af Andreas Melchior Ved første lyt vil man muligvis klassificere The Clientele som et tilbageskuende orkester. Umiddelbart virker bandets lyd som et ekko af noget, som er hørt før; en sang, der virker bekendt, selvom det er første gang man hører den. Imidlertid vil det være forfejlet at stemple The Clientele som banal retro. Derimod fungerer musikken som en virkeliggørelse af latente, mystiske ...