Ud af tid og sted på Fanø Free Folk #4
Fanø Free Folk er den yderste bastion for frie og obskure fortolkninger af en form for folkemusikalsk tradition. I år afholdes festivalen for fjerde gang (fortsat i sin idealistiske og skrøbelige for), som denne gang både byder på koncerter i Forsamlingshuset, Sønderho Kirke, den lokale kro Fajancen m.fl. Det musikalske afsæt er i udpræget grad kuraterede koncerter med kunstnere igennem et netværk af europæisk ny folkemusik, dansk lyd & litteratur og eventuelt et mindre hovednavn i form af Constellation Records-guitaristen Eric Chenaux fra Canada, der giver sin første danske koncert. Interview med booker Rasmus Steffensen fra Geiger, Fanø Free Folk og Lyd+Litteratur herunder.
Program: Aidan Baker (CA), Áine O’Dwyer (IR), Bilal Irshed Trio (PS/CU/DK), Det yderste hav, Distortion Girls, Eric Chenaux (CA), Global Guaranty Orchestra, I Underlandet (SE), Jeppe Højgaard, Kamilla Kovacs (DK/HU), Léonore Boulanger (FR), Mouritz/Hørslev Projektet – FFFF special edition, Nu & Apa Neagră (RO), Own Road, Plinth (IR), Raising Holy Sparks (IR), Skinnebach/Osgood/Dodebum, Steffen Basho-Junghans (DE), Taiga Taiga (UK/DK), Tales of Murder and Dust, United Bible Studies (IR).
P/A: Hvad er vilkårene for at lave en festival som Fanø Free Folk Festival?
Rasmus Steffensen: Festival er baseret på frivillig arbejdskraft i en lille grupppe, som har lavet det i fire år. Vi har bygget det meget stille og roligt op – og idéen har været at starte det meget simpelt ud og næsten køre det som en no-budget festival, hvor folk spillede gratis og fik transporten dækket. Første år var det båret af en uskyldig vision om at bringe folk sammen og skabe noget musik sammen. Vi har siden lavet det lidt mere professionelt med bedre lyd og et honorar, ganske vist stadig med meget små forhold.
Hvad betyder det at holde festivalen på Fanø, som dels har en transportudfordring, og hvor i dels gør meget for at indgå i det lokale liv?
– Det er en udfordring, og selv det første år, hvor vi bare betalte folks transport, så viste det sig, at være en ret stor post. Det er en ret stor udfordring, men det skaber også en charme og en følelse af nærvær på en anden måde, at det bliver afholdt på Fanø. Det var også grunden til at starte festivalen, fordi vi på det tidspunkt havde arrangeret ting i Geiger-regi og Lyd+Litteratur i Århus og København på eksisterende steder. Vi ville skabe en anden nærhedsfornemmelse med musikken og tage både musikere og publikum et nyt sted hen så at sige. Dét, at man skal krydse noget vand, og at den musik vi præsenterer, oplever jeg som noget, der tager folk med i ukendte egne – i musikken kan det både være den psykedeliske musik, middelalder- eller sakralmusik, som rejser til andre tider og steder.
– Derfor passer det meget godt at præsentere Fanø Free Folk på en afsides ø og i en lille landsby som Sønderho. Det skaber en udfordring, men det er faktisk meget nemt at komme dertil med infrastrukturen, at man kan tage toget til Esbjerg, og at man kun skal sejle i 12 minutter. I virkeligheden er der flere og flere musikere, som skriver til os for at spille på festivalen, og færre og færre publikummer, som køber billet, så det er nærmest omvendt proportionalt med vores eksistensvilkår. Vi kan godt mærke, der er kommet mange festivaler, fordi vores festival er forholdsvis skrøbelig.
Hvordan er det skrøbeligt?
– Jeg har faktisk aldrig været på Fanø, før vi begyndte at lave den her festival, men det har en nostalgi fra barndomserindring, som er forbundet med sommerminder om at tage et sted hen i Danmark. Vi bliver glade, når mange musikere melder tilbage og siger, at det er et meget specielt sted at være. Det er selvfølgelig mere besværligt, men når man endelig kommer derhen, så har man lyst til at give noget mere. Det er også den type kunstnere, vi leder efter, der tager til festivalen som noget særligt og af lyst, og Fanø ikke bliver et stop på vejen som en del af en turnéplan. At Fanø er et lille og sart sted, hvor man skal være en del af noget større.
Hvordan opdager I de internationale navne, og hvad er ideen bag de internationale/ukendte kunstnere, som I booker til Fanø?
– Det er i høj grad netværksbaseret eller musik, vi er blevet introduceret til gennem Geiger. Når man placerer et relativt obskurt band i København, så er det svært at tiltrække publikum til det, men når det indgår i en særlig relation som på festivalen, så har det en anden betydning. Fx havde vi et år en polsk kunstner, der hedder Hati, som spiller meget minimalistisk percussion og er totalt ukendt i Danmark, og som måske ville være omtalt som en totalt avantgardistisk størrelse, men som i stedet spiller for 100 mennesker og sælger en masse cd’er i en festivalsammenhæng. Det er sjældent, vi er i kontakt med agenturer, så det er på personlige forbindelser og finder kunstnere, der har inspireret os på en bestemt måde – og det forstærker fornemmelsen af, at det er en personlig kontakt. Et andet scoop for os var Richard Youngs, som er kendt for at være en meget sky person i koncertsammenhæng, men som gav en helt forrygende koncerter. Vi booker primært nye navne, musik fra subkulturerne som har været med til at pionere og generelt med en geografisk stor spredning. Vi synes, det er lidt ærgerligt, hvor meget musik stadig er domineret af en engelsk og amerikansk tradition, så vi booker meget fra resten af Europa og gerne noget, der har et lokalt og særegent præg – og også gerne noget fra Fanø, som har en ret spændende musiktradition. Folkemusikken er blevet en fællesbetegnelse for noget, der har rødder et bestemt sted og som ofte måske kategoriseres som verdensmusik, og der er masser af spændende ny folkemusik derude, som har rødder i historien, men som ikke er traditionalistisk.
Hvis du skal anbefale tre bookinger, som demonstrerer det lokale, det ikke-traditionalistiske og litteraturen, som man finder på Fanø Free Folk Fetival?
Særegent lokalt men ikke dansk: Oud-spilleren Bilal Irshid, som er fra Palæstina og har boet mange steder i verden, men som bor i Danmark nu, så jeg ved faktisk ikke selv, hvor kendt han er ude i verden. Det er tilsyneladende klassisk mellemøstlig musik, men han turnerer nu med en ny trio med en cubansk percussionist og dansk bassist. Det er et godt eksempel på en freefolk, som tager afsæt i noget lokalt, og som udhvisker linien mellem verdensmusik og folkmusik. Et andet eksempel kunne være det rumænske orkester Nu & Apeniagra, som jeg opdagede i min tid som Geiger-anmelder. Det er musik fra balkan, men ikke med messingblæsere og ikke en festlig funktion, men derimod en pastoral folktradition, som stammer fra en hyrdetradition, gamle instrumenter og en elektronisk krautrock-impuls. Det er meget særegent fra Balkan, og jeg er spændt på, hvordan de er live.
Ikke-traditionalistisk men klart folk: Det kunne være tyske Steffen Basho-Junghans eller den franske sangerinde Léonore Boulanger (FR), som tager afsæt i gadeteater og en slags shamanistisk folkemusik. Det lyder i virkeligheden lidt gammelt, men er meget eksperimenterende og hænger sammen med det 20. århundredes avantgardemusik og poesi – det har mange rødder i folkemusik som omrejsende gademusikanter, som er det, jeg forbinder med folkemusikken i dens oprindelige form og overlevering fra mund til mund og en tradition, der finder sted på gade og pladser, og ikke i kulturhuse og institutionelle rammer, men som har en lyd, som er meget free form og eksperimenterende.
Litteratur: Hvis det gerne må være dansk, så kunne det være Det Yderste Hav med digteren Jeppe Brixvold, som flyttede til Fanø for nogle år siden og har været en drivkraft for Fanø Free Folk, idet han har gravet ned i musiktraditionen og præsenteret den. Det er en trio, der udforsker i litteratur og musik, netop det lokale og Sønderhoningens gamle melodier og sætte det sammen med det moderne. Jeppe er en fantastisk forfatter, som forstår at grave sig ned i de dybe lag i historien, samtidig med, at han kan få noget nyt og meget personligt ud af det. Vi bestræber os på ikke at have gengangere, men nu har vi eksisteret i fire år, og Det Yderste Hav spillede faktisk det første år med et kort sæt, og derfor indleder vi nu festivalen med en koncert som denne; hvor man får en idé om, hvad det er for et sted, man befinder sig og hvilke traditioner, der knytter sig til Sønderho på den sydlige spids af Fanø.
Info: Fanø Free Folk Festival finder sted den 23.-25. august i Sønderho, Fanø (RSVP). Léonore Boulanger herunder filmet af Vincent Moon.
