen eller i gården. Stilen er lagt. Fire dage tidligere har stifteren af Raum Eins, Morten Ettrup, været i studiet for at fortælle om Raum Eins og arrangementet. Han lægger stor vægt på, at Raum Eins er alle, hvis man har lyst til at være med; det handler bare om at få arrangeret noget og så ellers tage tingene, som de kommer. Profilen for Raum Eins er altså flydende og ubeskrevet. Læs resten