Maalem Mahmoud Guinia, Floating Points & James Holden – En kulørt cocktail af ritualisme fra din nærmeste ørkenklub
Af Mikkel A. Kongstad
Den legendariske gnawa-musiker og guimbrist, Maalem Mahmoud Guinia (eller Ghania, Khania etc. – I ved, kært barn og de mange navne) døde desværre 2. august i år efter længere tids sygdom. Inden da nåede han dog at udsende ”Marhaba”, der er frugten af et samarbejde med nogle af tidens mest progressive og interessante musikere i form af Floating Points og James Holden. Tidligere har Maalem Mahmoud Guinia haft besøg af blandt andet Bill Laswell og Pharoah Sanders, hvilket resulterede i den legendariske gnawa-møder-hard-bop-udgivelse, ”Trance of Seven Colours” (1994).
I marts 2014 blev Floating Points og James Holden inviteret til det luksuriøse Fellah Hotel uden for Marrakech, og summen af en enkelt dags session ved poolen er, hvad du på ”Marhaba” får at høre og mærke. Udgivelsen kan fås som en 12″, hvor Floating Points står for a-siden, imens James Holden står for b-siden, og derudover kan den rekvireres som en EP med fire skæringer, hvor der er to ekstra Holden + Guinia-skæringer. Dette er en anmeldelse af hele EP’en. Hvorfor nøjes med to stykker guld, når der nu eksisterer fire?
Maalem Mahmoud Guinia var optaget af koblingen mellem den spirituelle gnawa-musiks inciterende rytmik og den elektroniske musiks ritualistiske puls-arbejde, hvilket den fænomenale Boiler Room-session lige under dette afsnit vidner om. På ”Marhaba” folder den fascination af de to genrers fællesskab sig for alvor ud og manifesterer sig på fire særdeles medrivende, organiske sammensmeltninger mellem natur, sjæl og synths.
På EP’ens første skæring (vinylens a-side) ”Mimoun Marhaba” er det Floating Points’ boblende synth-arpeggioer, der agerer skvulpende underlag for Guinia og band, der tilføjer guimbri, håndklap, percussion og besjælet call-and-response-vokal, og resultatet er en sensationel ørkenklub-vibe. Det måske mest vellykkede produkt af et ellers frugtbart samarbejde hen over de øvrige skæringer på udgivelsen. Test det selv, når du efter nummerets 8 minutter og 21 sekunder sandsynligvis er gået ombord i skuffen med hjemmestrikkede electroafro-dansetrin. Herefter følger den mere ørkenblues-dronende ”Bania”, hvor James Holden supplerer med solistiske synthforløb, der komplimenterer Guinias guimbri og samtidig synes at agere drivkraft for nummerets dynamiske bølgedal mellem det let vuggende og mere intenst brusende.
Titelskæringen ”Marhaba” er en mere uptempo gnawa-dance-skæring med Holden som minimalt, electro-grooveunderlag og subtil 4-to-the-floor-stortromme inde under Guinias bands rastløst æggende og organiske percussion. Her er Guinias guimbri mere hårdt spillet. Som en elastik, der presses til sit yderste – men uden at noget knækker eller virker tilnærmelsesvist på kanten til at briste. I stedet fremstår Guinias guimbri vital og vidunderligt labyrintisk, og man mærker for alvor den ritualisme, hvorigennem Guinia fremmaner indre energier med sit guimbri-spil. Her får du for alvor noget af den samme bevidsthedsudvidende og melodiske undersøgende guimbri-stil, som eksempelvis Joshua Abrams har hentet fra mesteren, Maalem Mahmoud Guinia.
”Toro Toro Torko Lila”, den sidste og fjerde skæring, er en mere meditativ størrelse, hvor James Holden til gengæld kommer helt tæt på at fremelske electro-manipulerede organismer, der fremstår næsten mere som en balafon eller en afrikansk håndtromme end den synth, lydene bliver skabt ud fra. Nummeret er en chillet electro-gnawa, der – optimalt set – bør nydes sammen med resten af de absolut anbefalelsesværdige skæringer fra ”Marhaba” langs poolen i din ørkenresidens med en kulørt drink i den ene hånd og den anden hånd i vejret. I en euforisk og samtidig chillet rus af sonik og spiritualisme hinsides det verdslige.
Summen af det hele er et særdeles vellykket møde mellem ritualismer fra dansegulvet og gnawa-musikken, der bliver et fint vidnesbyrd om, at musikhistorien slet ikke er færdig med at udvikle sig ved at finde tilbage til rødderne. I virkeligheden er denne tilbagevenden til rødderne og organismerne, hvad der vil drive musik langt ind i fremtiden med nye kosmiske udtryk skabt gennem de kulturelle møder, vores moderne verden sandsynliggør. Lad os omfavne dette og sammen kaste os over ”Marhaba”, et af 2015’s bedste musikalske møder.
Info: “Marhaba” udkom tidligere i år via Eglo Records på vinyl og digitalt via Border Community.
